Lysere tider forude for kroniske migrænepatienter

Patienter med svær kronisk migræne har længe ventet i årevis for at komme i behandling med den nye migrænsemedicin, de såkaldte CGRP-antistoffer på landets hovedpineklinikker. Nu sker der endelig noget. Ventelisterne er stadig lange, men allerede fra årsskiftet løsner det op, siger fagfolk.

Kroniske migrænepatienter må dog stadig væbne sig med tålmodighed, hvis de ønsker behandling med CGRP-antistoffer på landets hovedpinecentre.

Lars Bendtsen, overlæge ved Dansk Hovedpinecenter, fortæller, at de i årevis slet ikke været i stand til at behandle alle dem, de gerne ville, på grund af tidsmangel.

”Der er krav om, at vi løbende skal monitorere patienterne, og vores kapacitetsgrænse på omkring 1.000 patienter har vist sig at være helt utilstrækkelig i forhold til behovet,” siger Lars Bendtsen. Han anslår, at Dansk Hovedpinecenter i øjeblikket har omkring 500 patienter på venteliste.

Indkaldelse til udredning i 2024

I maj tog TV2 Lorry emnet op, og af deres dækning fremgår det, at patienter i hovedstadsområdet i foråret 2022 modtog indkaldelser til udredning og behandling i 2024 - altså hele to år ude i fremtiden. I følge Hanne Johannsen, formand for Migræne og Hovedpineforeningen, er de lange ventetider udtryk for en landstendens. Hverken Danske Regioner eller Sundhedsstyrelsen ligger inde med en opgørelse over ventetider til behandling med CGRP-hæmmere, men tidligere har især Sjælland og Hovedstaden i særlig grad været ramt af flaskehalsproblemer.

Kapaciteten øges

Flere tiltag er dog på vej for at løse problemet, og der arbejdes på højtryk på landets hospitaler for at øge kapaciteten.

I 2021 ændrede Sundhedsstyrelsen retningslinjerne, så behandling med CGRP-antistof til patienter med kronisk migræne ikke som før er omfattet af specialfunktion, men nu blot skal varetages af speciallæger på hovedfunktionsniveau. På Sjælland har det resulteret i nye hovedpinecentre i Slagelse, Roskilde, Herlev, Hillerød og på Bispebjerg, og det er en udvikling, Lars Bendtsen ser på med begejstring.

”Nu er vi ved at sende patienter ud til de nye matrikler, og når det sker, vil vi kunne begynde at tage flere patienter ind og nedbringe ventelisterne,” siger Lars Bendtsen.

Jannick Brennum, centerdirektør for Neurocentret på Rigshospitalet, er også optimistisk.

Over for TV2 Lorry forudsiger han, at ventelisterne vil falde drastisk i takt med, at de nye hovedpinecentre overtager behandling med CGRP-antistofbehandlinger.

”Vi regner med, at vi inden udgangen af det her år eller næste år har vi fjernet de ventelister, der er er i regionen,” udtaler Jannick Brennum.

Migrænebehandling i almen praksis

Almen praksis skal også spille en større rolle, når det kommer til behandling af migræne, ifølge Sundhedsstyrelsen. I august udkom artiklen ’Behandling af voksne med migræne i almen praksis’ i Rationel Farmakoterapi, hvor af det fremgår, at langt flere migrænikere skal kunne få hjælp hos deres egen læge.

”Der er flere behandlingsmuligheder i almen praksis – og det er vigtigt at afprøve de forskellige muligheder. Det er de færreste migrænepatienter, der har behov for specialistbehandling, som der desuden i øjeblikket er lang ventetid på. Derfor er det vigtigt at prøve alle de muligheder af, der er i almen praksis,” har Iben Lund Thonesen, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, udtalt i forbindelsen med udgivelse af artiklen.

Prøvet at uddanne i 30 år

Styrkelsen af migrænebehandlingen i almen praksis er en udvikling, der glæder Lars Bendtsen.

”Vi har prøvet de seneste 30 år at uddanne almen praksis til at behandle flere med hovedpine og migræne. Det er helt rigtigt, at behandlingen primært ligger hos dem, for vi kan ikke tage os af det hele på specialistniveau,” siger han.

Ved at fremhæve almen praksis rolle i behandling af migræne, ønsker Sundhedsstyrelsen, at migrænepatienter får tilbud om relevant behandling hurtigere, og samtidig at tage noget af presset fra de specialiserede hovedpineklinikker.

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

• CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
• CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
• CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
• En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
• Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.
  
  

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

• Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne er i handlen fra oktober måned i Danmark. Den ordineres i almen praksis og bliver til tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling. 
• Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september i år gar også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
• Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger,.
• Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger,.
• Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge
  Under behandling i Medicinrådet.