Bedre livsstil hos overvægtige gravide kan programmere barnet sundt

Svær overvægt i graviditeten kan ændre funktionen af fosterets gener og dermed øge risikoen for, at barnet bliver overvægtigt og får følgesygdomme senere i livet. Sund kost og motion i graviditeten kan forebygge, at det når så vidt.

{snippet title="Tema om overvægt"}

Fedme hos gravide kan efter alt at dømme påvirke reguleringen af gener i barnets DNA og dermed øge barnets risiko for overvægt og følgesygdomme som type 2-diabetes gennem hele livet. Men det kan den vordende mor forhindre ved at gennemføre livsstilsændringer. Det viser et nyt studie, som Lunds Universitet har gennemført i samarbejde med Rigshospitalet og Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Diabetes.

”Undersøgelsen underbygger vores hypotese om, at livsstilen i graviditeten har en afgørende betydning for barnets fremtidige sundhed. Den kan ændre på hvilke gener, DNA-strengene udtrykker hos barnet,” siger Allan Vaag, der som forskningsleder og professor ved SDCC har medvirket til projektet sammen med sin kollega, professor og forskningsleder Kirsten Nørgaard.

Han tilføjer, at der ikke er tale om, at barnets gener laves om. Livsstilsændringerne manipulerer snarere med DNA-strengens arkitektur ved at skrue op for nogle gener og ned for andre på en måde, således at barnet har udsigt til en sundere fremtid. De såkaldte epigenetiske ændringer sker særligt i de gener, der regulerer barnets stofskifte, fedtvævets udvikling samt frigivelse af insulin, fortæller han. 

Mange epigenetiske ændringer

Den første del af studiet gik ud på at analysere DNA-prøver fra navlestrengsblod, der stammer fra i alt 425 fødsler for ca. 10 år siden. Analyserne afslørede epigenetiske ændringer i 370 gener hos børnene. Herefter gennemførte forskningsinstitutionerne tre undersøgelser, der var designet til at belyse, hvordan ændringerne påvirker børnenes sundhed frem til, at børnene var tre år. Undersøgelsen viste, at der i en række tilfælde var en kobling mellem epigenetikken og væksten i BMI fra fødslen frem til en alder på tre år, uden at studiet dog kunne dokumentere en direkte kobling.

Det nye studie bygger videre på tidligere resultater fra det såkaldte TOP-studie, som stadig regnes for at være blandt de største og vigtigste studier af betydningen af livsstilsinterventioner overfor gravide kvinder med højt BMI, som hidtil er udført. Studiet blev igangsat og udført på Hvidovre Hospital for omkring 10 år siden under ledelse af Kirsten Nørgaard, børnelæge Emma Malchau Carlsen og Kristina Renault, der nu er overlæge på Obstetrisk afdeling på Rigshospitalet. De randomiserede 425 kvinder med BMI over 30 til enten at skulle gennemføre en række livsstilsændringer under graviditeten eller til at fortsætte med at leve, som de hidtil havde gjort. 

DNA taget fra navlestrengsblod

Allan Vaag og hans kolleger planlægger aktuelt et opfølgningsstudie af de nu ca. 10 år gamle børn fra TOP studiet og deres mødre.  

”Det kommende studie vil give os viden om effekterne på lang sigt – om moderens livsstilsændringer i graviditeten kan programmere for øget sundhed mange år frem hos barnet. Det vil også give os viden om, hvordan vi bedst finder frem til de mennesker, der har størst risiko for at udvikle sygdom senere i livet på grund af uhensigtsmæssige påvirkninger under graviditeten,” fortæller Allan Vaag.

Spørgsmålet er 30 år gammelt

 Mistanken om, at livsstilen under graviditeten betyder noget for, hvilke gener, der kommer til udtryk hos barnet, har mange år på bagen. Fænomenet blev kendt for 30 år siden, hvor man dog havde svært ved at gennemskue i hvor høj grad, de epigenetiske ændringer var udløst af arvelige forhold eller af miljøpåvirkninger, som livsstil jo må siges at være. 

“I dag ved vi, at flere forskellige mekanismer kan føre til de epigenetiske ændringer. Hovedmekanismen, som vi og de fleste andre forskergrupper arbejder med inden for epigenetik, er de såkaldte DNA-methyleringer, som består i, at en kemisk methylgruppe sætter sig fast uden på DNA-strengen. Hvis den påklistrer sig et sted, hvor en transkriptionsfaktor egentlig skulle binde sig til DNA-strengen for at trigge, at messenger-RNA’et bliver transskriberet, kan det hæmme den transkriptionsfaktor i at binde sig. De kan blokere DNA-strengen, så genet ikke kan komme til udtryk,” siger Allan Vaag. 

Spørgsmålet er om det kan ske når som helst eller kun i perioder? 

“De epigenetiske mekanismer opererer tilsyneladende gennem hele tilværelsen. Epigenetikken kan så at sige fintune, modificere og differentiere biologien. I ekstreme tilfælde kan de også helt slukke for generne. Men det, som vi nu har bevis for er, at epigenetikken f.eks. kan skrue ned for udtrykket af et gen, så det ikke er udtrykt 100 procent, så det bliver mere plastisk og sænker genudtrykket fra 100 pct til 80 pct. frem for fuldstændigt at slukke for genet ned til nul procent,” siger Allan Vaag. 

At genernes funktioner bliver ændret over tid, har også stor betydning for aldringen. 

“Jo ældre du bliver, jo flere methyleringer får du sat på generne - hvis de sidder de steder, hvor transkriptionsfaktorerne binder, vil udtrykket af bestemte gener falde med alderen - og det kan i sidste ende udløse sygdom,” siger han.