Cheflæge: "Morfin har ingen plads i behandlingen af langvarige smerter"

Hos Tværfagligt Smertecenter i Aalborg er receptblokken ikke længere førstevalg, når patienter med langvarige smerter søger hjælp. I stedet bygger behandlingen på samtaler, undervisning og viden, der skal give patienterne redskaber til at leve et godt liv – også med smerterne.

"Vi er blevet klogere. Morfin har ingen plads i behandlingen af langvarige smerter – det øger risikoen for afhængighed og kan indvirke negativt på smerter, hukommelse, motivation og træthed. Derfor laver vi altid en udtrapningsplan som det første for de patienter, der kommer til os med et morfinforbrug," siger cheflæge Ivan Bo Nielsen i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitetshospital.

Resultaterne er markante. Næsten to tredjedele af patienterne, der brugte morfin, da de startede i behandling, lykkes med at trappe helt ud undervejs i forløbet.

"32 procent har et morfinforbrug, når de bliver henvist, men når de er færdigbehandlede hos os, er tallet faldet til 12 procent – og de resterende har halveret forbruget. Til stor gavn for livskvaliteten og de kognitive funktioner. Mange patienter kommer også hertil med et ønske om et forløb uden medicin," siger chefsygeplejerske Birgith Hasselkvist.

Lærer at leve med smerterne

Mange af patienterne har været igennem lange udredningsforløb og måske operationer, før de bliver henvist. Et afgørende første skridt er at blive mødt af fagpersoner, der anerkender deres oplevelse: "Det er rigtigt, at jeg har det sådan."

Kernen i behandlingen er at forstå, hvordan smerte opstår og påvirker kroppen – og at den ofte er en oplevelse i hjernen. "Fantomsmerter efter en amputation er for eksempel en misforståelse i hjernen. Når patienterne forstår, at smerten ikke er farlig, mindskes den ofte. Vi giver dem redskaberne til at leve med smerterne i stedet for at bokse imod," siger Ivan Bo Nielsen.

Behandlingen handler i høj grad om at genskabe patienternes selvværd og hjælpe dem til at leve et meningsfuldt liv med balance mellem krav og ressourcer. "Patienterne har virkelig kæmpet for at få fjernet smerterne. Mange har opsøgt forskellige behandlere for at finde en løsning, mens de har overforbrugt sig selv for at fastholde job eller uddannelse. De behøver vores hjælp til at skabe et hverdagsliv med indhold og balance," siger Birgith Hasselkvist.

Fra ”kroniske” til ”langvarige” smerter

Samtalerne i smertecentret handler ikke kun om smerterne, men om hele livet. Mange deltager i gruppeforløb, hvor de lærer af hinanden og finder støtte i at møde andre i samme situation. "Når man har fået konstateret en kompleks smertetilstand, så har livet forandret sig i en retning, man ikke har ønsket. Derfor er sorg også tit et emne i samtalerne. Smertetilstanden har fået stor indvirkning både psykisk og socialt. Gruppeterapien kan her være så givende, fordi det betyder bare noget at lytte til nogen, der har de samme sko på. De lærer hinanden noget, vi ikke kan lære dem," siger Birgith Hasselkvist.

I centret bruger personalet bevidst betegnelsen ”langvarige, komplekse smerter” frem for ”kroniske”. "Vi taler helst om langvarige, komplekse smerter – ikke kroniske. Vi har altid håb om bedring og endda helbredelse. Det handler om smertemestring, om de rette livsvalg og realisme i hverdagen og på jobbet," siger Ivan Bo Nielsen.

Tværfaglig behandling og kortere ventetid

Omtrent 950 patienter gennemgår hvert år forløb i Tværfagligt Smertecenter, hvor behandlingen i gennemsnit varer seks måneder. Ventetiden er reduceret fra over seks måneder til under to.

Siden maj 2022 har der også været et smertecenter i Thisted med syv ansatte og samme ledelse som i Aalborg. Her afholdes ugentlige tværfaglige konferencer mellem de to centre.

Behandlingen bygger på samarbejde mellem fysioterapeuter, psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og lægesekretærer – alle med fokus på at give patienterne viden, redskaber og håb om et bedre liv med færre smerter og mindre medicin.