En enkelt dårlig vane kan få din hjerne til at ældes før tid

Ny forskning fra Karolinska Institutet viser, at søvnvanerne kan afsløre, hvor hurtigt hjernen ældes – og at selv små søvnproblemer kan få den til at se ældre ud, end den egentlig er.

Vi bruger omkring en tredjedel af livet på at sove, men for forskeren Abigail Dove er søvnen alt andet end spild af tid.

"Søvn er en aktiv og livsvigtig proces, der hjælper kroppen med at genoprette sig og beskytter hjernen mod skader," skriver hun i The Conversation. "Når søvnen bliver forstyrret, mærker hjernen konsekvenserne – nogle gange på subtile måder, som ophobes gennem årene."

The Conversation er et internationalt medie, hvor forskere selv skriver om deres forskning i samarbejde med redaktører, der hjælper med at gøre stoffet tilgængeligt for et bredt publikum. Artiklerne bygger på videnskabelig dokumentation og bliver udgivet i forskerens eget navn. Det giver offentligheden direkte adgang til viden, der normalt kun findes i videnskabelige tidsskrifter.

Abigail Dove er postdoc i neuroepidemiologi ved Karolinska Institutet i Stockholm og har stået i spidsen for et af de største studier af sin art. Sammen med kolleger har hun undersøgt sammenhængen mellem søvn og hjernens biologiske alder hos mere end 27.000 voksne mellem 40 og 70 år.

Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EBioMedicine. Her beskriver forskerne, hvordan data fra UK Biobank er blevet analyseret ved hjælp af kunstig intelligens og MR-scanninger for at beregne deltagernes “hjernealder” ud fra mere end 1.000 hjernemarkører. Studiet viser, at personer med dårlig søvn havde en markant større forskel mellem hjernealder og kronologisk alder end dem, der sov godt.

Jo dårligere søvn, jo ældre hjerne

Resultaterne viste en tydelig sammenhæng: Jo dårligere søvn, desto ældre så hjernen ud.

"Forskellen mellem hjernealder og kronologisk alder voksede med omkring seks måneder for hvert fald i den sunde søvn-score," skriver Abigail Dove. "I gennemsnit havde personer med en dårlig søvnprofil hjerner, der så næsten et år ældre ud end forventet."

Forskerne vurderede søvnen ud fra fem faktorer: om deltagerne var morgen- eller aftenmennesker, hvor længe de sov, om de led af søvnløshed, snorkede, eller ofte følte sig trætte i dagtimerne. De, der opfyldte fire eller fem af kriterierne for god søvn, havde en "sund søvnprofil", mens dem med nul eller én havnede i kategorien "dårlig søvnprofil".

"Selv små accelereringer i hjernealdring kan ophobe sig over tid og potentielt øge risikoen for kognitiv svækkelse, demens og andre neurologiske sygdomme," forklarer hun.

Når hjernen ikke får lov at rense sig

En del af forklaringen kan være betændelse i kroppen.

"Vi fandt, at niveauerne af betændelse kunne forklare omkring 10 procent af forbindelsen mellem søvn og hjernealdring," skriver hun. I den videnskabelige artikel uddyber forskerne, at de målte lavgradig betændelse i blodet ved hjælp af en samlet INFLA-score – en biomarkør for kronisk betændelse i kroppen.

Forskerne peger også på hjernens eget rensesystem – det såkaldte glymfatiske system – som spiller en central rolle under søvnen. Systemet fungerer som et affaldsnetværk, der fjerner giftige stoffer, mens vi sover. Når søvnen bliver forstyrret, kan systemet miste sin effektivitet, så skadelige proteiner ophobes i hjernen.

Dårlig søvn kan desuden øge risikoen for sygdomme som type 2-diabetes, overvægt og hjerte-kar-sygdomme, som alle kan skade hjernen.

Den gode nyhed, understreger forskeren, er, at vaner kan ændres.

"Selvom ikke alle søvnproblemer er lette at løse, kan enkle strategier – som at holde en fast døgnrytme, begrænse koffein, alkohol og skærmtid før sengetid samt skabe et mørkt og roligt soveværelse – forbedre søvnen og beskytte hjernen," skriver hun.