Forskere: Hjerte-kar-sygdom og demens bør forebygges sammen

Et dansk studie viser, at slagtilfælde og sygdomme i hjerte og blodkar kan øge risikoen for at udvikle demens, når man bliver ældre. Forskerne har både kigget på store sundhedsundersøgelser og på vores gener. Resultaterne viser, at det er meget vigtigt at forebygge sygdomme i hjerte og hjerne, hvis færre skal rammes af demens, siger professor Ruth Frikke-Schmidt.

Et dansk studie publiceret i European Journal of Preventive Cardiology har på baggrund af et omfattende datasæt sat en tyk streg under sammenhængen mellem sygdomme i hjerte og blodkar – herunder blodpropper i hjernen – og flere former for demens.

”Det er velkendt fra observationelle studier, at der er en korrelation mellem disse karsygdomme og demens. Men først inden for de seneste år er det blevet muligt at undersøge robust i store internationale datasæt, om der er en sammenhæng mellem en genetisk sårbarhed over for hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Og det er vores studie med til at skabe evidens for,” siger Ruth Frikke-Schmidt, der er overlæge på Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet og klinisk professor på Københavns Universitet.

Association eller årsagssammenhæng

I studiet har forskere fra Rigshospitalet, Herlev Hospital og Københavns Universitet sammenkørt data fra en række forskellige datasæt: Observationelle data fra Østerbroundersøgelsen, Herlev-Østerbroundersøgelsen og den britiske UK Biobank. Desuden genetiske data fra UK Biobank, det finske FinnGen-studie og fra konsortier med genomisk information fra hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme. I de observationelle datasæt har forskerne analyseret korrelationen mellem forskellige typer af hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme (sygdomme, der rammer blodkarrene i hjernen – for eksempel blodpropper eller blødninger i hjernen, red.) og forskellige typer af demens. I de genetiske datasæt har de kigget på, om der er hyppige genetiske varianter, der har ændret frekvens både hos patienter med disse karsygdomme og demens.

Det omfattende datasæt er afgørende for at kunne få viden om, hvorvidt der er en statistisk association eller en årsagssammenhæng mellem hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens, siger Ruth Frikke-Schmidt.

”Ved at bruge de genetiske datasæt sammen med de observationelle studier kan vi tilføje et ekstra evidenslag til risikofaktorer som blodprop i hjertet eller hjernen. Dette er med til at styrke, at det reelt drejer sig om en årsagssammenhæng mellem hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Forklaringen på dette er, at de genetiske data overvejende er upåvirket af almindelige fejlkilder i modsætning til observationelle data og dermed giver os et mere robust estimat for udviklingen af demens,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

Forebyggelse skal prioriteres

Studiet viste, at personer med sygdomme i hjerte, blodkar og hjernens blodkar oftere udvikler demens – uanset hvilken type det er. Det sås i de sundhedsdata, forskerne havde indsamlet. Når de kiggede på generne, fandt de også en tydelig sammenhæng mellem blodprop i hjernen og demens, især Alzheimers sygdom og den type demens, der skyldes dårlig blodforsyning til hjernen (vaskulær demens).

”Vi kan vise i vores studie, at der højst sandsynligt er en årsagssammenhæng mellem hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme og demens. Derfor giver det rigtig god mening at advokere kraftigt for, at vi skal forebygge disse karsygdomme for at nedsætte risikoen for fremtidig udvikling af demens. Derfor skal der være øget fokus på blodtryk og kolesteroltallet og rygestop – ikke kun i forbindelse med hjerte-kar-sygdom, men også i forbindelse med demens.”

”Det er de klassiske livsstilsråd, som vi kender så godt, men ved at tilføje det ekstra lag med påvisning af en årsagssammenhæng via den almindelige genetiske variation i vores studie, kan vi vise potentialet i, at forebyggelse af hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme også kan forebygge demens. Og det er først nu, at det virkelig er ved at blive artikuleret,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

Forebyggelse burde prioriteres

Hun henviser til, at The Lancet Commission løbende laver anbefalinger baseret på den internationale videnskabelige litteratur omkring demens. Kommissionen har nu identificeret 14 risikofaktorer for demens, og senest – i 2024 – er et højt LDL-kolesterol blevet tilføjet som en ny risikofaktor for udviklingen af demens. Samtidig konstaterer kommissionen, at der i fremtiden vil blive en stigende byrde af ældre med demens, for gruppen af ældre bliver større.

”Vi gør alt for lidt for at forebygge hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme herhjemme. Sundhedssystemet, læger og sygeplejersker generelt har bestemt øget opmærksomhed på forebyggelse, men der ligger et stort uudnyttet potentiale i strukturelle – det vil sige lovgivningsmæssige – tiltag. Hele området omkring prisfastsættelse af tobak og usund mad advokeres der for at gøre noget ved. Derudover håber jeg ganske snart vi lovgivningsmæssigt kan sikre vores børn sund mad efter gældende Nationale Kostråd igennem hele den tid, de er i vores børneinstitutioner og skoler. Dette har man lovgivningsmæssigt sikret svenske og finske børn igennem årtier,” siger Ruth Frikke-Schmidt.

”Ved at lovgive gælder det for alle, og vi vil kunne imødekomme social ulighed i sundhed. Forskellige offentlige institutioner og patientforeninger, som Hjerteforeningen og Alzheimerforeningen gør et enestående arbejde omkring forebyggelse, men de kan jo ikke gøre det alene.”

Risikofaktorer undersøgt

Forskningsgruppen bag studiet er allerede i gang med at publicere et opfølgende studie, hvor de inspireret af arbejdet i Lancet Commission har undersøgt sammenhængen mellem de enkelte risikofaktorer for hjerte-kar- og cerebrovaskulære sygdomme – som for eksempel forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol – og demens. Her har de også brugt den samme kombination af observationelle og genetiske datasæt.

”De foreløbige resultater viser, at også risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal, rygning, diabetes og overvægt selvstændigt kan forklare en årsagssammenhæng for udviklingen af demens, fordi de genetiske og observationelle data går i samme retning. Så det kan vi bruge til at argumentere for, at man også skal have styr på disse risikofaktorer for at nedsætte risikoen for senere udvikling af demens,” siger Ruth Frikke-Schmidt.