Mette Falk fortæller i podcasten ´Cancer & Co´ om sine erfaringer med brystkræft og de psykiske udfordringer, som hun har gennemgået. Serien, som hun startede sammen med sin veninde, giver kvinder et rum til at dele personlige historier og støtte hinanden gennem sygdommen.
Podcast om livet med brystkræft giver indsigt i erfaringer, vi ellers ikke hører meget om
PODCAST. I podcastserien ´Cancer & Co´ fortæller kvinder og pårørende personligt og åbenhjertigt om følelser og erfaringer omkring brystkræft og behandlingerne, som ofte gemmes væk i den offentlige samtale om kræft. Serien bringer os tættere på menneskene bag diagnosen, men programmerne lider samtidig under mangel på fagpersoner, der kunne nuancere samtalerne og give lytterne adgang til viden, der rækker ud over personlige erfaringer.
Når kvinder diagnosticeres med brystkræft kastes de ofte ind i en ukendt og utryg verden, og de kan have svært ved at tale om deres frygt og bekymringer med venner og familie. Men her kan sociale medier tilbyde et sted at finde information, udtrykke sig, dele erfaringer og få støtte i form af særlige grupper på eksempel Facebook, Instagram og i podcast. Medieplatforme, som da også i stigende grad er blevet populære og ofte gratis værktøjer for mange kvinder med brystkræft. Ét af de nyere skud på stammen, hvor kvinder har mulighed for fællesskab og erfaringsdeling med andre, er podcastserien ´Cancer & Co – en samtalepodcast med personlige historier om brystkræft´, som også kommunikerer via Instagram og Facebook.
´Cancer & Co´, der gik i luften med sin første episode i februar i år, er skabt af de to barndomsveninder, grafisk designer Mette Falk og sygeplejersken Anne, som begge fik konstateret brystkræft under COVID-pandemien:
”De fleste af os har ingen idé om, hvad vi har med at gøre, før vi sidder med håret – ikke i postkassen – men i hånden og ingen anelse har om, hvad der er i vente. Vores mål er at samle på jeres historier om brystkræft, så du kan finde nogen at spejle dig i og føle dig mindre alene – også bagefter, for det er sjældent slut efter endt behandling. Vi vil gøre det med humor, varme og fakta, så du føler dig velkommen og velorienteret,” fortæller de to godt 50 år gamle veninder om deres projekt.
Meget forskellige forløb
Men selv om Anne og Mette er født stort set samtidigt, haft nogenlunde samme livsbegivenheder og også fik brystkræft samtidigt, har deres veje adskilt sig, for deres brystkræftforløb har været helt forskellige. Og det var deres fællesnakke om disse forskelligheder, som mundede ud i en beslutning om at lave et forum, hvor kvinder kan udveksle om netop deres egne forløb, så flere finder nogle af spejle sig i:
”Vi vil gerne samle på historier, så man kan føle sig mindre alene og ensomme i det,” fortæller de to veninder, som herefter interviewer hinanden i dybden om deres respektive forløb i mere end en time lange episoder.
I episode et fortæller Mette om sine forundersøgelser, operationer og kemo- og strålebehandlinger, som hun karakteriserer som værende i den milde ende sammenlignet med mange andre, selv om det lyder rimeligt barskt. Og det samme gør de kognitive senfølgevirkninger, som hun til sin ubehagelige overraskelse fortsat lider under.
Og i betragtning af, at Mette så klart har ja-hatten på i hele forløbet, er det tankevækkende, hvor hårde forundersøgelserne har været, og hvor slemt det har været ustandseligt at skulle møde op på hospitalet til nye samtaler, tests og resultater. For slet ikke at tale om kontakten til kommune, fagforening og jobcenter, som hun oplevede som en nærmest uoverkommelig pine og plage oveni sygdom og bivirkninger.
Også for Anne, der var meget hårdt ramt af bivirkninger, var kontakten til de offentlige systemer en overvældende negativ byrde, fortæller hun i episode to. Og som for Mette var de hyppige og ofte fra hospitalets forskellige afdelinger tilsyneladende ikke koordinerede hospitalsbesøg én af de mange udfordringer, som mange kræftpatienter stilles overfor, men som vi sjældent taler om, når de moderne, accelerede operationsforløb betyder, at man udskrives nærmest samme dag til eget hjem, selv om man fortsat er plejekrævende. Blandt andet fortæller Anne levende om dengang, hvor hun helt nyopereret og fortsat med fire dræn i underlivet og begge bryster alligevel skrækslagen var nødt til at tage linje 5 til hospitalet.
Også Anne har trods mængden af bivirkninger, genfejlen BRCA2, en fuld mastektomi, rekonstruktion af to bryster og fjernelse af æggeledere og æggestokke ja-hatten spændt godt fast. Og både hendes sygdoms- og behandlingsforløb hører således til i den absolut tunge ende. Men hun er en god og nøgtern formidler af sine umenneskeligt hårde erfaringer, hvor hun mindst én gang var tæt på at dø af behandlinger, som hendes læger undervejs ellers flere gange var til sinds at stoppe på grund af bivirkninger, men som hun selv insisterede på skulle gennemføres.
I episode 3 fortæller 54-årige dagplejepædagog Pernille om, hvordan de mentale belastninger bag et kræftforløb kan være mindst ligeså store, hvis ikke endnu større end behandlingernes. Tanker om de mange ventetider, hvorfor mig? Hvad med børnene? Hvordan skal jeg overkomme at lave en indkøbsliste? Hvem er jeg nu? Hvad med økonomien? Går min mand fra mig nu, hvor jeg ser ud, som jeg gør og hele tiden taler om sygdom? hører ifølge de medvirkende til blandt de mentale bryderier, som på ingen måde holder op, når behandlingerne afsluttes. Tunge tanker som Pernille, andre gæster og Mette og Anne går i meget personlige detaljer omkring.
Fælles for hele serien og de følgende episoder, der blandt andet handler om senfølger, og hvorfor man ikke er glad. selv om man er erklæret rask. Omkostningerne for de pårørende, hensyn til børnene, skyld og skam over at være blevet syg og taknemmelighed over sundhedsvæsnet er en gennemgående positiv tilgang til sygdommen og dens behandlinger og mangel på berøringsangst overfor de mange både smukke og grimme følelser, som kvinderne har været igennem.
Og ´Cancer & Co´ lever hermed trods udsendelsernes sludrende og ikke særligt professionelle tone op til sin programerklæring om at ville være et forum for et bredere spektrum af kvinders erfaringer og perspektiver på sygdommens udfordringer og triumfer og dermed en kilde til trøst, støtte, følelser af samhørighed og muligheder for at spejle sig i andre kvinders op- og nedture.
Anne og Mette og deres gæster er desuden gode til at skildre, hvordan brystkræft for mange er en livslang kamp, også selv om man er erklæret rask igen. Ingen af de medvirkende kvinders liv er som før sygdommen, og den ærlighed, som de medvirkende præsterer omkring de fysiske og psykologiske spor, som sygdommen efterlader, befordres tydeligvis af deres værters følsomme, forstående, venindeagtige og og tabunedbrydende måde at samtale på.
Faglige stemmer mangler
Men samtidigt med, at udsendelsernes meget personlige og stærkt følelsesfulde formidling af sine temaer giver os et unikt indblik i, hvordan brystkræft påvirker kvinderne og deres nærmeste relationer og derved adskiller sig fra de traditionelt mere faktuelle, kliniske og forskningsorienterede podcasts, så kommer den sporadiske og meget følelsesladede måde at formidle desværre også til at stå i vejen for andre indsigter. Ved at forlade sig på rent personlige erfaringer fremfor en mere kritisk analyse af hvilke udfordringer systemet står over for, og hvordan disse påvirker kvindernes liv, afskærer podcastserien sine lyttere mulighederne for vigtig information og viden.
Læger og fagpersoner, der kunne nuancere og perspektivere samtalerne om eksempelvis behandlingsforløb er ikke inviteret ind i dette meget følelsestætte univers, men de mangler til at give lytterne viden, der rækker ud over 50-årige kvinders helt personlige erfaringer. Prisen for tilrettelæggernes legitime ambitioner om at skabe et helt særligt nært univers er en subjektiv formidling, som ikke udfordrer de systemer, der er ansvarlige for kræftbehandlingen.
Så med mindre ´Cancer & Co´ finder en bedre balance mellem personlige beretninger og fagligt kvalificeret og derfor troværdigt indhold, vil podcastserien med sit fravær af fagpersoner og diversitet i alder og livsomstændigheder for de ramte kvinder aldrig kunne blive en stærk stemme i den danske debat om forholdene for kvinder med brystkræft.
Men selv om ´Cancer og Co´ således ikke formår at løfte sig op over det personlige plan og adressere strukturelle udfordringer og sætte brystkræft ind i en samfundsmæssig ramme, vil serien alligevel givetvis med sin følelsestætte detaljerigdom omkring de følelser, smerter og pinligheder, som vi ikke taler så meget om, godt kunne bidrage til en større forståelse for de mange emotionelle udfordringer, som kvinder midt i livet møder i og udenfor sundhedsvæsnet, når de rammes af brystkræft. Og er man mere til en venindesludder end videnskabelig information om sin sygdom, så har man som midaldrende kvinde med ´Cancer & Co´ nu mulighed for at blive mødt i, hvad der givetvis af mange kan opleves som øjenhøjde.
Konceptet har ændret sig lidt i den nye sæson 2. Anne er ikke længere medvært.