Ny bog om patientkontakt er rig på viden, men på nogle punkter for overfladisk

BØGER. Relationen og mødet mellem læge og patient er afgørende for kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser, men god kontakt består af en række komplekse forhold. Ny indsigtsfuld bog sigter mod at forbedre især medicinstuderende og nyuddannede lægers evner til effektiv og  empatisk kommunikation. Bogen er ambitiøs, men har plads til forbedringer.

De medicinstuderendes fag Tidlig Patientkontakt kan fejre 40-års fødselsdag i år. Hos FADL’s Forlag har man valgt at markere 40-års dagen med den nye lærebog ´Patientkontakt – en guide til mødet med patienter´, hvori en lang række læger og eksperter forsøger at give sundhedsprofessionelle læsere en hjælpende hånd til disses nye rejse med patienter under studiet og et senere lægeliv.

´Patientkontakt – en guide til det første patientmøde´, der er redigeret af Gritt Overbeck, Mads Aage Toft Kristensen, Ruth Kirk Ertmann, Tora Grauers Willadsen og John Sahl Andersen, er bygget op omkring seks kapitler, som helt grundlæggende behandler patienten, lægens roller samt det sundhedsvæsen, som danner rammerne for læge-patientkontakten. Og læseren hører om, hvordan og hvorfor sundhedsvæsenet gennem de seneste år haft et tiltagende fokus på kommunikation. Forskning viser nemlig, at når patienter og sundhedspersoner kommunikerer godt, bliver patienterne mere tilbøjelige til at følge behandlingen, de føler sig mere tilfredse og trygge, hvilket fører til bedre behandlingsresultater og færre klager.

Blandt de temaer, som gennemgås fra forskellige kommunikative vinkler, er den svære patientsamtale, etiske udfordringer, lægens syv roller i forhold til for eksempel lægevidenskab, patient, pårørende, arbejdsplads og samfund. Samt professionel kommunikation på det verbale og non-verbale plan, håndtering af aggressive og vrede patienter, patientinddragelse, lægeløftet og professionalisering.

Bogen kommer således dygtigt og solidt omkring en bred vifte af nogle af de vigtigste emner relateret til patientkontakt, og bogens knap 20 forskellige forfattere formår at give en grundig introduktion til de mange aspekter af effektiv patientkommunikation.

Særlig interessant og af lidt nyere dato i de seneste års megen snak om den patientcentrerede samtale, er nok bogens ganske forfriskende fokus på, hvad lægens egen kommunikative ressourcer og adfærd betyder for den fælles samtale.

Det er ifølge skribenterne bag ´Patientkontakt´ ikke nok at have en ambition om at få patienten til at fortælle og i øvrigt inddrage denne i beslutninger og eventuel behandling. Læger er også nødt til at forholde sig bevidst og muligvis korrigerende til, hvad de selv bringer ind i klinikken, da mange egne personlige forhold kan påvirke, hvordan man som læge møder sin patient. For eksempel eget humør, fagligt overskud, afmagt, frustration eller helt personlige præferencer. Ligesom patienter også kan påvirke kommunikationen i god eller dårlig retning.  

Begge parter har ansvar for kommunikationen ifølge ´Patientkontakt´, der dog samtidigt slår fast, at uanset om man selv er stresset, fortravlet eller på anden måde uformående, og uanset om patienten er aggressiv, vred og kritisk, så er det i sidste ende lægens ansvar at forsøge at sikre, at samtalen bliver så ligeværdig som muligt og gavnlig for patientens forløb. Også selv om det måske kan kræve introspektion, selvkritik og muligvis ligefrem terapi, hvis man som læge skal kunne rumme egne negative reaktioner, så disse ikke går ud over patienterne.

Patientkontakt afspejler dygtigt opgøret med fordums tiders patriarkalske sundhedsvæsen, hvor lægen stort set enehændigt besluttede undersøgelser og behandlingsregimer på patientens vegne uden reel viden og sågar interesse for patientens ønsker eller behov. En forældet tilgang, som umuliggjorde mere ligeværdige og respektfulde kommunikation med patienter og pårørende, hvor patienten ses som en aktiv deltager i sin egen sundhedspleje – ofte med hjælp fra den pårørende.

Der er i det hele taget god grund til at tro, at bogens målgrupper vil kunne have gavn og glæde af dens mange facetterede både teoretiske og praktiske bud på god patientkommunikation. Og de gennemgående små og let overskuelige og realistiske casestudies fra klinikken er velvalgte og styrker sammen med en stribe handlingsanvisende tips og råd bogens anvendelighed.

Forsømmer nogle ting

´Patientkontakt´ er således både ambitiøs, omhyggelig og indholdsrig, og så meget desto mere er det ærgerligt, at den alligevel forsømmer at gå mere i dybden med flere meget vigtige barrierer for den gode patientkontakt.

De fleste læger og patienter oplever i dag ofte sundhedsvæsnets teknologiske fremskridt som for eksempel den elektroniske patientjournal som et alvorligt benspænd for øjenkontakt, samvær og kommunikation. Hvordan man som læge kan håndtere disse udfordringer har bogen desværre ingen gode bud på.

Tilsvarende ville det have været nyttigt, om bogen havde forholdt sig til, hvordan man som læge sikrer sig en mere effektiv kommunikation med fremmedsprogede patienter – med eller uden tolkebistand. Ligesom kommunikativ håndtering af aggressive, stofpåvirkede, demente og svært syge patienter kun kort berøres, selv om disse patientgrupper kræver nogle helt særlige kommunikationsteknikker og -kompetencer fra det sundhedspersonale, der i stigende grad finder sig selv i udfordrende eller ligefrem livsfarlige situationer.

Og endelig kan bogens behandling af, hvad lægers stress, udmattelse, mistrivsel og burn-out betyder for deres kommunikative emner desværre kun beskrives som overfladisk, hvilket er underligt, for hvordan er det muligt mere eller mindre at ignorere det faktum, at sundhedspersonalers egen velfærd har en stor og direkte indflydelse på deres evner til at kommunikere effektivt med patienter? At bogen ikke rummer gode analyser og strategier til at håndtere stress og opretholde mental sundhed er en decideret mangel i en ellers værdifuld, velskrevet og vigtig bog, der dog på grund af sine svagheder ikke kan stå alene.

´Patientkontakt´ er udkommet på FADL’s forlag og koster 349,95