Ny bog om brysternes historie er ofte herligt overraskende

BØGER. Gennem historien har krop og bryster været en slagmark for skiftende meninger, holdninger og opfattelser. Og når nye generationer gør op med tidligere generationers kropsidealer, æstetik og opfattelse af, hvad det vil sige at være frigjort, bliver de mødt af modtendenser, fastslår Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør. Hendes nye bog ´Brystets biografi´er ofte herligt overraskende.

Som etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i køn, krop og seksualitetshistorie bliver Mette Byriel-Thygesen jævnligt kontaktet af journalister, der gerne vil høre, hvorfor bryster får så megen opmærksomhed og altid har skabt debat. Spørgsmålene har fået hende til at dykke længere ned i, hvorfor netop brystet er så kontroversielt, hengemt og undertrykt og samtidigt også et erotisk, kommercielt og politisk blikfang. Hendes arbejde er nu blevet til en tankevækkende bog spækket med viden og argumenter, hvorom hun blandt andet fortæller:

”I arbejdet med ´Brystets biografi´ er det flere gange kommet bag på mig, hvor mange vinkler og perspektiver, der gemmer sig i brystets historie. Den handler om ligestilling, sundhed, skønhedsidealer, køns-, mode-, seksualitetshistorie og synet på moderskabet. Kulturelle, politiske og økonomiske ændringer og videnskabelige indsigter har haft stor betydning for den herskende holdning til brystet. Jeg håber, at viden kan afmystificere brysterne, og at bogen kan bidrage til at skabe en mere rummelig debat og relation til brysterne – både privat og på den offentlige scene,” skriver Mette Byriel-Thygesen.

Hun fortæller, at hun i mange år har undret sig over, hvor meget bryster fylder. Ikke kun i privatsfæren, men også i den offentlige debat, på stranden, på cafeerne, i reklamerne, i byrummet og i prøverummet, hvor hun igen og igen hører masser af meninger om, hvordan og hvor de må vises og – ikke mindst – ikke vises.

I sine forsøg på at afdække brystets fascinerende og kontroversielle slagmark benytter Mette Byriel Thygesen sig af en række faglige metodikker fra medicinske kilder, populærkulturen, kønsstudier og kultur-kunst-billede- og litteraturhistorien samt fotografier og medier. En fremgangsmåde, som giver læserne mulighed for at få en nuanceret forståelse af brystets komplekse, fremadskridende og nogle gange tilsyneladende selvmodsigende historie op gennem tiderne frem til i dag, hvor fortiden ifølge bogen i forbløffende grad fortsat præger nutiden, når det handler om bryster

Usædvanligt appetitlig og lettilgængelig

Mette Byriel Thygesens brug af historiske, sociale og kunstneriske kilder kombineret med hendes meget selvstændige analyser er usædvanligt appetitlig, lettilgængelig og velegnet til at kunne fange både den professionelt interesserede læser og det meget bredere publikum med interesse for en mere seriøs tilgang til brystet, end vi normalt har adgang til. På samme måde som bogen er super relevant for alle, der interesserer sig for den diskurs om køn, identitet og seksualitet, som lige nu udfolder sig i vores samfund, og som er dybt forankret i de historiske og kulturelle processer, som bogen så fint viser, hvordan fortsætter med at forme debatterne i dag.  

Et af de temaer, som Thygesen tager under sin kompetente og engagerede behandling, er, hvordan kvinders bryst har været genstand for social og kulturel kontrol og regulering op gennem tiderne. Fra oldtiden over Victoria-tidens moraliserende normer til nutidens skærmydsler om amning i offentlige rum, fotografiske skildringer af kvinders nøgne kroppe og de sociale mediers censur af kvinders brystvorter- men ikke mænds.

”Meta, selskabet bag Facebook, skriver for eksempel i deres retningslinjer, at årsagen til, at de begrænser visning af nøgenhed eller seksuel aktivitet, blandt andet er, at nogle brugere er ”følsomme over for den type indhold”, skriver Thygesen, der fortæller:

”Brystvorter må også gerne vises på platformene i forbindelse med amning, protester og i medicinske eller sundhedsmæssige sammenhænge som f.eks. efter brystoperationer. Der findes alligevel utallige eksempler på, at kunstværker de senere år er blevet fjernet fra de sociale medier. Nogle eksempler kan virke absurde, f.eks. da et ikonisk billede fra Vietnam-krigen, hvor en lille, nøgen pige løber grædende væk fra krigens rædsler, blev fjernet, eller da et foto af den 25.000 år gamle Venus fra Willendorf-figur blev fjernet fra Facebook, fordi man opfattede den som pornografisk indhold. Den flamske maler Peter Paul Rubens’ (1577-1640) berømte altertavle fra katedralen i den belgiske by Antwerpen er også blevet fjernet på grund af nøgne bryster og balder. Mange kvinder – særligt kunstnere – har kæmpet for at befri brystet på de sociale medier, der er vigtige udstillingsvinduer for mange kunstværker.”

Af ´Brystets Biografi´ fremgår tydeligt, at bryster har skabt overskrifter utallige gange gennem historien. Og at bare, befriede bryster i offentligheden ofte er blevet forbundet med at være både erotiske og opsigtsvækkende, hvorfor de ideligt pakkes ind og pakkes ud igen – og hvorfor de altid er til forhandling afhængigt af tidens trend.

Og ifølge Mette Byriel Thygesen handler historiens mange kampe om brysterne ikke kun om brystet, men om større spørgsmål om køn, magt og identitet, hvorfor brystet kan ses som en nøgle til at forstå historiens skiftende kulturelle konstruktioner og rekonstruktioner af kvindelighed, krop og køn samt andre og bredere samfundsmæssige dynamikker:

Én af de dynamikker, som vi til dels fortsat ligger under for er ifølge Mette Byriel Thygesen, at kvinder sammenlignet med mænd i højere grad bedømmes på udseende, krop og sexappeal end på deres intellekt. I sær kvinder med magt mener hun får med grovfilen:

“I dag diskuterer vi jævnligt kvinders udseende, og særligt kvinder med magt har vi stærke holdninger til. Vi opfatter det som en naturlig ret at kommentere og ofte have negative holdninger til offentlige kvinders fremtoning – på 50 år har vi bl.a. fået fri abort, ligelønsloven og langt flere kvinder på videregående uddannelser, men vi har tilsyneladende stadig problemer med at forene tiltrækkende, feminine og sexede kvinder med magt, kompetence og høje positioner,” skriver Mette Byriel Thygesen. Hun ser dog samtidigt tegn på brysternes frisættelse, når kvinder i disse år for eksempel insisterer på at kunne vise brystvorter på sociale medier, amme offentligt, gå uden bh, bestemme selv hvordan de klæder sig, og om deres bryster er tildækkede eller ej, opererede eller ikke opererede.

Beskedne frisættelser kunne man mene, og at Thygesen har ret i, at befriede bryster i den grad kan sætte andre menneskers blod i kog over noget, der ikke vedkommer andre end brysternes ejermand, illustrerer hun ganske sigende i bogen med følgende citat fra en ung kvinde, som har tilladt sig selv at droppe BH’en:

”En kvindelig pædagog i den vuggestue, jeg var medhjælper i som 19-årig, sagde: ’Ja, med den mundering er der ikke noget at sige til, hvis børnene begynder at sutte på dem.’ Diverse af mine familiemedlemmer har kommenteret: ’Du skal da have noget ud over, ikke?’ ’Det er jo risikoadfærd’ og ’Lige udfordrende nok, Tulle.’ Mænd i min omgangskreds har spurgt: ’Må du godt det for din kæreste?’, ’Har du det lange lys på igen?’ og konstateret: ’Så kan du heller ikke sige noget til, at vi kigger.’ Jeg kunne forresten ikke være mere bedøvende ligeglad med, hvem der kigger, jeg vil bare frabede mig deres kommentarer.”

Og Mette Byriel Thygesen er da heller ikke i tvivl om, at brysternes befrielse i Danmark vil tage noget tid endnu:

”I det lange historiske perspektiv er danske kvinder først lige for alvor gået i gang med at udfordre og udforske opfattelsen af bryster. Og kun et er sikkert: Noget kommer til at ske. Der har aldrig været – og bliver nok aldrig – helt fredeligt omkring brysterne.”

Mette Byriel-Thygesen: ´Brysternes Biografi´ er udkommet på Gyldendals forlag og koster 329,00 kroner