Ny bog om motions virkninger på hjernen er ekstremt motiverende

BØGER. Fysisk aktivitet er den bedste beskyttelse mod neurodegenerative sygdomme som for eksempel Alzheimers sygdom, demens og Parkinsons sygdom. Hjerneforsker Troels W. Kjær giver i sin nye bog ´Gik Einstein til fitness?´ masser af indsigt i, hvorfor motion gør hjernen sund, stærk, klog og glad, og hvordan man gør.

Vores hjernes styrke afhænger af, om vi bevæger vores kroppe. Løber man en tur, træner man ikke kun kondition og benmuskler, men også hjernen og dermed også hukommelsen, koncentrationen, selvkontrol og kan endda hæve IQ’en med adskillige point. Især hvis man får pulsen op noget af tiden.

Det fastslår Troels W. Kjær, der med hjælp fra journalist og videnskabsformidler Jeppe Kyhne Knudsen har skrevet ´Gik Einstein til fitness?´. I bogen forsøger de at forklare på en letforståelig måde, hvorfor fysisk aktivitet er afgørende for hjernens sundhed. De argumenterer for, at uden regelmæssig fysisk bevægelse risikerer hjernen at forvitre, hvilket kan føre til sygdomme, glemsomhed, vanskeligheder med at lære noget nyt, nedsat intelligens, samt øget angst og depression.

”De senere år er det især kommet bag på mig, hvor meget hjernen formes af kroppen. Eksempelvis ved vi i dag, at tarmen har en stor indvirkning på hjernen. Mikrobiomet – de mange bakterier i tarmene – ser ud til at have en stor indflydelse på vores risiko for at udvikle psykisk sygdom. Men det, der de sidste par år er kommet mest bag på mig, er, hvor stor en rolle vores fysiske aktivitet spiller for hjernens sundhed. Da jeg læste de første stu­dier, kunne jeg næsten ikke tro mine egne øjne,” fortæller Troels W. Kjær, der indleder med at fortælle lidt om Einsteins hjerne, der var mindre end gennemsnittets.

Einsteins vejede nemlig 1.230 gram, mens en gennemsnitlig voksen hjerne vejer 1.400 gram. Men bortset fra dette viste det sig i undersøgelser af hans hjerne efter hans død, at den ikke var væsentligt forskelligt fra andre menneskers trods hans ekstraordinære intelligens, hvilket ikke er nogen overraskelse for Troels W. Kjær: 

”I dag ved vi, at det ikke er muligt at afkode personlighed og kognitive evner fra en død hjerne. De sande svar findes i den levende, aktive hjerne,” skriver Kjær. Han stiller også retorisk spørgsmålet: Gik Einstein i fitnesscenter og løftede vægte, mens han løste komplekse problemer inden for fysik og matematik? Ifølge Kjær er svaret klart nej. Selvom Einstein ikke gik til fitness, fastholdt han en rutine med to daglige gåture til og fra arbejde.

 ”Det var ikke nogen voldsomt lang tur. Til gengæld gik han rask til – selv da han havde rundet 70 år – hver eneste dag. Og Einstein havde fat i noget. Man kan faktisk hæve sin intelligens, hvis man bevæger sig.”

 Efter således indirekte at have forklaret bogens ganske fængende titel tager Kjær og Knudsen godt og grundigt fat på deres populærvidenskabelige og letforståelige forklaringer af den moderne lægevidenskabs nye basale forståelser af hjernen og dens funktionsmåder. Lettilgængelige og spændende beretninger om de seneste års lægevidenskabelige landvindinger, men også fortællinger, der ikke lægger skjul på, at vi kun lige er startet på at blive klogere på hjernen:

"På jordkloden er der snart kun få uopdagede pletter tilbage. Men ikke når det gælder hjernen. Her er vi først lige begyndt vores kortlægning. Der er masser af hvide pletter tilbage. Men det går stærkt i disse år. Nye teknologier har gjort det muligt at studere og forstå hjernen i en hidtil uset detaljegrad – og vi bliver hele tiden klogere,” fastslår Kjær. Han dykker herefter ned i alt det, som vi allerede har fundet ud af gennem de seneste om sammenhængen mellem motion generelt, forskellige former for motion og hjernens reaktioner herpå. Og den eksplosion af forskning herom, som han forventer at se de kommende år.

Kjær og Knudsen er et godt makkerpar. Kjær har styr på sin faglighed og de medicinske studier og Knudsen på at omsætte de normalt ofte krævende fakta om hjernens komplicerede strukturer og funktionsmåder til spændende og overraskende letfordøjelige informationer. De er nemlig rigtig, rigtig gode til at formidle viden om hjernen på en seriøs populærvidenskabelig måde, som gør det svære nemt for mange.

 ´Gik Einstein til fitness?´ er ikke en traditionel selvhjælpsbog med de til genren tilhørende mange specifikke og detaljerede råd til opnåelse af for eksempel nye mål, forbedring af vaner, selvudvikling og opnåelse af egne potentialer.

Men det gør ikke bogen mindre inspirerende og motiverende i forhold til at styrke sin hjerne ved hjælp af bevægelse. Uanset om man måtte være drevet af skræk og rædsel over, hvad der sker med ens arme hjerne, hvis man ikke gør det, eller af en mere lystbetonet trang til optimering af denne grå klump, som i så høj grad bestemmer vores tanker, følelser, erindringer, drømme og handlinger på grund af dens 86 milliarder celler, der sen­der signaler til hinanden på kryds og tværs.

Og at nogen af os overhovedet tør ikke at motionere flittigt kan i den grad undre, når man læser Troels W. Kjærs uhyggelige beskrivelser af, hvordan de seneste års lægevidenskab har vist, at hjernen skrumper, bliver fuld af revner og i øvrigt rammes af sårbarheder, skader og forringede funktionsmåder, hvis man ikke bevæger kroppen. Og omvendt hvor meget stærkere, større og sundere den bliver, når vi og vores kroppe giver den, hvad den har brug for.

At sammenhængen mellem motion og hjernen er så stærk, at motion for eksempel kan hæve vores IQ eller halvere risikoen for Alzheimers sygdom som selv store forsøg har påvist, er også kommet bag på Troels W. Kjær. Han skriver, at han i begyndelsen slet ikke troede på forsøgene, for hvordan skulle kroppen kunne påvirke hjernen på den måde? spurgte han sig selv, indtil han blev overbevist af flere og flere ’ bundsolide’ studier.

”Da jeg accepterede, at kroppen påvirker hjernen mere, end vi ellers gik og troede, begyndte jeg langsomt at ændre adfærd. Tidligere i mit liv prioriterede jeg stillesiddende interesser højt. Nogle vil måske kalde det nør­deri. Jeg elskede at sidde med en bog, fordi jeg elsker at læse, men også fordi jeg havde en idé om, at jeg trænede hjernen. Jeg elskede at spille musik og at hænge ud med venner og familie, grine, snakke og drikke en god flaske vin. Men jeg er blevet klogere, Selvfølgelig gør jeg stadig alle de ting, men jeg er blevet mere opmærksom på, at skal jeg være god ved min hjerne, er jeg også nødt til at bruge min krop,” skriver Kjær. Han har derfor skiftet en del af sin stillesiddende hjernegymnastik ud med flere daglige cykelture og et skarpt øje på sin skridttæller, som skal op på 10.000 skridt hver dag. derudover rejser han sig op én gang i timen og går en lille tur. Gerne på trapper for at få pulsen op, da dette er vigtigt for hjernen.

Hvis motion havde været en pille, er der ingen tvivl om, at den ville være blevet mindst ligeså populær som de nye slankemediciner. Men hvis man alligevel vil sin hjerne det godt, så giver Troels W. Kjær og Jeppe Kyhne Knudsen troværdige og seriøse bud på, hvad man selv kan gøre i denne glimrende, ekstremt motiverende og meget informative bog, som kunne være en gamechanger for folkesundheden, hvis vi ellers bare gad.

Troels W. Kjær og Jeppe Kyhne Knudsen_ ´Gik Einstein til fitness?´ er udkommet på Politikens forlag og koster 219 kroner