Ny undersøgelse: De fleste kræft-overlevere oplever senfølger

I dag overlever langt flere kræftpatienter deres sygdom, men den forbedrede overlevelse betyder, at flere patienter lever med senfølger. I en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse angiver 70 procent af kræft-overleverne, at de 2,5 år efter diagnosen har symptomer som eksempelvis voldsom træthed, angst for tilbagefald, inkontinens eller søvnproblemer.

Hvert år får ca. 47.000 mennesker i Danmark konstateret kræft, og flere og flere overlever – i dag er cirka 68 procent af alle kræftpatienter i live fem år efter kræftdiagnosen. Men som følge af, at der kommer flere kræftoverlevere, er der også flere med senfølger. I en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse med svar fra 3.232 kræftpatienter, siger 70 pprocent, at de har oplevet én eller flere senfølger.

Af dem, der oplever gener, angiver 22 procent én gene, 26 procent to gener, mens 52 procent har angivet tre gener eller mere.

Den hypigste senfølge er træthed, som 56 procent oplever. Andre senfølger kan eksempelvis være angst, problemer med at holde på afføring eller urin, seksuelle problemer eller nedsat hukommelse. Senfølgerne kan have store konsekvenser. Både privatlivet, men også ens arbejdsliv kan blive påvirket.

"Langt flere overlever kræft end tidligere, hvilket er positivt. Men det betyder også, at et stigende antal får senfølger. Desværre viser vores nye undersøgelse, at mange med behov for hjælp ikke får det i tilstrækkelig grad. Vi arbejder for, at der kommer en styrket og koordineret senfølgeindsats over hele landet. I dag bliver hjælpen givet for tilfældigt, og mange får den ikke," siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen.

Den nye ’Barometerundersøgelse’ bygger på svar fra mennesker, der fik konstateret kræft 2-2,5 år før undersøgelsen. 40 procent med senfølger angiver, at de har behov for hjælp til håndtering af fysiske, psykiske eller seksuelle senfølger. Af dem oplever op mod tre ud af fire, at de ikke har fået den i tilstrækkelig grad.

Det er især hjælp til seksuelle (72 procent) og psykiske senfølger (71procent), de oplever ikke at få tilstrækkelig hjælp til. Mange savner også hjælp til de fysiske senfølger (55procent).

Der findes i dag kun senfølgeklinikker i to regioner.

"Det er vigtigt, at patienter med senfølger ikke selv har ansvaret for at finde rundt i sundhedsvæsenet. Det tværfaglige samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospital bør styrkes. Her er det oplagt at tænke den praktiserende læge ind som en tovholder for patienten," siger Helen Bernt Andersen.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) varslede sidste år, at senfølger vil fylde i den kommende kræftplan 5.