Velformidlet bog om den svære epigenetik viser 7 veje til et bedre og længere liv

BØGER. Erfaren kostvejleder og forfatter guider med hjælp fra blandt andet danske topforskere sine læsere nemt og pædagogisk frem til en forståelse af forskningsområdet epigenetik og viser, hvordan vi hver især har mulighed for på syv forskellige måder at påvirke vores gener og dermed også vores helbred.

Alle vil leve længe, men de færreste ønsker at blive gamle og syge. Men nu er der måske håb forude om chancen for et sundere, gladere og længere liv. Det mener i hvert fald kostvejleder Anette Harbech Olesen, der i sin nye bog ´7 veje til et langt liv - Få det bedste ud af dine gener´ har begået en slags ’lev-glad-godt-og-længe´ manual til, hvordan vi selv kan skrue op og ned for, hvad hun i bogen kalder for de syv aldersknapper, men som hun også kunne have betegnet som livsstilsfaktorer.

Ifølge Anette Harbech Olesen er epigenitikken den del af vores genetik, som vi rent faktisk har mulighed for at ændre, da epigenomet er dynamisk:

”Epigenetikken er betegnelsen for den videnskabelige forskningsretning, der undersøger, hvordan miljøpåvirkninger påvirker genaktiviteten. I denne sammenhæng betyder miljø i meget høj grad dine personlige valg af mad og drikke, din levevis i øvrigt og din livsindstilling, som skaber miljøet omkring generne og i sidste ende kan være med til at afgøre, om dine gener og genetiske dispositioner står på ON eller OFF. En del af den nye forskning peger ovenikøbet på, at du muligvis vil kunne give nogle af disse epigenetiske informationer videre til dine børn og børnebørn – og det gør jo om muligt dine daglige valg endnu vigtigere. Hvis menneskets DNA var en bog, ville generne være sætningerne, og epigenetikken ville formodentlig være, hvordan vi hver især fortolker og anvender dem. Det betyder, at vi ikke konsekvent er ofre for vores arvemateriale, men selv – til en vis grad – har mulighed for at påvirke, om en genetisk tilbøjelighed, på godt eller ondt, slår igennem,” skriver Anette Harbech Olesen. Hun opfordrer til, at vi benytter os af den epigenetiske forsknings indkredsen af, hvordan vi i kan bryde koden til at sænke vores biologiske alder og dermed mindske de markante risici for aldersbetinget sygdomsudvikling.

Ved hjælp af aldersknapperne, som udgøres af syv veje til påvirkning af vores gener, kan man ifølge Anette Harbech i vid udstrækning lære at påvirke egne individuelle, cellulære kodninger via ens daglige livsstil, således at størsteparten af os ville leve sundere og længere:

”Bevægelse hver dag, gode relationer, faste, nattesøvn, fravær af stress, styrkelse af mitokondrierne og ikke mindst en sund og antiinflammatorisk kost – gerne fra Middelhavsområdet,” lyder det fra Harbech Olesen, der baserer sin rådgivning på en blanding af egne, personlige erfaringer efter en bilulykke, interviews med glade, energiske og raske gamle mennesker, der lever i verdens i alt ni såkaldte Blue zones samt skriftlige og mundtlige videnskabelige kilder.

”Aldersknapperne er din mulighed for selv at sidde bag rattet og regulere styrken og hastigheden af din indsats. Se dem som din mulighed for at tilegne dig et videnskabeligt velunderbygget kørekort i at mestre egen sundhed på en måde, der kan forsinke eller forebygge eventuelle aldringssymptomer eller sygdomme. Med andre ord, det er en god investering i en sund alderdom. Men husk også på, at det baserer sig på et helt nyt forskningsområde, hvor vejen anlægges, mens vi kører,” påpeger hun.

Blandt bogens mange opmuntrende og motiverende pointer er, at det ifølge forfatteren aldrig er for sent at begynde at pleje sine geners sundhed. Vores krop og indre biokemi er nemlig ifølge hende modtagelig for gavnlige livsstilsændringer hele livet igennem:

”Studier har vist, at mennesker, der i 70-årsalderen lægger deres madvaner om til middelhavskost, spiser masser af grønsager, supplerer med den gode ekstra jomfruolivenolie og skruer mængden af kalorier og alkohol ned til et lavt eller moderat niveau, kan reducere risikoen for tidlig død af alle årsager med op til 40 procent,” fortæller Harbech Olesen. Hun går så langt, at hun ser den epigentiske forskning som startskuddet til et paradigmeskifte inden for vores sundhedssystem, hvor nærende mad, daglig bevægelse og gode vaner vil blive indtænkt som faktorer, der vil kunne føre til ændringer af epigenomet, som kan holde os raske.

Udover bogens mestendels teoretiske første del består den også af anden halvdel i form af 54 opskrifter på sunde, smukke, lækre og gen-venlige små og større retter bestående af masser af grøntsager, krydderurter, olivenolie og andre kun yderst lidt forarbejdede ingredienser. Forfatteren har tydeligvis god forstand på både råvarer og tilberedning, så måltiderne bliver fristende og appetitlige:

”Sund mad er min hjertesag. Jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for vores helbred og velvære,” siger Anette Harbech Olesen, der i næsten 20 år har blogget om mad og sundhed på sit site, MadforLivet.com, hvor hun har lagt flere end 1.000 frit tilgængelige artikler og opskrifter op.

I ´7 veje til et langt liv - Få det bedste ud af dine gener´ har Harbech Olesen valgt at fokusere på Middelhavsdiæten, om hvis gevinster hun skriver:

”Den forbedrer dit tarmmikrobiom og din fordøjelse. Den giver mere energi.  Den virker blodsukkerstabiliserende. Den virker antiinflammatorisk. Den styrker kroppens afgiftningsfunktioner. Den styrker din hjerne, dit velvære og gør dig glad. Den smager godt. Maden i middelhavslandene er karakteriseret ved mange farverige grønsager, krydderurter, frugter, bær, ekstra jomfruolivenolie, nødder, frø og kerner samt fisk. Til gengæld er mængderne af fjerkræ, kød og mejeriprodukter begrænset. Måske ledsages måltidet af et enkelt glas rødvin i ny og næ, og ofte indtages det i glædesfyldt og hyggeligt selskab. Denne kombination gør middelhavsmaden til en unik og sund levevis."

Blandt bogens gode håndfuld anerkendte videnskabelige eksperter er blandt andre professor, dr.med. og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen, som udover at han har skrevet bogens yderst anerkendende forord, også bidrager med interviews samt en opskrift på sin berømte grøntsagsgrød, ’Professorens grønne energigrød’, som han selv spiser hver morgen for at optimere sine tarmbakterier og derved måske sinke eller helt undgå de potentielle sygdoms- og aldringsprocesser, som måtte kunne stamme fra hans gener.

”Ganske vist findes der medfødte sygdomme, der er forårsaget af svære og specifikke ændringer (mutationer) i rækkefølgen af byggestene i DNA-strukturen, men for langt de fleste af os synes vores livslange helbredstilstand helt overvejende at være bestemt af vores adfærd og miljø i bredeste forstand. Og det er her, at viden om det dynamiske epigenom kommer ind i billedet. Epigenomet er et travlt ‘maskinrum’ i cellekernerne, og her sker der noget helt afgørende for vores helbred. Hver af kroppens milliarder af celler indeholder et maskinrum med omkring 20.000 gener inklusive genernes epigenomer, hvoraf mange konstant og i en hårfin balance opreguleres eller nedreguleres. Og sandsynligvis er det vores livsstil og miljø, der primært styrer epigenomets dynamik og dermed afgør vores helbred. For eksempel hvad vi spiser og drikker, om vi motioner, om vi ryger, og om vi sørger for at holde en mental balance og dyrke gode, meningsfyldte menneskelige relationer,” skriver Oluf Borbye Pedersen.

Han opfordrer til ikke kun at læse bogen, men også at komme i gang, hellere for tidligt end for sent, med nogle af de livsstilsændringer, som Harbech Olesen anviser.

´7 veje til et langt liv - Få det bedste ud af dine gener´ er imponerende velskrevet. Hun formår at gøre den ellers ofte svært tilgængelige og komplekse epigenetik og sine højprofilerede eksperter nemme at forstå for lægmand, de mange leveråd til måltider og de syv sundhedsknapper fremsættes uden moraliseren og i øjenhøjde med læsere uden særlige forudsætninger. Og hendes samtaler med ældre mennesker, der hver især har fundet frem til det lange og gode liv er inspirerende.

Men nogle vil givetvis undres og måske ligefrem støde sig på hendes uforbeholdne omfavnelser af kost- og vitamintilskud. Ikke mindst i lyset af, at undersøgelser gang på gang har påvist, at disse sjældent gavner og i øvrigt ofte koster en halv bondegård. Og det kan undre, at hun ikke i denne ellers meget præcise bog har droppet dem - eller i det mindste gjort mere for at redegøre for det videnskabelige grundlag for, at de mange foreslåede tilskud skulle være så berettigede, som hun synes at mene. En ærgerlig skønhedsplet på en ellers seriøs, appetitlig og vellykket bog.

Anette Harbech Olesen: "7 veje til et langt liv" er udkommet på Politikens forlag og koster 233 kroner