De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, godkendte tirsdag eftermiddag Novo Nordisks store håb, semaglutid, til patienter med type 2-diabetes. Det vil sandsynligvis betyde, at danske patienter om ca. et års tid kan få bedre behandling.
Erhvervspressen jubler sammen med Novo Nordisk. Tirsdag aften kom den amerikanske godkendelse af diabeteslægemidlet Ozempic (semaglutid), og nu kan den danske koncern endelig komme i gang med at markedsføre sit store håb i USA.