Norge har godkendt behandling til HER2-low brystkræft

Fra 1. november kan alle norske kvinder med HER2-low brystkræft blive behandlet med brystkræftmedicinen Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) på offentlige sygehuse i Norge.

Det skriver sitet Nordic Breastcancer, som er lavet i samarbejde med Brystkræftforeningen og PatientAkademiet fra Medicinske Tidsskrifter. Sitet dækker brystkræftbehandlinger og - problematikker i alle de nordiske lande og sætte fokus på både forskelle og løsninger, der virker.

I Danmark ligger behandlingen stadig til vurdering hos Medicinrådet, og derfor kan danske kvinder aktuelt ikke få behandlingen.

Siden Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i januar i år godkendte Enhertu til patienter med HER2-low metastatisk brystkræft, er det gået hurtigt med at få det godkendt i det norske Beslutningsforum, som modsvarer Medicinrådet i Danmark. Fra 1. november kan alle norske kvinder med HER2-low brystkræft få behandlingen på de offentlige sygehuse.

”Dette er en fantastisk afgørelse for mange norske patienter med metastatisk brystkræft. Omtrent halvdelen af dem er HER2-low, og de får nu adgang til et nyt behandlingsalternativ, som man hidtil ikke har anset, at de ville profitere fra,” siger Alina Carmen Porojnicu, der er onkolog og overlæge ved Drammen Sygehus udenfor Oslo, til Onkologisk Tidsskrift i Norge.

Den norske Brystkræftforening glæder sig over, at godkendelsen er gået hurtigere, end de havde forventet. Ellen Harris Utne, der er leder af foreningen, hæfter sig ved, at Beslutningsforum skriver, at beslutningen er taget efter en grundig afvejning af de menneskelige konsekvenser.

"Det betyder, at flere ikke behøver at sælge deres bolig eller tage lån for at kunne finansiere en behandling, der gør, at man kan leve længere med dem, man holder af. Vi håber, at dette er begyndelsen på en tankegang, der vil gælde for andre mediciner og behandlingsmetoder også, så det ikke kun handler om omkostninger/fordele, men at vi begynder at se menneskene bag diagnoserne, og at det også påvirker dem, der står tæt på dem med diagnosen,” siger hun til Onkologisk Tidsskrift.

Hvad vil Medicinrådet?

Men i Danmark går det ikke lige så hurtigt. Her har ansøgningen om at tage Enhertu i brug ligget til vurdering hos Medicinrådet siden februar i år.

”En eventuel godkendelse hos Medicinrådet kommer tidligst i foråret eller sommeren 2024,” siger onkolog Ann Søegaard Knop, der er overlæge og lægelig leder af Onkologisk Klinisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og formand for medicinsk udvalg i DBCG (Danish Breast Cancer Group).

De lange sagsbehandlingstider i Medicinrådet har fået Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen, i et debatindlæg i Altinget, til at kalde Danmark for et behandlingsmæssigt U-land, når det kommer til brystkræft, og hun fortsætter:

”…Politikerne har gjort spørgsmålet om adgang til kræftmedicin til et spørgsmål om penge frem for et spørgsmål om, hvilket niveau af behandling vi vil være bekendt at tilbyde vores borgere.”

Medicinrådet afviser kritikken i et indlæg i Altinget den 5. oktober, hvor de også forklarer, at sagsbehandlingstiden for at vurdere Enhertu, skyldes, at fagudvalget for brystkræft har ekstra travlt:

”..Burde vurderingen så ikke være klar nu? Jo, men sagen er i ”kø”, fordi der er andre vurderinger i gang i samarbejde med fagudvalget for brystkræft, som er et af Medicinrådets travleste fagudvalg. Hvis vi rykkede denne sag frem, skulle andre brystkræftpatienter vente i stedet,” skriver Medicinrådets formænd i debatindlægget og opfordrer til, at der kommer en debat om prioritering indenfor sundhed.

Afslag på behandling

Onkolog Ann Søegaard Knop forklarer, at 45-55 procent af kvinder med brystkræft har HER2-low. Onkologer kan søge de regionale lægemiddelkomitéer om at tilbyde specifikke patienter en behandling, der ikke er godkendt i Danmark. Det har Ann Søegaard Knop forsøgt flere gange, men uden held. En af disse patienter er Lena Rosenkilde, som valgte selv at betale, for at få behandlingen i Sverige. Hun er stadig i gang og kæmper sideløbende med at få råd til behandlingerne, som koster omkring 80.000 kr. pr. gang. Hun har fået seks behandlinger indtil videre.  

”Det virker uetisk, at man nægter at betale for en behandling, som, man ved, er effektiv,” siger Lena Rosenkilde. Hun og hendes onkolog, som er er Ann Søegaard Knop, har ellers kunne dokumentere, at hun allerede efter tredje behandling i Sverige responderede godt på Enhertu, men det endte alligevel med et afslag fra den regionale lægemiddelkomité i Region Hovedstaden, da lægen søger om tilladelse igen.