Skip to main content


"Vi har brug for hinanden. Hver for sig har vi begrænsede ressourcer, men med et stærkere samarbejde i de nordiske lande kan vi også styrke os selv lokalt," siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

Nyt samarbejde mellem brystkræftpatienter på tværs af de nordiske grænser

Et stærkere samarbejde på tværs af de nordiske grænser kan opbygge en fælles erfarings- og vidensbase, der vil være uvurderlig i den fremtidige kamp for bedre forhold for brystkræftpatienter, mener Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

Derfor er Brystkræftforeningen gået sammen med PatientAkademiet fra Medicinske Tidsskrifter om oprettelsen af hjemmesiden Nordic Breastcancer. Siden skal med tiden dække brystkræftbehandlinger og - problematikker i alle de nordiske lande og sætte fokus på både forskelle og løsninger, der virker.

"Vi har brug for hinanden. Hver for sig har vi begrænsede ressourcer, men med et stærkere samarbejde i de nordiske lande kan vi også styrke os selv lokalt," siger hun.

Den danske forening for brystkræftpatienter har allerede en tæt og kontinuerlig kontakt med de nordiske søsterorganisationer fra Færøerne, Finland, Island, Sverige og Norge.

Denne kontakt udmønter sig i nordiske konferencer hvert andet år på skift i de nordiske lande – næste gang er i 2024 i København, hvor Brystkræftforeningen er vært. Og i øvrigt vil fejre 25 års jubilæum.

”Derudover har vi regelmæssige møder, hvor vi opdaterer hinanden vedrørende situationen for brystkræftramte i de enkelte lande, som for eksempel når et effektivt lægemiddel bliver godkendt i flere andre lande og ikke i Danmark,” siger Anja Skjoldborg Hansen.

Møderne sigter også mod at drage nytte af hinandens erfaringer generelt, samt finde en måde, hvorpå det, der foregår i ét land politisk kan smitte af på de andre lande.

”Eksempelvis er der store problemer på Færøerne med hensyn til rekonstruktion efter operation for brystkræft. Trods Rigsfællesskabet tilbydes vores færøske medsøstre ikke rekonstruktion i Danmark, og der er ingen plastikkirurger på Færøerne der kan foretage rekonstruktion,” nævner hun.

Et andet eksempel kunne være, da HER2 lægemidlet ENHERTU blev godkendt til ibrugtagning i Sverige, Norge og Finland, mens det i første omgang blev afvist af Medicinrådet i Danmark.

Her mener Anja Skjoldborg Hansen, at det nordiske samarbejde meget konkret kan gavne de enkelte foreninger.

”Møderne er fine, men vi har ingen mulighed for at påvirke et evt. nordisk samarbejde samfundsmæssigt og på lægemiddelområdet, når vi ikke kommer udover vores egne cirkler. Vi har behov for et større overordnet nordisk fællesskab på (bryst)kræftområdet. Her kan et fælles nordisk nyhedsbrev, hvor artikler om forskelle og ligheder kunne bidrage til at råbe politikere op i de enkelte lande,” siger hun.

Anja Skjoldborg Hansen peger på, at artikler om forholdene for brystkræftramte nationalt vil øge opmærksomheden om den folkesygdom, som brystkræft er verden over og i Norden, hvor det er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder overhovedet.

Samtidig vil det øge opmærksomheden om det samfundsmæssige problem, der er i at yngre kvinder dør tidligt fra deres børn, familier mister en forsørger, går i opløsning og børn og pårørende traumatiseres.

”I alle nordiske organisationer arbejder vi for bedre forhold for brystkræftramte i form af bedre diagnostik og behandling, bedre håndtering af senfølger og tilknytning til arbejdsmarkedet og bedre udnyttelse af de forskningsmæssige landvindinger, der sker i disse år og fremadrettet. For at gøre dette optimalt må vi udvide vores kommunikationsmæssige råderum, og et nordisk nyhedsbrev er et vigtigt skridt på vejen,” siger hun.