Professor giver håb til fremtidens senfølgepatienter

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi om nogle år vil have mere at tilbyde patienter med senfølger,” siger professor Anders Bonde Jensen, som er overlæge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Mange kræftoverlevere må lære at leve med senfølger, fordi der ikke er nok hjælp at få. Men fremtiden ser måske lysere ud.

”Senfølger er meget hyppigere, end mange forestiller sig, og de kan være langvarige. Men hjælpen er stadig begrænset, når man ser den i forhold til antallet af kræftoverlevere. Vi er ikke dækket ind på landsplan, selvom der er etableret flere senfølgeklinikker,” siger Anders Bonde Jensen til Nordic Breastcancer Denmark, der er en ny hjemmeside for nordiske brystkræftpatienter. Sidet er skabt i samarbejde mellem Brystkræftforeningen og PatientAkademiet, der hører under Medicinske Tidsskrifter. 

Anders Bonde Jensen ser dog trods alt lysere på fremtiden.

”Vi har dels fået mere viden om, hvor forskellige senfølger der er og hvor mange, der bliver ramt af dem. Det er et mere komplekst billede, end vi ville have sagt for nogle år siden. En del patienter har flere forskellige senfølger, det kan være føleforstyrrelser efter kemoterapi, træthed og påvirket hukommelse. Gener der kan hænge sammen og forstærke hinanden. Patienterne er også mere opmærksomme på senfølger, og vi er blevet bedre til at identificere dem. Jeg kan fornemme, at der en større opmærksomhed på det også i nordisk regi. Den viden og opmærksomhed, der er på vej, vil betyde, at vi langsomt men sikkert får udviklet nogle tiltage, som kan hjælpe,” siger han.

Flere overlever kræft

Han forklarer, at en af udfordringerne er, at kræftafdelingerne på grund af besparelser ser kvinderne meget mindre, end de gjorde før, og der er flere patienter med senfølger, fordi flere overlever kræft. Desuden er egen læge udfordret, fordi de ikke har så mange patienter med senfølger, og derfor ikke har lige så stor erfaring med symptomerne. Nogle senfølger er meget veldefinerede, fordi de kommer efter kirurgi eller stråler, men nogle af de medicinske behandlinger har mere diffuse senfølger, ligesom selve det at have fået en kræftdiagnose og gennemgået en ofte intensiv behandling kan medføre langvarig træthed og koncentrationsbesvær.

”Det, vi kan tilbyde, er, at selvom kvinderne ikke længere går her hos os på kræftafdelingen, så kan de henvende sig til os, og så prøver vi, om vi kan gøre noget. Men det er ikke nemt at få hjælp, for der er ikke altid de nødvendige tilbud i det kommunale regi, hvor rehabiliteringen ellers skal foregå. Ligesom der er lange ventetider på at få tid hos en psykolog,” siger han.

Kampen for at arbejde igen

Ifølge Anders Bonde Jensen er der først og fremmest brug for at blive klogere på senfølger og på, hvor hyppige de er, så man kan informere patienterne mere realistisk om, hvad der venter. Generelt er der også brug for viden, så for eksempel arbejdsgivere forstår, at senfølger kan være langvarige og give store gener, og at der kan gå lang tid, før en brystkræftoverlever kan arbejde i samme omfang som før kræftdiagnosen.

”Vi skal helt sikkert gøre noget mere for at hjælpe den gruppe videre, der prøver at kæmpe sig tilbage på arbejde. Det at få en forklaring på den tilstand, man har, er for mange patienter en rigtig vigtig begyndelse. Det betyder også meget at få anerkendt, at de symptomer, man har, er almindelige, så for eksempel ens arbejdsgiver forstår det og ikke siger ’nu er der gået et halv år, og du kan stadig ikke arbejde’,” fortæller han.

Anders Bonde Jensen oplever også, at mange kvinder accepterer de senfølger, de har pådraget sig.  

”Dem, der henvender sig med senfølgeproblemer, kommer bestemt ikke og klager over småting. Der en gruppe på 15-20 procent, der har senfølger i et omfang, hvor der virkelig er behov for at gøre noget ved det. Der er blandt andre dem, der har ondt på daglig basis, og som spørger, om man ikke kan gøre et eller andet. Her er det rigtig svært, når vi ikke kan give en effektiv hjælp på nuværende tidspunkt, ” siger han.