ADHD-foreningen: God plan for ADHD-indsatser mangler bud på sammenhæng

Socialstyrelsen har netop udsendt en ny national handleplan for, hvordan kommunerne kan forbedre indsatsen over for børn, unge og voksne med ADHD.

Planen vækker glæde i ADHD-foreningen, hvor man mener, at den er et langt skridt i den rigtige retning.

”Det er en meget detaljeret plan, og den er derfor et formidabelt opslagsværk og et godt redskab til de kommuner, der sidder og skal finde ud af, hvordan de vil sammensætte den sociale indsats over for mennesker med ADHD, og hvad de vil prioritere,” siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.

Baggrunden for handleplanen fra Socialstyrelsen er, at antallet af personer med ADHD gennem årene er steget, og at stadig flere borgere oplever udfordringer med at mestre et komplekst hverdagsliv. Det har øget efterspørgslen på indsatser, der imødekommer borgernes behov for støtte til at håndtere tilværelsen. Og det er disse indsatser, der kan findes inspiration til i handleplanen. Handleplanen er målrettet kommunalpolitikere, kommunalchefer og andre centrale beslutningstagere i kommunen, men kan også være et nyttigt redskab for fagpersoner i praksisfelterne.

Mere koordination efterlyser

Selv om planen er et skridt i den rigtige retning, savner Camilla Lydiksen dog et væsentligt element:

”Der står meget om mange gode sociale indsatser, men ikke ret meget om, hvordan man vil sikre, at børn og forældre oplever sammenhæng i indsatserne. Og det er ærgerligt, fordi det er et af de største problemer herhjemme i dag, at indsatsen og behandlingen af mennesker med ADHD nogle steder fungerer fint, andre steder meget dårligt, og at der også stadig er folk, der ikke tager ADHD alvorligt,” siger hun.

Hun peger på et stort behov for et entydigt syn på ADHD i hele landet, en langt mere ensartet behandling og ikke mindst en koordineret indsats og behandling.

”Mit største ønske her og nu på vegne af alle med ADHD er, at alle kommuner får en ADHD-koordinator. For så vil der kun være ét sted at gå hen, frem for som i dag, hvor det kan være rigtig svært at finde ud af, hvor man henvender sig hvornår,” siger Camilla Lydiksen og understreger, at det netop for mennesker med opmærksomhedsudfordringer er svært at finde ud af, hvor de kan få hjælp, fordi vi herhjemme ikke kan levere en ensartet og sammenhængende indsats. Ikke bare på tværs af sektorer, men også på tværs af kommuner.

Hjælp til at gøre planen kendt

Dette håber hun, der nu vil blive sat skub under med Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for børn og unge med ADHD (2017), som også netop er offentliggjort. De to planer skal således ses i et tæt samspil.

Mest spændt er Camilla Lydiksen lige nu på, hvor meget og hvordan programmerne og planerne vil slå igennem i praksis. Derfor lover hun, at ADHD-foreningen vil gøre sit til at udbrede kendskabet til dem. Hvad den indsats mere præcist går ud på, kan hun dog ikke løfte sløret for endnu.

ADHD-Handleplanen er et delresultat af et fire-årigt program, der blev vedtaget ved satspuljeforhandlingerne for 2009 under titlen: Ny forstærket indsats til børn, unge og voksne med ADHD. Under dette program er der udarbejdet en forskningsoversigt og en national kortlægning af sociale indsatser til mennesker med ADHD. Derudover er der gennemført ni udviklingsprojekter forankret i tre kommuner med fokus på opsporing og psykosociale indsatser. Endeligt er der gennemført et socialt forskningsprojekt med fokus på familiernes situation.

Uddrag af Socialstyrelsens handleplan for børn og voksne med ADHD:

I handleplanen anbefales tre pejlemærker, som med fordle kan danne udgangspunkt for det sociale arbejde med mennesker med ADHD og lignende vanskeligheder. Pejlemærkerne er følgende:

1. Det anbefales, at der sættes fokus på en dynamisk og nuanceret forståelse af de vanskeligheder, der kan være en følge af ADHD, som inddrager borgernes egen oplevelse og fortolkning og tager højde for den samlede livssituation.
2. Det anbefales, at indsatser på området har et rehabiliterende sigte, som skal sikre, at borgeren oplever udvikling, øget mestringsevne, selvhjulpenhed og aktiv deltagelse i samfundslivet.
3. Det anbefales, at der arbejdes hen mod en koordineret og sammenhængende indsats, der både tager højde for organisatoriske og strukturelle udfordringer, og for borgerens behov for individuel koordinering og sammenhæng i indsatsen.

I forlængelse af de tre pejlemærker, bidrager handleplanen med specifikke anbefalinger indenfor tre indsatsområder, henholdsvis børn, unge og voksne, og af såvel forebyggende, foregribende og indgribende karakter. Fælles for anbefalingerne er, at de i alle tilfælde har fokus på arbejdet med den enkelte i et socialt perspektiv og således inddrager familie, netværk, skole, uddannelse og arbejde mv. som en integreret del af indsatsen over for mennesker med ADHD.