Mange psykisk syge børn og unge oplever, at vægten stiger, når de begynder på antipsykotisk medicin. Og her viser det sig nu, at enten et skift af præparat eller et tillæg af metformin kan modvirke vægtøgning.

Det konkluderer et amerikansk studie, der direkte sammenligner forskellige veje til at mindske risikoen for vægtøgning blandt børn og unge, herunder også livsstilsinterventioner i forhold til kost og fysisk aktivitet. Netop i forhold til børn og unge er der hidtil forsket meget lidt på dette område.

I studiet, der er offentliggjort i World Psychiatry, rekrutterede de amerikanske forskere 127 deltagere fra fire amerikanske universitetshospitaler.

De var i gennemsnit omkring 14 år gamle, hvoraf 84 procent havde bipolar affektiv lidelse, mens de øvrige havde enten skizofreni eller unipolar depression. Alle var i antipsykotisk behandling (i gennemsnit 22 måneder) med aripiprazol (46 procent), risperidon (39 procent), ziprasidon (otte procent), olanzapin (fire procent) eller quetiapin (tre procent). Og alle havde oplevet en markant vægtøgning i forbindelse med behandlingen.

Overraskende fordele

Deltagerne blev randomiseret til i seks måneder enten at fortsætte med præparatet og få tillagt metformin, at skifte til aripiprazol (eller til perphenazin eller molindon, hvis de i forvejen fik aripiprazol) eller til at fortsætte i uændret behandling. Efter 24 uger oplevede patienterne i metformin-gruppen, samt dem, der skiftede antipsykotisk behandling, en signifikant reduktion i BMI i forhold til kontrolgruppen. Der var ingen signifikant forskel på reduktion i BMI mellem metformin-gruppen og gruppen, der skiftede medicin. Men patienterne i metformin-behandling oplevede flere gastrointestinale gener end dem, der var i de andre grupper – om end generne kun var milde eller moderate.

Til gengæld havde metformin andre fordele. Endda nogle, som kom bag på forskerne. Som de skriver, var det ”overraskende, at metformin kan associeres med signifikant færre meldinger om problemer med aggression/fjendtlighed og impulsivitet end både kontrolgruppen og gruppen, der skiftede præparat. Det forbliver uklart, om dette kan relateres til færre kostrelaterede kampe på grund af nedsat appetit og/eller metformins virkning på glukosehomeostase i hjernen eller på kognition”.

I forhold til den manglende effekt af livsstilsinterventioner bekræfter studiets resultater et nyt dansk studie, der viser, at fokus på kost og fysisk aktivitet kun reducerer BMI med 0,63, og at effekten aftager hurtigt. Dette studie er en metaanalyse af 41 randomiserede undersøgelser med i alt godt 4.000 deltagere med skizofreni, bipolar eller unipolar depression og som fra start havde et BMI på 32 i snit.