På vej mod mere præcise diagnoser ved hjernesygdomme

Når mennesker med depression eller epilepsi ikke har nogen effekt af deres medicin, skyldes det ofte, at diagnosen ikke er præcis nok. Det vil et stort forskerhold nu forsøge at ændre på ved at tegne et mere detaljeret billede af disse sygdomstilstande.

Håbet er at nå frem til at kunne tilbyde patienterne en mere individuel behandling.

Forskerholdet består af folk fra Rigshospitalet, Københavns Universitet, Region Hovedstadens Psykiatri, Aarhus Universitetshospital og Epilepsihospitalet Filadelfia, der vil samarbejde med kolleger fra Schweiz og Holland. Projektet er døbt BrainDrugs og har modtaget 40 mio. kr. fra Lundbeckfonden.

”Vores overordnede mål er at prøve at få en mere detaljeret forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi, så det på sigt bliver muligt at tilbyde en mere skræddersyet behandling. Altså en behandling, der så vidt muligt er tilpasset den enkelte patient – og dermed falder ind under betegnelsen personlig medicin,” siger professor Gitte Moos Knudsen, leder af Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Gode modelsygdomme

Det er også hende, der skal stå i spidsen for forskerholdet bag BrainDrugs, som de næste fem år vil prøve at raffinere den biologiske forståelse af tilstande inden for depression og epilepsi. Og når udgangspunktet er netop disse to sygdomme skyldes det, at de er gode modelsygdomme, når man forsker inden for hjernelidelser. Og hertil kommer, at de ofte i en vis udstrækning vil overlappe, forklarer Gitte Moos Knudsen:

”Omkring en tredjedel af alle epilepsipatienter har nemlig også depressionssymptomer. Hvorfor vi ser dette overlap, ved vi ikke – men det er et af de spørgsmål, vi nu vil begynde at søge svar på.”