Ny terapiform helbreder to ud af tre med angst

Metakognitiv terapi er langt bedre til at gøre mennesker med generaliseret angst raske end almindelig kognitiv terapi.

I et nyt norsk forskningsprojekt, der sammenligner de to terapiformer, blev hele 65 procent af dem i metakognitiv terapi helt raske, hvor det samme kun gjaldt 38 procent af dem i kognitiv adfærdsterapi.

I kontrolgruppen blev ingen helt raske.

I dag er kognitiv behandling førstevalg i behandling af angst. Men nu viser det sig altså, at metakognitiv terapi virker markant bedre.

Resultaterne svarer meget præcist til de erfaringer, som klinikchef Pia Callesen fra CEKTOS – Center for Kognitiv og Metakognitiv Terapi – har gjort sig. Hun er en af landets højest uddannede metakognitive psykologer og er specialist i metoden:

”Der er ingen tvivl om, at metakognitiv terapi er overlegent i forhold til andre metoder. Det norske studie viser en mere langtidsholdbar effekt, og det er også vores erfaringer.”
Hun understreger, at der ikke er forskel på effekten af metakognitiv terapi på dem, der lider af let angst eller mere alvorlig angst.

Ifølge overlæge, dr.med. og professor i psykiatri, Poul Videbech, fra Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning ved Psykiatrisk Center Glostrup er resultaterne af det nye studie meget overbevisende.

”Umiddelbart ville jeg forvente, at det var meget svært at finde en forskel mellem to typer af terapeutisk behandling. Derfor er det enormt interessant, at de finder så tydelig og stor forskel. Det kalder på, at man bør bruge metakognitiv terapi mere,” siger han til videnskab.dk og opfordrer samtidig til mere forskning i denne terapiform.

Patienterne i det norske studie omfattede i alt 81 patienter, der alle var diagnosticeret i psykiatrien og således led af alvorlig angst.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi (MCT) er en ny psykologisk behandlingsmetode over for psykiske lidelser. Metoden er baseret på forskning omkring det faktum, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede. I stedet er det den opmærksomhed og den mængde af tid, vi bruger på at bearbejde, gruble og bekymre os om negative tanker, som gør os dårlige.

I fagsproget kaldes dette begreb for det kognitive opmærksomhedssyndrom CAS (Cognitive Attentional Syndrome). CAS’en består af tidskrævende bekymringer, spekulationer og grublerier, fiksering af opmærksomhed på trusler samt fejlslåen coping-adfærd, der giver bagslag og forværrer problemerne.

Denne uheldige ændring i tanke- og opmærksomhedsmønstre skyldes vores metakognitive overbevisninger – dvs. de tanker vi har om vores tanker. En anden måde at forklare det på er, at vores metakognitive overbevisninger styrer vores strategier og guider os til, hvordan vi skal forholde os til og bearbejde vores tanker.

Kilde: Cektos, Center for Kognitiv og Metakognitiv terapi