Skip to main content


Professor: Lithium bruges ikke så hyppigt som det fortjener

Skrevet af Berit Andersen den . Skrevet i Psyken.

Lægemidlet lithium er et førstevalg ved behandlingen af akut mani i henhold til de fleste retningslinjer. I praksis anvendes det imidlertid bemærkelsesværdigt sjældent ved denne tilstand.

Sådan lød det fra Rasmus W. Licht, professor i psykiatri ved Aalborg Universitet samt forskningschef ved Psykiatrien i Region Nordjylland, på et symposium 23. november. Det var arrangeret af Dansk Selskab for Affektive Lidelser, DSAL, i anledning af 100-års dagen for afdøde Mogens Schous fødsel og blev holdt på Rigshospitalets Psykiatriske Center.

”Alt i alt er lithium for lidt brugt til akut mani. Da dokumentationen for virkningen af lithium til behandling og efterbehandling af akut mani er god og efterhånden ganske omfattende, kan man konstatere, at det ikke bruges i det omfang, der er belæg for,” sagde Rasmus W. Licht.

 

Professoren pegede på, at lithium ved akut mani kan kombineres sikkert med andre lægemidler som valproat, antipsykotika og benzodiazepiner.

Internationale guidelines levner ingen tvivl om, at lithium er et blandt flere førstevalg til behandling af akut mani, netop fordi det også effektivt kan forebygge nye tilfælde af mani. Anbefalingerne i de seneste danske retningslinier fra det forhenværende RADS (Rådet for Anvendt Dyr Sygehusmedicin) er i overensstemmelse med de internationale guidelines.  

Når lithium trods guidelines kun anvendes i begrænset omfang, hænger det, ifølge Rasmus W. Licht, sammen med midlets lave terapeutiske indeks, dvs. forholdet mellem den terapeutiske og den giftige dosis. Denne ulempe ved lithium bevirker, at lithiumkoncentrationen skal måles i blodet. Og under den akutte behandling, hvor koncentrationen skal være ca. 50 procent højere end under den forebyggende behandling, skal disse målinger foretages relativt hyppigt. Det betyder, at patienten skal kunne samarbejde om blodprøvetagning og være hospitaliseret, og at der kan gå en uges tid længere end ved andre behandlinger, indtil den rette dosis er fundet. Derfor kan behandlingen sjældent indledes eller stå alene, hvis manien er svær og præget af voldsom uro. Professorens pointe var imidlertid, at anvendelsen af lithium er meget sjældnere end disse begrænsninger kan forklare. Og en vigtig grund hertil er formentlig, at læger ofte opfatter det som en besværlig behandling at gennemføre. 

I andre indlæg på symposiet blev det nævnt, at den begrænsede brug af lithium også kan hænge sammen med, at dette lægemiddel generelt ikke promoveres af industrien. Derimod promoveres det på sin vis af IGSLI (International Group of the Study of Lithium), som er en uafhængig sammenslutning af især forskere, grundlagt af Mogens Schou, og med flere af foredragsholderne som medlemmer, herunder Rasmus W. Licht.

 

Sådan kan lithium bruges

Professor i psykiatri, Rasmus W. Licht, opsummerede, at lithium i forbindelse med akut mani kan anvendes således:

• Som første skridt (eventuelt kombineret med et benzodiazepin) til behandling af akut mani, i tilfælde, hvor der ikke er voldsom uro, og hvor patienten kan samarbejde om blodprøvetagning, og især hvis vedligeholdelsesbehandling med lithium foretrækkes.

• Som tillægsbehandling, f.eks. når andre behandlinger har vist sig utilstrækkelige, eller hvis vedligeholdelsesbehandling med lithium foretrækkes.

• Som fortsat vedligeholdelsesbehandling efter vellykket akut behandling.

• Som vedligeholdelsesbehandling, hvis man ikke ønsker at fortsætte med en anden (eller andre) behandlinger, som har været anvendt akut, f.eks. valproat eller olanzapin.