”Medicin kan ikke gøre alt. Jeg har lagt min livsstil og min træning om," siger Ida Siemens Lorenzen.
Ida fik sclerose som 18-årig: Jeg vil udleve mine drømme
Ida Siemens Lorenzen, 22, har diagnosen Attakvis Multipel Sclerose. Hun nægter at lade sygdommen styre sit liv og ser i stedet frem til fuldtidsarbejde og titlen som mor. Moderne MS-behandling samt en ændret livsstil, gør det muligt.
”Jeg har masser af drømme, og jeg går målrettet efter dem. Jeg vil gerne på udveksling, bestride et fuldtidsarbejde en dag og stifte familie. Og de drømme er realistiske, fordi jeg har det fysisk og kognitivt så godt i dag på trods af min diagnose.”
I 2013 bliver den dengang 18-årige Ida Siemens Lorenzen med et slag rigtig alvorligt syg. Hun besvimer igen og igen og føler, at hun har problemer med sin finmotorik og med at finde ord til sin tale. Hun har også besvær med synet, som meget pludseligt næsten forsvinder i en periode.
Efter flere indlæggelser og hjemsendelser fra Sønderborg Sygehus, hvor lægerne i første omgang forklarer den unge piges tilstand med stress, giver en MR-scanning og en rygmarvsprøve det endegyldige svar 26. oktober 2013. Nu lyder diagnosen fra hospitalslægerne: Attakvis Multipel Sclerose.
”Lige da jeg fik min diagnose på sygehuset, kunne jeg slet ikke tænke. Jeg forstod ikke, hvad der skete. Senere blev jeg bange, meget ked af det og vred på uretfærdigheden i, at jeg skulle rammes af en så alvorlig kronisk sygdom.”
Ida Siemens Lorenzen bliver efter attakbehandlingen indlagt på Sclerosehospitalet i Haslev og begynder at genoptræne. Forholdsvis hurtigt får hun det bedre rent fysisk. På grund af, at hendes første attak var så slemt og voldsomt, sætter lægerne hende straks i aggressiv behandling.
Det betyder, at Ida Siemens Lorenzen resten af sit liv en gang om måneden skal have sin medicin intravenøst på et hospital. Selve seancen tager to til tre timer.
Det er Ida taknemmelig for, og hun er glad for, at behandlingen virker.
Men når hun kigger frem i tiden er der specielt én ulempe, som stikker i øjnene.
”Det generer mig meget, at jeg ikke kan få behandling på et hospital i weekenderne. Det vil få stor betydning, når jeg er ude på arbejdsmarkedet. Behandlingen vil få indflydelse på mit arbejdsliv og det er vildt ærgerligt. Jeg vil jo så gerne undereliminere den betydning, sclerosen har på mit liv.”
Ida Siemens Lorenzen, nu 22 år, flytter i 2015 til Aarhus, hvor hun er psykologistuderende på Aarhus Universitet og bor sammen med sin kæreste Anders.
En tungsindig dag
At hun har det så godt som tilfældet er, skyldes efter hendes egen overbevisning ikke udelukkende den rigtige medicin.
”Medicin kan ikke gøre alt. Jeg har lagt min livsstil og min træning om. Da jeg blev syg, mens jeg gik i gymnasiet, havde jeg meget travlt, og mit tempo hver eneste dag var kanon højt – i hvert fald 150 km. i timen. Jeg slappede aldrig af. Nu lytter jeg til min krop – mærker hvordan jeg har det, og er det skidt, gør jeg noget for at rette op på balancen. Jeg har sat tempoet lidt ned og dyrker mere motion, samtidig med at jeg spiser sundere.”
Men tilbage til Ida Siemens Lorenzens mange drømme og den frygt, som til enhver tid ligger latent og lurer i baghovedet.
”Jeg har ansøgt om at komme på udveksling enten i England, Italien, Norge eller Sverige. Det er steder, der er gode, når jeg skal have min medicin. Det vil foregå sådan, at jeg får medicinen med fra Aarhus Universitets Hospital, og de tager så kontakt til det hospital i udlandet, som skal behandle mig.
Jeg tror også på, at jeg en dag bliver mor. Og får en fuldtidsstilling, som passer til min karrieredrøm. Det er min indstilling og mit budskab til andre med sygdommen, at de skal udleve deres drømme.
Men selvfølgelig har sclerosen indflydelse på mit daglige liv. Jeg er mere træt og skal sove mere end andre. Det ærgrer mig.
Ja, og så er der frygten. Min kæreste frygter for, at jeg får det værre, og jeg frygter det også pænt meget selv. Men jeg er taknemmelig over alt det gode, som sker, og at der rent medicinsk foregår vildt meget. Den udvikling gør, at drømmene kan komme i mål.”
En dag om året – 26. oktober – datoen, hvor Ida Siemens Lorenzen fik sin diagnose, tillader hun sig at være en anelse tungsindig.
”Den dag er jeg nok lidt mere ked af det. Jeg prøver at samle alle de ting, der er sket i løbet af året i relation til min sygdom. Netop den dag handler om sclerose – alle andre i året gør det ikke.
Reelt bruger jeg den dag på at tænke over, hvor godt jeg har det. Jeg værdsætter nuet og de små ting i hverdagen langt mere, end før jeg blev syg. Jeg har jo prøvet at få dem taget fra mig.”
Ida Siemens Lorenzen har sammen med fire andre unge, der også har diagnosen MS, lavet en film der viser, hvordan det er at leve som ung med sygdommen nu i forhold til for bare ti år siden. Du kan se den på: