Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, tror ikke på, at danske læger for alvor vil begynde at ordinere medicinsk cannabis, før alle patienter indgår i kliniske forsøg, og der kan skaffes den fornødne evidens. “Der er masser af ting, vi læger gør, som der ikke er evidens for,” modargumenterede smertelægen Tina Horsted, som opfordrede lægerne til at komme ind i kampen.

“Jeg synes personligt, at medicinsk cannabis er vildt spændende. Og jeg vil være lykkelig, hvis man kan finde nogle virkelig gode behandlingsalternativer. Men skal lægerne for alvor begynde at udskrive medicinsk cannabis, så kræver det, at forsøgsordningen skifter spor,” sagde formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing ved Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs høring om medicinsk cannabis i går.

Endnu en gang beklagede han, at lægerne med forsøgsordningen var blevet spændt for en politisk vogn.

“Jeg er så ked af den ordning, for den er endt som et stridspunkt mellem læger og patienter. Men der er bare ikke den evidens for medicinsk cannabis, som vi normalt kræver for nye lægemidler. Og Folketinget har afvist den model, som vi og Danske Patienter foreslog - nemlig at alle patienter kom med i kliniske forsøg, så vi kunne skaffe den evidens,” sagde han.

Og endnu engang beklagede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at Lægeforeningen ikke bakker op om ordningen.

“Det, du siger, er jo en legimentering af, at lægerne kan sætte et stykke papir op i venteværelset, hvor der står, at her skal du ikke henvende dig, hvis du ønsker medicinsk cannabis. Jeg anerkender, at I kom med et forslag om en anderledes organisering af forsøgsordningen, men det ville koste mellem 60 og 100 millioner kroner - mere, end tilskudsordningen er på. Hvis vi skulle have prioriteret den model, var vi måske slet ikke kommet i gang. Jeg synes, at det er ærgerligt, at lægerne efter et halvt år med forsøgsordningen stadig har det principielle standpunkt, at hvis det ikke er den model, som man selv kom med, så vil man ikke være med. Alle partier i Folketinget har lyttet til hinaden og er gået på kompromis og er blevet enige om det lovgrundlag, som vi arbejder på i Danmark - det håber jeg, at lægerne vil tage aktivt del i for patienternes skyld,” sagde Ellen Trane Nørby.

Speciallæge i anæstesiologi, Tina Horsted, som har en privatklinik i smertebehandling, hvorfra hun bl.a. ordinerer medicinsk cannabis, kunne argumenterne om evidens og mangel på samme forfra og bagfra.

“Nogle gange bliver jeg helt bange for, at vi er ved at være demente. Vi taler jo om det samme igen og igen,” sagde hun.

Anledningen til, at den tilbagevendende diskussion endnu en gang blev luftet ved høringen var et spørgsmål fra overlæge Søren Ringgaard ved Hospice Limfjord. Han spurgte, om der er brug for videnskabelig evidens - eller om erfaret effekt er tilstrækkelig evidens for at tillade anvendelse af medicinsk cannabis til terminale patienter.

På det spørgsmål svarede Tina Horsted selv: “Der er brug for begge dele. Når jeg står overfor en palliativ patient, som er terminal, og som som fortæller mig, at han eller hun får medicinsk cannabis på det illegale marked, og det fungerer - ja, så er jeg fuldstændig ligeglad med evidensen, hvis personen ønsker en recept. Det handler om at imødekomme det menneske og lade manden eller kvinden få medicinsk cannabis under standardiserede, sikre og trygge forhold. Men selvfølgelig skal vi også skaffe mere evidens om brugen af medicinsk cannabis til terminale patienter. F.eks. kunne man undersøge, om de så kunne undvære andre lægemidler og få en bedre død.”

“Jeg er i virkeligheden med på linie med Tina Horsted i den sag,” sagde formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

“Det har aldrig været min eller Lægeforeningens hensigt at stå i vejen for en situation, som den Tina beskriver. Men principielt synes jeg, at vi bør have de samme ambitioner om evidens i forhold til den medicin, som palliative patienter får,” sagde han.

“Der er masser af ting, vi læger gør, som der ikke er evidens for, “ sagde Tina Horsted.

“Evidensen af opioider i kronisk smertebehandling findes ikke. Evidens af anvendelse af sekundær analgetika til smertebandling af børn findes ikke. Men ikke desto mindre gør vi det. Jeg vil opfordre til, at vi ikke hænger fast i kviksandet længere og opfordrer til samarbejde, så vi får flere læger med ind i forsøgsordningen for medicinsk cannabis,” sagde hun.

Fakta om medicinsk cannabis

• Fra 1. januar 2018 blev det lovligt at udskrive en række cannabisprodukter til udvalgte patienter, men lægerne er modvillige.
• Det er kun patienter med sklerose, rygmarvsskader, kroniske smerter og kvalme og opkast efter kemoterapi, der er omfattet af forsøgsordningen.
• Den nye medicinske cannabis, som de danske læger har fået lov til at udskrive, fås i to præparater, der hedder Bediol og Bedrocan. Begge fås i form af en te. Snart kommer der tre nye produkter med i ordningen - det er cannabisolier: En ren CBD olie, en ren THC olie og en blanding af CBD+THC olie. Produkterne hedder CBD Drops, THC Drops og 1:1 Drops.
• CBD har ingen euforiserende effekt. Det har THC.
• I Danmark skelnes der officielt mellem begreberne “medicinsk cannabis" og "cannabis til medicinsk brug eller cannabis-baseret medicin". Medicinsk cannabis er lavet af cannabis-ekstrakter eller ved syntetisk fremstilling og har ligesom alt anden medicin gået igennem en officiel godkendelsesprocess. Cannabis til medicinsk brug er brugen af selve urten til at lave lægemidler, der består af alle de aktive stoffer i cannabis.
• Fra videnskabelig side har der været stor modstand mod brugen af cannabis som medicin, især fordi der ikke er særlig god forskning til at understøtte effekten af cannabis. Selvom fortalere ofte fremstiller cannabis som værende uden bivirkninger, er der dog indberettet kvalme, svimmelhed, tør mund, hallucinationer, forvirring, søvnighed og eufori.
• Det er indtil videre kun ved kroniske smerter, spasmer ved sclerose og bivirkninger ved kemoterapi, at cannabis har vist nogen beviselig effekt.

Den kendte viden om bivirkninger ved THC og CBD

Den viden Lægemiddelstyrelsen aktuelt har om bivirkninger ved medicinsk cannabis er primært baseret på internationale kliniske undersøgelser af cannabisbaserede lægemidler som Sativex, Cesamet/Nabilone og Marinol, skriver Lægemiddelstyrelsen på sin hjemmeside.

THC-holdige produkter kan blandt andet give flg. bivirkninger: Træthed, svimmelhed, ændret stemningsleje, angst, påvirkning af koncentration og hukommelse, risiko for blodtryksfald medførende besvimelse samt risiko for trafikfarlighed. Derudover mere alvorlige psykiske symptomer herunder depression, hallucinationer, paranoia, vrangforestillinger og selvmordstanker. Langvarig brug af THC-holdige produkter medfører risiko for udvikling af afhængighed, hvilket er beskrevet i forbindelse med behandling af kroniske smertepatienter med medicinsk cannabis. Generelt er der begrænset viden om bivirkninger ved længere tids brug, men en negativ påvirkning af koncentration og indlæringsevne kan ikke udelukkes.

Der findes kun meget begrænset viden om bivirkninger relateret til CBD. Der er dokumentation for, at CBD kan påvirke leveren og muligvis også immunforsvaret.

- Kilde: Lægemiddelstyrelsen

FAKTA
Læger i Danmark har flere muligheder for at udskrive medicin baseret på cannabis

Godkendt medicin
Der er i Danmark godkendt ét lægemiddel baseret på cannabis. Det er lægemidlet Sativex, som er en mundhulespray til behandling af spasmer ved multipel sklerose. Sativex indeholder cannabisekstrakter og kan kun udskrives af speciallæger i neurologi til patienter med multipel sklerose.

Ikke godkendt medicin på udleveringstilladelse
Andre lande f.eks. USA har godkendt lægemidlerne Marinol og Nabilone. De indeholder syntetisk fremstillede cannabinoider. Hvis en læge ønsker at udskrive Marinol eller Nabilone til specifikke patienter, kan lægen søge udleveringstilladelse hos Lægemiddelstyrelsen, selv om medicinen ikke er godkendt i Danmark.

Magistrelt fremstillet medicin med cannabis
Læger har i dag også mulighed for at udskrive magistrelt fremstillede lægemidler med cannabis. Det vil sige medicin, der er tilberedt på et apotek til en specifik patient efter lægens anvisning. Magistrel fremstilling er en ordning, der er lavet, fordi nogle patienter kan have et særligt behov, som ikke kan imødekommes med almindelig godkendt medicin. Apoteket tilbereder i de tilfælde lægemidlet med de specifikke aktive stoffer, som patienten har brug for, ud fra den recept, som lægen har skrevet. Det er lovligt for lægen at skrive en recept på f.eks. THC eller CBD, som er nogle af de aktive stoffer fra cannabisplanten. Lægen kan udskrive medicinen i forskellige tilberedninger f.eks. som en olie eller som kapsler.

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis
Fra 1. januar 2018 fik læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter. Det er en forsøgsordning, og i en 4-årig periode vil det være muligt for læger at ordinere produkter, der hverken er godkendt medicin eller magistrelt fremstillet medicin.

- Kilde: Lægemiddelstyrelsen