Skip to main content


Små børn risikerer at få tarmsygdom af antibiotika

Får dit lille barn antibiotika tidligt i livet, kan det ændre den normale udvikling af tarmbakterier, som kan medføre ​​inflammatorisk tarmsygdom senere i livet.

{snippet mavetarm}

Det antyder i hvert fald et nyt forsøg med mus fra Monash University, Australien, hvor forskerne mener, at deres resultater også tyder på, at ændringer af mikrobiotaen kan behandle nogle inflammatoriske sygdomme.

"Vores undersøgelse viser, at tarmbakterier tidligt i livet påvirker sygdomsudvikling i voksenalderen, men denne reaktion kan ændres," siger Colby Zaph, der er chef for Laboratoriet for mukosa-immunitet og inflammation ved Monash Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

"Dette har vigtige konsekvenser for brugen af ​​præ- og probiotika samt brugen af antibiotika til nyfødte og vores forståelse af hvorfor tarmbakterier spiller en afgørende rolle i udviklingen af ​​inflammatoriske sygdomme som IBD," understreger Zaph, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Journal of Leukocyte Biology

Undersøgelsens resultater er baseret på museforsøg, hvor en gruppe drægtige hunner blev behandlet med bredspektret antibiotika under graviditeten og museunger blev behandlet med bredspektret antibiotika i de første tre uger af livet.

Den anden gruppe var en kontrolgruppe, som bestod af ubehandlede gravide musemødre og -unger.

Museungerne i den behandlede gruppe blev fravænnet ved tre ugers alderen og antibiotikabehandlingen blev standset på samme tid. Disse unger havde reducerede niveauer af tarmbakterier og fik lov at ældes normalt. Efter otte ugers alderen blev CD4-T-celler (immunceller) fra både behandlede og ubehandlede unger undersøgt for at se, om de inducerede irritabel tarmsygdom i andre mus.

Immuncellerne fra antibiotika-behandlede mus inducerede en hurtigere og mere alvorlig sygdom end dem fra de ubehandlede mus.

"Vi er nu klar over, at vores tarmbakterier har en stor rolle i udformningen af immunsystemet og sygdom, men detaljerne i denne proces er stadig dårligt forstået," siger John Wherry, der er medredaktør af Journal of Leukocyte Biology.

"Den nye undersøgelse giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan de tidlige signaler fra vores tarmbakterier former vigtige immunceller og hvordan disse neonatale påvirkninger kan medføre sygdom senere i livet."

antibiotika