
Et godt sex- og samliv skaber trivsel, og det kan være et eksistentielt helle, hvorfra man kan hente overskud til at komme igennem for eksempel et sygdomsforløb.
Sexlivet skal frem i lyset
Mange patienter med en kronisk mave-tarm sygdom har seksuelle problemer, men få taler med lægen om det. Det problem vil man nu gøre noget ved på Aarhus Universitetshospital.
{snippet mavetarm}
Du kender det måske selv? Som patient med en kronisk tarmbetændelse er der perioder med mavesmerter og diaré, hvor man samtidig er plaget af frygten for blod fra endetarmen og lugtgener fra en stomi. Det går ud over lysten til sex og intimitet med en partner.
Udenlandske undersøgelser har vist, at to tredjedele af kvinder og knap halvdelen af mænd, der lider af en kronisk tarmbetændelse, har seksuelle problemer som for eksempel manglende lyst til sex. Men kun 40 procent har talt med deres læge om det. Det ønsker man på Aarhus Universitetshospital at gøre noget ved, fortæller læge og ph.d. Mette Julsgaard.
Derfor har hun og hendes kollegaer været med til at udvikle et spørgeskema til kvinder med kronisk tarmbetændelse, der skal belyse omfanget af seksuelle problemer blandt patienterne. Spørgeskemaet er udviklet i samarbejde med kollegaer fra Boston.
”Seksualitet er en rigtig vigtig del af livskvaliteten. Det er et område, som vi gerne vil sætte mere fokus på, når vi behandler patienter med kronisk tarmbetændelse. I forbindelse med ambulante kontroller benytter vi spørgeskemaer til at måle og vurdere om tarmsygdommen er i ro, eller om der er mild, moderat eller svær sygdomsaktivitet. Vi mangler et skema til at måle en eventuelle seksuelle problemer, så vi kan vurdere graden af problemet og forsøge at gøre noget ved det,” siger hun.
Problemet skal frem i lyset
Mette Julsgaard oplever, at mange patienter ønsker information om tarmsygdommens indflydelse på seksualiteten og gerne vil tale med en fagperson om det. Hendes opfordring er derfor, at patienterne bringer emnet op, når de taler med en læge eller en sygeplejerske om det. Samme opfordring lyder til sundhedspersonalet.
”Vi læger og sygeplejersker skal være bedre til at bringe seksuelle problemer op i forbindelse med de ambulante besøg og spørge ind til det,” siger hun.
Problemer med sexlivet er imidlertid et ømtåleligt emne, der kræver tid. Deusden kan lægen eller sygeplejersken være bekymret for at tage emnet op, fordi det kan bringe tvivl og spørgsmål på bordet, som de ikke er uddannet til at svare på. Løsningen kan på sigt være, at patienter med seksuelle problemer tilbydes en samtale med en sygeplejerske eller en læge, der har specialiseret sig inden for seksualitet og kroniske tarmsygdomme.
”Herved kan vi forhåbentlig skabe et rum, hvor der er plads til at tale om følsomme emner af seksuel og samlivsmæssig relevans. Derudover vil det være hensigtsmæssigt med skriftlig informationsmateriale til vores patienter om kronisk tarmbetændelse og seksuel dysfunktion. Det kan måske også gøre, at flere af vores patienter selv bringer emnet op. Endelig skal vi selvfølgelig henvise vores patienter til fx en sexolog, gynækolog eller urolog, når der er behov for det,” siger hun.
Tovejstabu skal brydes
Hos Sex og Samfund opfordrer projektleder Morten Emmerik Wøldike også patienterne til at tage bladet for munden, idet et godt sexliv er vigtigt for livskvaliteten.
”Desuden udgør seksualiteten en raskhedsfaktor: Et godt sex- og samliv skaber trivsel, og det kan være et eksistentielt helle, hvorfra man kan hente overskud til at komme igennem for eksempel et sygdomsforløb. Så mit råd vil være at opsøge hjælp og finde viden om det – fra patientforeningerne og fra lægen eller sundhedsplejersken,” siger han.
Morten Emmerik Wøldike underviser blandt andet sundhedsprofessionelle i at tale med patienter om seksuel sundhed. På kurserne er der fokus på, hvordan man kan indlede dialogen om seksualitet og samliv, og på, at patienter kan have forskellige seksuelle erfaringer og behov, som er vigtige at tage hensyn til i samtalen.
Hvis både læger og patienter tør tale om seksualitet, kan det nuværende tovejstabu blive brudt, mener Morten Emmerik Wøldike.
”Når lægen ikke spørger til det, inviteres patienten ikke til at bringe emnet op. Og når patienten undlader at bringe problemer med sexlivet på banen, tænker lægen, at vedkommende skal undlade at spørge til det. Dermed udebliver dialogen fuldstændig. Det tabu skal vi have brudt,” siger han.

