Skip to main content


Cirka ti procent af den danske befolkning lider af irritabel tyktarm.

Endelig dokumentation: FODMAP-diæt hjælper virkelig irritabel tyktarm

Studier fra både ind- og udland har vist, at en særlig australsk diæt har stor effekt på patienter med irritabel tyktarm. Diæten er dog ikke for alle, understreger ekspert.

{snippet mavetarm}

Er du i perioder plaget af en udspilet mave, mavesmerter og problemer med afføringen? Så kan det være, du lider af irritabel tyktarm, ligesom cirka ti procent af den danske befolkning. Og tager du et kig ind i dit køleskab, finder du måske svaret på, hvorfor.

Udenlandske såvel som danske undersøgelser viser nemlig, at en række kulhydrater giver nogle mennesker symptomer på irritabel tyktarm, og at en særlig diæt, kaldet low FODMAP diæt, hvor man undlader at spise kulhydraterne i en periode, reducerer symptomerne. Det fortæller Mette Borre, der er klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital.

”Vi ved, at en sur tarm er en glad tarm for den gennemsnitlige dansker, fordi en sur tarm giver en stærk slimhinde, der beskytter os imod, at skadelige stoffer i tarmen trænger ud i resten af kroppen. Men for 10-20 procent af befolkningen, der har en sart tarm, er en sur tarm ensbetydende med, at de føler sig som en spærreballon og får smerter. Det skyldes, at madvarer som rugbrød, løg og kål skaber en ubalance i deres tarmsystem,” siger hun.

I takt med, at forskningsresultaterne tikker ind, bliver det mere og mere almindeligt at henvise patienter med irritabel tyktarm til kliniske diætister som Mette Borre.

”Jeg fornemmer, at diæten virkelig begynder at vinde indpas. Nogle læger er ganske vist fortsat skeptiske, og der bliver stadig forsket i diæten flere steder, men der er efterhånden kommet rigtig gode studier, der viser, at patienter med irritabel tyktarm og patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, der også har symptomer på irritabel tyktarm, mærker mindre til symptomerne,” siger hun.

Sådan virker diæten

Teorien er, at vi mennesker har svært ved at nedbryde de kulhydrater, der for eksempel er i rugbrød, bønner, løg, hvidløg, champignoner. I stedet vandrer kulhydraterne ufordøjet videre fra tynd- til tyktarmen. Her gærer de og giver næring til bakterier, som udvikler luft i maven. Nogle har stor tolerance over for dette, men for en del af befolkningen giver det på et tidspunkt i livet problemer.

Diæten går da ud på, at disse mennesker i en periode på fire til otte uger (i visse tilfælde kun to) undgår disse kulhydrater i kosten. Når tarmen er faldet til ro, hjælper en diætist med at genintroducere kulhydraterne én efter én. På den måde kan man finde ud af præcis hvilke kulhydrater og dermed hvilke madvarer, der skaber problemer i tarmen.  Ulempen ved diæten er, at den fjerner de vigtige mælkesyrebakterier, og af den grund er det også vigtigt, at madvarerne genintroduceres.

Diætist Mette Borre

”Vi fjerner faktisk de fødevarer, der stimulerer dannelsen af mælkesyrebakterier, fordi de hos de her følsomme personer giver en irritabel tarm, der danner gas, luft og tynd afføring. Desuden har patienter med inflammatorisk tyktarm også en mere følsom tarm som gør, at op mod 40 procent af dem oplever symptomer på irritabel tyktarm og derfor kan have glæde af diæten,” siger Mette Borre. 

Husk din tarm

Diæten er dog langt fra noget for alle patienter med irritabel tyktarm, understreger Mette Borre. For det er en vanskelig diæt, der kræver stor disciplin – både i den periode, hvor patienten skal undgå en lang række almindelige madvarer, og i den periode, hvor madvarerne skal genintroduceres enkeltvis. Derfor er det vigtigt, at patienten lytter til sin egen indre stemme, før vedkommende kaster sig ud i det, mener hun.

”Nogle patienter er super motiverede, når jeg taler med dem, imens andre ser helt forskrækkede ud. Derfor plejer jeg at starte med at tale med dem om, hvad de normalt spiser, og om der således er nogle madvarer, vi skal prøve at skrue lidt ned for til en begyndelse, før vi sætter ind med diæten. Måske er det nok, og måske vil de gerne tage det skridtet videre,” siger hun.

Desuden minder Mette Borre sine patienter om at huske at passe godt på deres fordøjelsessystem, for det glemmer mange af os ofte i dag, fortæller hun.

”I dag er alle fortravlede og ingen taler om afføring. Men det er vigtigt at folk er opmærksomme på og tager sig tid til at gå på toilettet og prioriterer at få noget ordentlig mad. Med den livsstil kan man faktisk ændre nogle af symptomerne på irritabel tyktarm,” siger hun.

irritabel tyktarm