Antibiotika virker 99 procent bedre på bakterier i trykkammer

Ved at flytte behandlingen ind i et iltrigt trykkammer, kan antibiotika få en ganske god effekt på genstridige bakterier som Pseudomonas, der ellers ikke er nemme at slå ned med en normal antibiotikabehandling.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, som post.doc og forsker på Rigshospitalet, Mette Kolpen, sammen med Peter Østrup Jensen, Lektor på Københavns Universitet, har stået i spidsen for. 

Bakterier som Pseudomonas, der er hårdføre over for antibiotikabehandling, kan igen gøres følsomme overfor antibiotika ved at tilføre ilt under tryk under behandlingen. Bakterierne er meget mere sensitive over for de fleste typer antibiotika, når de får ilt, som de skal bruge for at dele sig og vokse. Men kroppens eget immunforsvar kan dræne al ilten omkring bakterierne, og så bliver Pseudomonas bakterien modstandsdygtig over for antibiotika.

”I lungerne hos patienter med cystisk fibrose findes der er del lungeslim, hvori eksempelvis bakterier som Pseudomonas ligger i en form for dvale. Pseudomonas danner biofilm, som er kolonier af bakterier indlejret i slim, hvor bakterierne vokser uden tilstedeværelsen af ilt. Det gør de, fordi patientens eget immunforsvar forbruger lungeslimens ilt til at lave reaktive oxygen radikaler,” forklarer Mette Kolpen og pointerer, at radikalerne bruges af immunforsvaret som en del af bekæmpelsen af bakterierne.

”På grund af immunforsvarets forbrug af ilt, opstår der et iltsvind i lungeslimen, hvor bakterierne kan ligge i dvale i den iltfrie del af slimen.”

Mette Kolpen understreger samtidigt, at når bakterierne er i dvaletilstand, er de ikke særligt modtagelige overfor det meste antibiotika, der bliver brugt.

”Bakterierne skal være metabolisk aktive, hvis antibiotikummet skal virke,” påpeger Mette Kolpen, der har fået studiet offentliggjort i tidsskriftet Antimicrobial Agents and Chemotherapy.

Netop hos cystisk fibrose patienter med kronisk infektion har antibiotika en svækket effekt på bakterierne i deres lunger. Men hvis lægerne kunstigt tilfører mere ilt, virker antibiotikabehandlingen igen. 

Nye muligheder for CF-patienter

Netop nu er forskerne ved at undersøge, hvilket potentiale deres resultater kan have for patienter med cystisk fibrose.

”Fremover kan man formodentligt forbedre behandlingen for patienter med cystisk fibrose ved at aktivere de bakterier, der er en del af den kroniske lungeinfektion, som patienter med cystisk fibrose har stort set hele deres liv,” siger Mette Kolpen og minder om at ved at tilføre ekstra ilt sammen med antibiotikabehandlingen, vil man kunne gå ind og få fat i de bakterier, der ligger i dvale, og så vil man måske kunne bekæmpe den kroniske infektion.

”Potentielt vil det betyde en bedring af behandlingen af cystisk fibrose patienter, og måske kan man mindske antallet af indlæggelser og antallet af penicillinkure på et år for denne gruppe patienter,” forklarer Mette Kolpen, men understreger samtidigt, at hun endnu ikke kan sige noget om, hvorvidt man kan fjerne den kroniske inflammation helt - det kan kun fremtiden vise. 

2,8 atmosfæres boost

I nutiden har forskerne i isolerede forsøg i trykkammer simuleret kroniske infektioner i cellekulturer og kroppens respons mod infektionerne. I den forbindelse har de tilføjet mere ilt end normalt for at se, hvordan det vil påvirke cellekulturerne.

Der blev brugt 2,8 atmosfæres tryk, hvilket er det samme som Rigshospitalet bruger i andre former for trykkammer-behandling. Efter 90 minutter, som er normaltiden for patienter i et trykkammer, kunne forskerne se en markant effekt. Antibiotika virkede 99 procent bedre i cellekulturerne, der fik trykbehandling, sammenlignet med dem uden for trykkammeret. Studiet peger ifølge forskerne på, at de nu bør udvide og lave kliniske forsøg med patienter i Rigshospitalets trykkamre.