Astma-paradokset: 50 procent tager ikke medicin nok

Patienter med mild astma inhalerer ofte blot korttidsvirkende anfaldsmedicin som Ventoline, Bricanyl mm. for at holde deres symptomer i ave – og det er ikke den bedste måde at behandle sin astma på.

Det fører ifølge professor Paul M. O’Byrne, der er dekan ved canadiske McMaster Universitys sundhedsvidenskabelige fakultet, til en ringere livskvalitet, en holdning, der bakkes op af Charlotte Ulrik, professor i lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. 

Flere undersøgelser viser, at hen ved 50 procent af astmapatienter med milde symptomer ikke tager medicin nok, ligesom de ikke tager de præparater, som ifølge professor O’Byrne er den bedste behandling. Det, mener Paul M. O’Byrne, er noget af et paradoks. Et astmaparadoks.

For når patienterne ved forværring af deres symptomer udelukkende øger mængden af korttidsvirkende anfaldsmedicin i stedet for at begynde forebyggende behandling, bliver sygdommen ikke behandlet på bedste vis. Dette understregede Paul M. O’Byrne i tidsskriftet New England Journal of Medicin tidligere på sommeren, hvor han i samarbejde med andre forskere publicerede flere artikler om patienter med mild astma og deres medicinindtag – eller nærmere mangel på samme.

Artiklerne tager afsæt i nye studier, som viser, at inhalationssteroid i kombination med langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin med hurtigt indsættende effekt kan være et godt alternativ til den konventionelle behandling med korttidsvirkende anfaldsmedicin.

Charlotte Ulrik, professor i lungesygdomme ved KU og overlæge, dr.med. ved Lungemedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital er på samme spor som sin udenlandske kollega:

”I studierne fulgte man en række patienter med mild astma og sammenlignede forskellige behandlingsregimer. Man har kigget på, om det er bedre at give patienter med mild astma en fast kombination af en lavdosis af ICS og langtidsvirkende beta-2-agonist med hurtigt indsættende effekt, som patienterne kan tage, når de har brug for det,” fortæller Ulrik og fortsætter:

”Så kan patienten tage sin anfaldsmedicin og samtidigt få noget inhalationssteroid med ned i lungerne - og det er nok en meget god måde at gøre det på.” 

Kombinationspræparat med inhalationssteroid

Ulrik peger samtidigt på, at hvis patienten kun har symptomer et par gange om året, er det ikke sandsynligt, at de husker at tage medicinen, hvis de bliver sat i fast daglig behandling. Derfor er en fast kombination – hvor man får lidt steroid med ned i lungerne sammen med behovsmedicinen – en god idé.

”Der er ingen tvivl om, at hvis man har astmairritation i sine luftveje, så har man også behov for at få noget forebyggende medicin,” pointerer professor Ulrik og peger samtidigt på, at de praktiserende læger og specialisterne nok skal blive bedre til ikke udelukkende at fokusere på den luftvejsudvidende medicin og dermed vende patienterne til udelukkende at ty til den blå inhalator, når deres astma blusser op.

”Hvis vi gør det fra starten - hvor vi ikke synes, patienterne har så meget astma – og dermed vænner dem til, at de kan stole på, at den korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin alene er god for deres astma, så er det indlysende, at de hurtigt vælger den. Det handler nok lidt om at lære vores patienter, at de også skal have noget medicin, der behandler den irritationstilstand, de har i luftvejene - altså en inhalator med noget inhalationssteroid i,” forklarer professoren og fortæller, at der er mange patienter, som synes, at de har det fint, fordi de er blevet vant til, at symptomerne er en del af det at have astma.

”Når vi så får patienterne i korrekt behandling, viser det sig, at de ofte har haft en del flere symptomer, fordi de har vænnet sig til, at det svinger lidt frem og tilbage, i forhold til, hvor meget luft de har, hvor meget de hoster, hvordan det trykker for brystet og lignende,” forklarer Ulrik.

Derfor mener hun også, at det vil være optimalt, hvis man tidligere i forløbet sætter patienten i forebyggende behandling for at passe på deres lunger – også på langt sigt.

Nye GINA-retningslinjer

Denne holdning ligger meget nær det, professor O’Byrne peger på – han går endda et skridt videre og peger på, at de internationale retningslinjer for astma (GINA) bør ændres, således, at patienterne allerede i begyndelsen af deres sygdom bliver introduceret for inhalationssteroider. En holdning, der delvist bakkes op af Charlotte Ulrik, som dog mener, der skal yderligere studier til, før det kommer til at ske:

”Det er altid en lidt træg proces at ændre diverse guidelines, og der en ingen tvivl om, at man bliver nødt til at lave flere studier, som viser effekten, også på langt sigt, af at give astmapatienter inhalationssteroider tidligt i deres sygdom - også ved en mildere astma,” siger Charlotte Ulrik og understreger, at det samtidigt handler om, at man skal være sikker på, man vinder noget ved ændringen.