KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

En nedsat lungefunktion, der giver åndenød er kendetegnende for den kroniske lungesygdom KOL. Læs her om symptomer, årsager og behandling af KOL.

KOL er en alvorlig lungesygdom, som i svære tilfælde kan ende med, at man får meget svært ved at fungere normalt i hverdagen. De fleste med KOL føler sig begrænsede i deres daglige gøremål. Hvis ikke man får den rette behandling, vil lungefunktionen aftage hurtigere, og livskvaliteten forringes. 

Det er vigtigt at få KOL opdaget hurtigst muligt, så man kan forsinke den aftagende lungefunktion.

Definition af KOL

KOL står for Kronisk obstruktiv lungesygdom og er en samlebetegnelse for en gruppe kroniske lungesygdomme. Ved KOL er luftvejene forsnævrede, og det fører til øget og vedvarende modstand i luftvejene. Det betyder, at det er sværere at trække vejret, og at man får åndenød, især ved fysisk aktivitet. Tilstanden bliver som regel værre over tid og typisk med en øget tendens til inflammationer i lunger og luftveje i forbindelse med de partikler og gasser, man udsættes for. Sygdommen udvikler sig over mange år.

Årsager til KOL

De fleste, der har KOL, er over 60 år og er rygere. Ifølge tal for Sundhedsstyrelsen ryger 16 procent af danskerne dagligt. Hvis man er ryger og i tillæg har haft lungebetændelse i barndommen, har man øget risiko for at udvikle KOL. Det gælder også, hvis man er blevet udsat for tobaksrøg i den tidlige barndom. Rygere med astma har ligeledes øget risiko for at udvikle KOL. Man har som ryger desuden større risiko for at udvikle astma som voksen, hvis man før 3-års alderen har haft RS-virusinfektion.

Halvdelen af dem, der udvikler KOL har fået en underudviklet lungefunktion i barndommen eller i de tidlige voksenår. Det kan hænge sammen med lav fødselsvægt og for tidlig fødsel, luftvejsinfektioner i barndommen og børneastma. Den anden halvdel har et fremskyndet tab af lungefunktion, som typisk skyldes rygning.

Jo mere man inhalerer skadelige partikler, herunder tobaksrøg, støv, gasser osv., desto større er risikoen for KOL. I dag antages det, at hvis man har et erhverv, hvor man inhalerer støv, kemiske gasser og dampe, så har det betydning for udviklingen af KOL. Det har man hidtil ikke troet.

Både indendørs- og udendørs luftforurening har betydning for udvikling af KOL – for eksempel forurening af indeklimaet, der skyldes passiv rygning, og udendørs forurening på grund af udstødning fra biler og røg fra brændeovne.

Man kan også være arveligt disponeret for at få KOL, hvis man ryger og for eksempel har svær α-1-antitrypsinmangel.

Symptomer på KOL

De typiske tidlige symptomer ved KOL er åndenød. Man kan også være plaget af hyppige luftvejsinfektioner, slimdannelse og daglig hoste. Ved forkølelse får man længerevarende hoste og opspyt (bronkitis). Man kan blive forpustet ved anstrengelse og have problemer med at gå op ad en trappe eller en bakke.

Sygdommen udvikler sig langsomt og senere symptomer, når sygdommen er mere fremskreden, kan være vægttab (ved svær KOL), træthed og ømhed i brystkassen på grund af anstrengt vejrtrækning. Man kan have svært ved at sove og få koncentrationsbesvær. Da fysisk aktivitet er forbundet med åndenød, kan man isolere sig og på sigt blive deprimeret.

Behandling af KOL

KOL kan ikke helbredes, men sygdommen kan lindres og en forværring forhindres, ved at man selv gør en indsats og desuden får medicin.

Man kan selv:

• Sørge for at gå til lægen og få behandling hurtigst muligt
• Holde op med at ryge 
• Være fysisk aktiv med fx gåture eller cykling. 
• Undgå passiv rygning, stegeos og anden luftforurening.

Der findes forskellige former for medicin. Man kan fx få medicin, som udvider de forsnævrede luftveje, betændelsesdæmpende eller slimløsende medicin. Ved akutte forværringer på grund af bakterieinfektioner kan man få antibiotika. Det kan også blive nødvendigt med sygehusindlæggelse, hvor man får ilt, eller i svære tilfælde får hjælp til at trække vejret med en respirator.

Medicintyper:

• Trin 1: LAMA (langtidsvirkende lægemiddel, såkaldt antikolignergikum, som udvider luftveje) eller LABA (langtidsvirkende lægemiddel, såkaldt beta2agonist, som udvider luftveje)
• Trin 2: LABA og LAMA
• Trin 3: LABA og LAMA og ICS (inhalations-sterorid/binyrebarkhormon)

Inhalationsmedicin er den hyppigste behandling ved KOL.

Medicinen kan være med til at lindre dine symptomer og forbygge forværringer – de såkaldte eksacerbationer. Inhalationsmedicin er medicin, som inhaleres og virker i luftvejene.

Vejledningen siger, at ved valg af behandling bør patientens præference og fortrolighed med inhalatorer vægtes højt - ligesom lægen bør tilstræbe at opnå en fornuftig balance mellem effekt og pris.

Lægen bør sigte efter en så simpel og ensartet behandling som muligt med hensyn til antallet af inhalatorer, sug og formuleringer (spray, pulver, kapsler).

For alle patienter er opfølgning vigtig for at undgå bivirkninger og unødig brug af flere lægemidler samt for at sikre og vurdere: Rygeophør, effekt af behandling og tiltag, korrekt inhalationsteknik - og at patienten følger anbefalinger og behandling.
På Lungeforeningens website kan du læse nærmere om, hvordan du får styr på din KOL-medicin.

Guidelines for behandling af KOL udarbejdet af Lungemedicinsk Selskab:

I en årrække er der af forskellige instanser blevet udarbejdet temmelig varierende guidelines til, hvordan lægen skal behandle KOL. Det har, ifølge overlæge på Lungemedicinsk afdeling, AUH, Anders Løkke Ottesen, skabt et broget og uklart billede af sygdommen og også uklare retningslinjer for hvilke patienter, der skal behandles hvordan.

Derfor udarbejdede lægerne i Dansk Lungemedicinsk Selskab i slutningen af 2017 nogle nye og mere enkle guidelines. Ønsket var at gøre behandlingsvejledningen mere klar og brugervenlig for både læger og patienter.

Her kan du se, hvilke retningslinjer lægerne arbejder ud fra:

Behandlingen af KOL er opdelt i tre trin.

• Trin 1:
 Behandling af patienter, som har få symptomer, og som ikke oplever eksacerbationer (forværringer) eller indlæggelser.
• Trin 2:
 Behandling af patienter, som har mange symptomer og/eller som oplever en eller flere forværringer eller indlæggelser om året.
• Trin 3:
 Behandling af patienter, som på trods af behandling med LABA og LAMA (eller LABA og ICS ved samtidig astma og KOL, såkaldt ACO) har fortsatte symptomer og/eller gentagne forværringer eller indlæggelser.

Jo dårligere lungefunktion patienten har, jo mere sandsynligt er det, at patienten oplever symptomer, forværringer og indlæggelser.

Langtidsudsigterne ved KOL

KOL er en kronisk sygdom, som udvikler sig over mange år med aftagende lungefunktion. Man kan dog forsinke den aftagende lungefunktion, blandt andet ved hjælp af rygestop. Hvis ikke man holder op med at ryge, kan sygdommen blive så alvorligt, at man stort set ikke kan anstrenge sig det mindste fysisk.

Man er mere disponeret for forkølelser, influenza og lungeinfektioner, når man har KOL. 

Fakta om KOL

• Det antages, at omkring 320.000 danskere har KOL
• En praktiserende læge med 1600 patienter har i gennemsnit 125 patienter med KOL
• Omkring 165.000 danskere antages pr. 1. januar 2014 enten at have været i kontakt med hospitalsvæsnet på grund af KOL eller i behandling med KOL medicin
• KOL er ifølge WHO den tredje hyppigste dødsårsag på verdensplan
• I Danmark er KOL den sygdom, som er medvirkende til den største ulighed i sundhed
• KOL er en af de sygdomme, som giver ringest livskvalitet
• 3.500 danskere dør hvert år på grund af KOL. Hertil kommer ca. 2.200 dødsfald med KOL som medvirkende årsag, ligeligt fordelt på kvinder og mænd

Kilde: Dansk Selskab for Almen Medicin