
Rigtig mange KOL-patienter er ifølge Anders Løkke Ottesen enten under- over- eller fejlbehandlede, og på Aarhus Universitetshospital ser de dagligt grelle eksempler på dette.
Lungelæge: KOL-patienter er ofte fejl- eller overbehandlede
Der findes en bred pallette af virksom medicin og mange forskellige devices til behandling af KOL. Paradoksalt nok gør det brede udbud det vanskeligt for både læger og patienter at finde netop den medicin, som passer bedst til den enkelte patient.
Inhalations-medicin er heller ikke altid brugervenligt - og der er risiko for fejl- og overmedicinering, hvis ikke lægen sørger for, at patienten får en grundig oplæring og løbende supervision.
På Aarhus Universitetshospital (AUH) modtager overlæge på lungemedicinsk afdeling, Anders Løkke Ottesen, ofte patienter i ambulatoriet, som ikke tager deres KOL-medicin korrekt, og som derfor ikke oplever bedring af deres sygdom – men i stedet oplever gradvise forværringer. Det beror på flere forskellige faktorer: Misforståelser mellem læge og patient, manglende oplæring og kontrol samt vanskeligt håndterbare inhalatorer. Og udfordringerne begynder hos den praktiserende læge, hvor KOL-patienten bliver diagnosticeret, medicineret og går til kontrol.
En vedvarende opgave for lægen
Patienten dukker først op på sygehuset, når der er forværringer, som lægen ikke kan håndtere, forklarer Anders Løkke Ottesen:
”Inhalationsmedicin er den hyppigste behandling ved KOL. Den er effektiv, hvis den bliver taget korrekt, fordi den modsat en pille, som virker i hele kroppen, primært virker lokalt i lungerne, præcist der hvor den skal virke. Men udfordringen er, at det ikke er ligeså nemt at bruge en eller flere inhalationer, som det er at tage en rød, grøn eller en gul pille hver dag på samme tidspunkt. Det kræver, at lægen bruger tid på at oplære patienten, og som udgangspunkt ikke regner med, at patienten har styr på det, når han eller hun går ud af døren første gang. Det er en vedvarende opgave, som lægen må tage på sig,” siger han.
Dertil kommer de mange forskellige varianter af medicin, som lægen skal vælge imellem. Her er det væsentligt, mener Anders Løkke Ottesen, at lægen udvælger nogle få medikamenter og devices og gør sig fortrolig med dem – så kan der siden suppleres med andre medikamenter eller devices ved behov.
Et klassisk eksempel på fejlmedicinering
Rigtig mange KOL-patienter er ifølge Anders Løkke Ottesen enten under- over- eller fejlbehandlede, og på Aarhus Universitetshospital ser de dagligt grelle eksempler på dette.
”For et stykke tid siden tilså jeg en 50-årig patient, som ingen bedring oplevede på sin medicin, til trods for, at han fik tre forskellige typer fordelt på to forskellige inhalatorer. Jeg bad ham vise mig, hvordan han tog sin medicin. Han vendte den ene inhalator på hovedet, så væsken bundfældede sig og ikke kunne komme ud af inhalatoren. I den anden inhalator skulle han selv placere en kapsel med medicin. Men på recepten havde lægen blot anført: ”En kapsel dagligt”. På apoteket havde personalet spurgt, om han var vant til at tage KOL-medicin, hvortil han havde svaret ja, så påskriften på æsken, som var som lægen foreskrev, havde manden taget for pålydende: Hver morgen slugte han kapslen til et glas vand i stedet for at putte den i inhalatoren. Resultatet var, at intet af den medicin, han tog, havde nogen som helst gavnlig effekt på hans sygdom. Et klassisk eksempel på fejlmedicinering og manglende oplæring og opfølgning,” fortæller Anders Løkke Ottesen.
Den nemme løsning
Blandt mulighederne for behandling findes præparater med to og tre stoffer sammen. Hvis man som patient har brug for tre præparater, så kan det naturligvis være en fordel, at man kan tage alle tre præparater på én gang i samme device, understreger Anders Løkke Ottesen, men for de patienter, som ikke har brug for tre præparater, vil det være en overbehandling. Og mange patienter er overbehandlede.
”Ved at give tre præparater behøver den praktiserende læge ikke at gå ind i en mere detaljeret udredning af, hvilke patienter, der har KOL, og hvilke patienter, der måske har symptomer, der stammer fra astma. Samtidig kan den relativt gunstige pris for triple-præparaterne være med til at øge forbruget. Det er den nemme løsning, kan man sige – men det betyder også, at mange patienter vil få mere medicin, end de reelt har brug for.”
FAKTA: Guidelines for behandling af KOL udarbejdet af Lungemedicinsk Selskab:
I en årrække er der af forskellige instanser blevet udarbejdet temmelig varierende guidelines til, hvordan lægen skal behandle KOL. Det har, ifølge overlæge på Lungemedicinsk afdeling, AUH, Anders Løkke Ottesen, skabt et broget og uklart billede af sygdommen og også uklare retningslinjer for hvilke patienter, der skal behandles hvordan.
Derfor udarbejdede lægerne i Dansk Lungemedicinsk Selskab i slutningen af 2017 nogle nye og mere enkle guidelines. Ønsket var at gøre behandlingsvejledningen mere klar og brugervenlig for både læger og patienter.
Her kan du se, hvilke retningslinjer lægerne arbejder ud fra:
Behandlingen af KOL er opdelt i tre trin.
- Trin 1: Behandling af patienter, som har få symptomer, og som ikke oplever eksacerbationer (forværringer) eller indlæggelser.
- Trin 2: Behandling af patienter, som har mange symptomer og/eller som oplever en eller flere forværringer eller indlæggelser om året.
- Trin 3: Behandling af patienter, som på trods af behandling med LABA og LAMA (eller LABA og ICS ved samtidig astma og KOL, såkaldt ACO) har fortsatte symptomer og/eller gentagne forværringer eller indlæggelser.
Jo dårligere lungefunktion patienten har, jo mere sandsynligt er det, at patienten oplever symptomer, forværringer og indlæggelser.
Medicintyper:
- Trin 1: LAMA (langtidsvirkende lægemiddel, såkaldt antikolignergikum, som udvider luftveje) eller LABA (langtidsvirkende lægemiddel, såkaldt beta2agonist, som udvider luftveje)
- Trin 2: LABA og LAMA
- Trin 3: LABA og LAMA og ICS (inhalations-sterorid/binyrebarkhormon)
Inhalationsmedicin er den hyppigste behandling ved KOL.
Medicinen kan være med til at lindre dine symptomer og forbygge forværringer – de såkaldte eksacerbationer. Inhalationsmedicin er medicin, som inhaleres og virker i luftvejene.
Vejledningen siger, at ved valg af behandling bør patientens præference og fortrolighed med inhalatorer vægtes højt - ligesom lægen bør tilstræbe at opnå en fornuftig balance mellem effekt og pris.
Lægen bør sigte efter en så simpel og ensartet behandling som muligt med hensyn til antallet af inhalatorer, sug og formuleringer (spray, pulver, kapsler).
For alle patienter er opfølgning vigtig for at undgå bivirkninger og unødig brug af flere lægemidler samt for at sikre og vurdere: Rygeophør, effekt af behandling og tiltag, korrekt inhalationsteknik - og at patienten følger anbefalinger og behandling.
På Lungeforeningens website kan du læse nærmere om, hvordan du får styr på din KOL-medicin.
