Marianne lever godt med sin lungekræft

»Hvad er prognosen?«

Sygeplejerskens øjne begyndte at flakke og blev blanke. Først kiggede hun på lægen, der lige havde orienteret om de maligne tumorer i Marianne Hammers lunger samt spredningen til ryggen. Så vendte hun sit blik mod Marianne Hammers veninde, der er kræftlæge, og som hun havde med for at være sikker på at forstå alt, hvad der blev sagt.

Til sidst vendte sygeplejersken sig igen mod Marianne Hammer: »Det er en livstruende sygdom, så nu skal du bare gå hjem og fokusere på din livskvalitet. Husk at spise alle de flødekager, du har lyst til.«

Marianne Hammer var med et slag en patient med uhelbredelig lungekræft og havde bestemt ikke lyst til flødekager.

Det var tirsdag 3. marts 2015 – en måned efter Marianne Hammers praktiserende læge havde henvist hende til udredning under kræftpakken, fordi hendes basiske fosfatase viste for høje værdier. Hun var egentlig kommet, fordi hun havde haft ondt i ryggen et stykke tid.

I dag er det 2,5 år siden.

Og den 63-årige direktør for Medikom Vikarbureau, som leverer vikarer til den danske sundhedssektor, har det stadig godt - og håber på at leve mange år endnu.

“Ved det første møde med Diagnostisk Enhed på Nordsjællands Hospital i Hillerød fik jeg en tilkendegivelse om, at ’du behøver ikke at være så nervøs, for det er kun 10 pct. af de patienter, der bliver henvist, der har en alvorlig sygdom’.Det viste sig desværre, at jeg tilhørte de 10 pct. Til gengæld besluttede jeg mig så også for at ville tilhøre de 10 pct., der lever mere end et år med en lungecancer med spredning. Det mål har jeg nået for længe siden,” siger hun.

Vedligeholdelsesbehandling

Marianne Hammer blev efter diagnosen straks sat i kemobehandling og fik det elendigt.

“Men ved hjælp af masser af medicin mod diverse bivirkninger fandt jeg hurtigt en måde at genvinde energien på. Dog måtte jeg efter kort tid i behandling indse, at det ikke var muligt for mig at arbejde, mens behandlingerne stod på,” fortæller hun.

Marianne Hammers lungekræft var ikke livsstilsbetinget af for megen rygning etc., men skyldtes en såkaldt EGFR-mutation. Det betød, at der kunne sættes ind med en meget målrettet medicinsk behandling efter kemoen. Hun fik derfor et relativt nyt kræfthæmmende produkt som vedligeholdelsesbehandling.

“Det er jo fantastisk. Når man får noget der minder om en dødsdom, og man får at vide, at nu skal man bare nyde livet maksimalt, så er det jo fantastisk at man to et halvt år efter stadig er i stand til at leve livet maksimalt,” siger Marianne Hammer.

“Jeg ved godt, at jeg er uhelbredeligt syg, og at der er tale om en livsforlængende behandling. Jeg har forholdt mig til at skulle dø. Jeg blev ked af det, men ikke grebet af angst. Det sværeste var at skulle tænke på at mine børnebørn ikke skulle have deres mormor,” siger Marianne Hammer.

Patienter bliver med tiden resistente over for det kræfthæmmende produkt, og så risikerer kræften igen at brede sig.

Foreløbig er Marianne Hammer blevet behandlet med det kræfthæmmende produkt i 2,5 år, og på et tidspunkt bliver hendes kræftceller formentlig immune over for behandlingen.

“Mange bliver resistente inden for et års tid. Det er jeg ikke blevet. Jeg tænker, at forskningen er så langt fremme, at når jeg på et tidspunkt bliver immun, og mine cancerceller ikke længere kan holdes nede med den medicin, jeg får nu, så har forskerne forhåbentlig fundet en ny medicin, der kan hjælpe mig. Jeg håber på, at jeg i samarbejde med de dygtige læger kan holde mig i live i mange år endnu,” siger hun.

Og meget tyder på, at Marianne Hammer har noget at have sin optimisme i.

På Odense Universitetshospital, hvor Marianne Hammer er i behandling, og på Syddansk Universitet arbejder forskere nemlig med at finde et nyt middel, der kan bekæmpe den resistens, som mange lungekræftpatienter udvikler, når de modtager behandling for at bremse væksten i deres kræfttumorer.

Professor og overlæge Henrik Ditzel fra Institut for Molekylær Medicin på SDU og Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og hans forskningsgruppe har fundet en fællesnævner for alle de celler, der udvikler resistens. Derudover har de testet en kombineret behandling af lægemidler, der allerede er godkendt hver for sig, nemlig de såkaldte EGFR tyrosinkinasehæmmere og AKT-hæmmere, på mus og celler, og den nye kombinationsbehandling gør, at kræft-tumorerne stopper med at vokse.

Det nye forskningsresultat er et godt eksempel på præcisionsmedicin, hvor læger behandler den enkelte patient ud fra specifik viden om deres tumors molekylære karakteristika.

Resultaterne fra forskningen er blevet positivt modtaget internationalt. Blandt andet har det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature i september udgivet forskernes seneste resultater.

Og Marianne Hammer kan meget vel blive én af de kræftpatienter, der kan få brug for det nye produkt.

Det er betryggende at vide, at der hele tiden sker udvikling inden for forskningen. Og jeg føler mig privilegeret over at være en del af et sundhedssystem, der både har fokus på den fremadrettede indsats og samtidig formår at få hverdagen her og nu til at fungere for mange patienter.” siger Marianne Hammer.

Fakta om kombinationsmedicinen

Forskerne kombinerer to slags lægemidler, der allerede er godkendt hver for sig, nemlig de såkaldte EGFR tyrosinkinasehæmmere og AKT-hæmmere.

En AKT-hæmmer bremser den mekanisme, som cellerne bruger til at sende signaler fra cellens overflade til cellens indre. Patienter med høje niveauer af AKT inden behandlingen med tyrosinkinasehæmmere vil få mindst gavn af behandlingen, som kun vil virkei meget kort tid. Kan niveauet af AKT hæmmes, vil patienterne kunne få bedre brug af EGFR tyrosinkinasehæmmerne.

EGFR tyrosinkinasehæmmerne virker ved at blokere funktionen af et vigtigt protein på kræftcellernes overflader (EGF-receptorer), som sender signaler ind i cellerne om, at de skal dele sig og blive til flere kræftceller. Blokering af disse signalveje forhindrer kræftcellerne i at dele sig, hvilket vil sige, at tumorerne stopper med at vokse.

Symptomer på lungekræft

De hyppigste symptomer hos mennesker med lungekræft er:

Hoste i mere end seks uger. Ses hos cirka 70 pct.

Hoste blodigt slim op (opspyt). Ses hos cirka 40 pct.

Åndenød. Ses hos cirka 40 pct.

Smerter i brystet. Ses hos cirka 35 pct.

Generelle symptomer (træthed, svedtendens, appetitløshed og vægttab). Ses hos mere end 30 pct.

Hæshed. Ses hos cirka 5 pct.

Symptomerne kan forekomme hver for sig eller flere sammen.

Symptomerne behøver ikke være kræft, men det er vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive undersøgt.

- Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Man bør få taget et røntgenbillede af lungerne (eller bedre, ct-scanning), hvis man:

Ikke tidligere har haft problemer med lungerne og oplever hoste og/eller vedvarende at hoste slim op i mere end seks uger

Har kronisk bronkitis eller KOL ('rygerlunger') og oplever ændringer og forværring i hostemønstret

Oplever at hoste blodigt slim op bare én gang

Begynder at få åndenød, uden man tidligere har haft problemer

Oplever vedvarende hæshed i mere end fire uger

Har vedholdende, nyopståede smerter i brystkassen

- Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Hvis du ryger, er over 40 år og får symptomer fra luftvejene

Mange lungekræftpatienter får ikke symptomer, der peger klart i retning af lungekræft, og det betyder, at lungekræften bliver opdaget sent. Hvis du ryger, er over 40 år og får symptomer fra luftvejene, er det derfor en god idé at bede din egen læge om en henvisning til en CT-scanning af lungerne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Fakta om lungekræft

Lungekræft er den hyppigste årsag til kræftdødelighed i verden

4.500 danskere bliver hvert år diagnosticeret med lungekræft

3.701 dansker dør hvert år af lungekræft