
Torben Riis Rasmussen mener, at de nævnte teknologier også kan tænkes anvendt ved andre kræftformer end lungekræft.
Kræftlæge: Sådan bliver fremtidens lungekræftdiagnostik
Fremtidens lungekræftdiagnostik bliver en kombination af teknologier, som kan spore kræft i blodet – såkaldt liquid biopsies – og CT-scanning. Det mener formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG).
”Når vi ser lidt frem i tiden, forestiller jeg mig, at vi har raffineret og øget sensitiviteten af liquid biopsies-teknologien, så vi kan opdage kræft ved en blodprøve. Jeg tror, at fremtidens lungekræftdiagnostik bliver en kombination af blodprøver og CT-scanning, sådan at vi mere præcist kan udpege, hvem der er i risikozonen for at udvikle lungekræft og på den måde kan udvælge de rette personer til screening,” siger Torben Riis Rasmussen, der er overlæge på Lungemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital.
En af de nye teknologier, som så småt er begyndt at blive brugt i klinikken ved visse former for lungekræft, er måling af DNA-stumper fra tumoren, såkaldt cirkulerende tumor-DNA, i blodbanen. Noget nyt er desuden, at man har fundet ud af, at man hos en del patienter, udover cirkulerende tumor-DNA, også kan finde cirkulerende hele kræftceller i blodbanen. Det vil sige, at man kan forestille sig, at man i fremtiden ved at tage en blodprøve kan finde ud af, hvem man skal sende videre til CT-scanning på formodning om lungekræft.
Udover at kunne opdage kræft via en blodprøve har liquid biopsy-metoden også den fordel, at den kan måle sygdomsaktivitet meget præcist, og på den måde opspore et tilbagefald tidligere, end de traditionelle billeddiagnostiske metoder kan.
Som et eksempel på andet nyt inden for lungekræftdiagnostik nævner Torben Riis Rasmussen, at man har fundet ud af, at hvis en patient har et bestemt mønster af såkaldte auto-antistoffer, det vil sige antistoffer, som kroppen selv har fået dannet, viser det, at vedkommende er i risiko for at have en kræftsygdom.
”De nævnte metoder er alle eksempler på teknologer, som jeg tror, inden for de kommende ti år, bliver konkurrerende til CT-screening, så man kan målrette screeningen bedre frem for blot at karakterisere patienterne ud fra køn, alder osv. En fordel ved den blodprøvebaserede diagnostik er desuden, at den kræver mindre organisation, end hvis alle skal til CT-screening. Det er noget lettere at få sat op,” siger Torben Riis Rasmussen.
Han tilføjer, at de nævnte teknologier også kan tænkes anvendt ved andre kræftformer end lungekræft.
