Ny kræftvaccine skal målrettes den enkelte patients celleforandringer

Kræftvaccinen skal designes, så immunsystemet genkender unikke forandringer i den individuelle patients kræftceller. Ved hjælp af gensekvensering og kunstig intelligens, vil den nye immunterapi blive skræddersyet til den enkelte patient. Det skal resultere i en effektiv eliminering af kræftceller uden de bivirkninger, man ser ved eksisterende terapiformer.

Fire samarbejdspartnere med hver sin ekspertise og tilgang til emnet, som står bag projektet:

Statens Serum Institut ved professor Peter Lawætz Andersen og seniorforsker Dennis Christensen leder projektet. Instituttet har årtiers erfaring med forskning i vacciner og har designet de partikler, der skal bruges til at understøtte antigenerne, så de aktiverer dræber-T-cellerne.

Center for Cancer Immunterapi (CCIT) på Herlev Universitetshospital ved professor Inger Marie Svane er førende i Danmark i forskning i og behandling med immunterapi. Det er her, patienterne undersøges og får taget biopsier samt behandles.

Evaxion er et biotekfirma med ekspertise i vaccineudvikling ved brug af kunstig intelligens. Firmaet står for gensekvenseringen af prøverne og står desuden bag den kunstige intelligensplatform, der gør det muligt at identificere de forandringer, der er sandsynlige vaccineantigener blandt de mange tusinde genetiske variationer, der findes i hver enkelt kræftcelle.

DTU ved forsker i tumorimmunologi Sine Reker Hadrup står for at analysere blod og biopsier fra patienterne og give svar på, hvilke immunsvar, der opstår i patienten før og efter behandlingen og dermed vurdere effekten af terapien.

Forskingsprojektet begyndte i efteråret 2017, og første led er et klinisk forsøg med 25 kræftpatienter, der skal teste vaccinens sikkerhed og etablere såkaldt proof-of-concept og dermed bevise, at idéen holder og er praktisk gennemførlig. En del af projektplanen er også at indgå samarbejdsaftaler med henblik på markedsføring af den ny behandling i løbet af en 10-årig periode.

Baggrund for vaccinen

Kræftceller adskiller sig fra sunde celler ved en række mutationer, der ændrer cellens sammensætning og fører til ukontrolleret cellevækst. Disse forandringer er individuelle for hver enkelt patient, hvilket har umuliggjort en traditionel vaccinationsbaseret behandling af kræft, hvor alle patienter får samme terapeutiske vaccine. Ved at sekvensere gener i kræftceller og raske celler fra patienten, kan man finde genetiske forandringer, der er specifikke for netop denne patients kræftceller.

På den måde kan man designe vaccineantigener til den individuelle patient. Disse antigener stimulerer kroppens eget immunforsvar (dræber-T-cellerne) til at genkende kræftcellerne og tilintetgøre dem. Denne form for vaccination, der altså ikke forebygger, men behandler sygdom, kaldes for terapeutisk vaccination.

Eftersom kræftceller muterer undervejs i et sygdomsforløb kan man, hvis der er noget af tumoren tilbage efter første behandling, i princippet foretage en ny sekvensering, og justere den terapeutiske vaccine, så den tager højde for eventuelle nye eller anderledes mutationer.