OUH søger kræftpatienter til brugerråd
Har du været i kontakt med Onkologisk Afdeling R på Odense Universitetshospital de seneste tre år som patient eller pårørende? Så vil afdelingen gerne have dig med i et brugerråd.
I brugerrådet handler det om at dele dine erfaringer og gode ideer med fagpersoner fra afdelingen. Afdelingen vil nemlig gerne blive klogere på hvilke nye ideer, aktiviteter og forskningsprojekter, der er til gavn for patienter og pårørende.
"Brugerrådet skal afspejle de forskellige patientgrupper som behandles på Kræftafdelingen. Vi søger derfor patienter og pårørende med forskellig baggrund, både med hensyn til kræftdiagnose, alder, køn og etnicitet. Som medlem af Brugerrådet er din opgave, at tænke ud over dine egne erfaringer og repræsentere en bred patientgruppe," skriver afdelingen.
Du kan kontakte afdelingen via denne side.
