"Med lidt held kan jeg få en god bid mere af livet"
Nils Thygesen fik diagnosen nyrekræft, da han var 47 år og har nu levet med sygdommen i 14 år. Han har lært sig selv at leve med uvisheden og sætter sin lid til, at nye behandlinger kan give ham flere gode år.
Da Nils Thygesen fik konstateret nyrekræft, var det tilbage i 2004. Der var ingen spredning – men tumoren i nyren var stor, 12 X 11 centimeter - og fra 2007 og frem til 2010 dukkede metastaserne op som perler på en snor.
”Først var det den ene lunge, så den anden, siden den første lunge igen, og så kom der også kræft i leveren. Lægerne besluttede at operere et par af metastaserne i lungerne væk og efterfølgende give mig et par runder højdosis af den gammeldags immunterapi. Siden har der ikke været noget, kun en smule bag testiklerne, som heldigvis viste sig at være falsk alarm. Jeg håber, at den skrappe omgang immunterapi, som jeg fik dengang i 2010, har renset mit blod, og at kræften holder sig væk. Jeg har været medicinfri siden, men hvis kræften kommer tilbage, vil mit gæt være, at næste skridt er en kombinationsbehandling med biologiske kampstoffer, som i forsøg har vist gode resultater,” fortæller han.
Livskvalitet og kampgejst
Da Nils Thygesen blev opereret for metastaserne i lungerne understregede kirurgen, at de helst ikke ville blive ved med at fjerne lungevæv, men at de i stedet fremadrettet anbefalede systemisk behandling – altså medicin. Nils Thygesen indgik dog en aftale med kirurgen om, at han mod at holde sig i fysisk topform, også fremadrettet ville forsøge at gøre sig fortjent til operation, hvis metastaserne skulle dukke op igen.
”Jeg står op kl. 4.30 seks gange om ugen for at løbe en tur. Det giver mig en fantastisk livskvalitet både fysisk og psykisk og det giver mig masser af gejst i forhold til at kæmpe mod min sygdom. Men jeg ved godt og er helt afklaret med, at jeg formentlig aldrig bliver kræften fuldstændigt kvit. Der er dog heldigvis masser af medicin på hylderne, og der bliver hele tiden udviklet ny medicin. Med lidt held kan de biologiske kampstoffer, hvis kræften dukker op igen, give mig en god bid mere af livet.”
Engang imellem mødes han med nogle andre nyrekræft-patienter. Det er godt at mødes med ligesindede og holde sig opdateret i forhold til for eksempel behandlingsmuligheder. Et af medlemmerne er dog bukket under for sygdommen.
Nyrekræft: Symptomer, årsager,
behandlingsmuligheder og prognose
I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af nyrekræft – og antallet er stigende.
Symptomer
Sygdommen bliver på grund af vage og ukarakteristiske symptomer ofte diagnosticeret sent i forløbe, når tumoren er blevet relativt stor - eller når kræften allerede har spredt sig til andre organer, ofte til lungerne, knoglerne eller hjernen.
Nogle, men langt fra alle, vil dog, inden kræften spreder sig, opleve nogle af de nedenfor listede symptomer:
Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste.
Smerter i siden, hvor nyren er, smerter i ryggen eller i flanken: De symptomer forekommer ofte, når tumoren i nyren er af en vis størrelse, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. Nogle gange, men dog sjældent, kan tumoren mærkes uden på kroppen.
Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.
Feber, nattesved, forhøjet blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.
Symptomer fra andre organer: Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen for eksempel fra lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. Det betyder, at kræften har dannet metastaser.
Årsager til nyrekræft
Rygning og overvægt betragtes som de væsentligste årsager til nyrekræft.
Rygning
Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i nyren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer.
Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Selv om man er holdt op med at ryge, vil der stadig være en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft i adskillige år frem.
Overvægt
Overvægt øger ligesom rygning risikoen for at udvikle nyrekræft - og risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.
Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer. Forskydninger i for eksempel niveauerne af insulin og vækstfaktorer kan øge væksten af eventuelle kræftceller i nyrerne. Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.Forskellige kemikalier, visse sygdomme, for eksempel type-1 diabetes - og i nogle tilfælde også arvelige forhold kan ligeledes øge risikoen.
Fysisk aktivitet og alkohol i moderate mængder nedsætter måske risikoen.
Men der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.
Behandling
Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand. Alle behandlinger ved spredning har hidtil været at betragte som livsforlængende og ikke helbredende. Men afhængig af, hvor aggressiv kræften er, kan man sagtens leve et aktivt og godt liv i flere år på den livsforlængende behandling.
Hverken kemoterapi eller strålebehandling har i udgangspunkt god effekt på nyrekræft. Men flere nye lægemidler er kommet til inden for de sidste ti år og mange af dem er effektive til at bremse sygdommen.
De mest almindelige behandlinger for nyrekræft er forskellige former for såkaldte ’målrettede behandlinger’ eller immunterapi. Produkterne er målrettet kræften på celleniveau.
I øjeblikket er der desuden flere nye former for behandling mod nyrekræft på vej. Blandt andet den såkaldte Kryobehandling (frysebehandling), T-celle-behandling og behandling med en kombination af immunregulerende stoffer.
I forhold til immunterapi blev lægemidlet Opdivo godkendt til behandling af nyrekræft i 2016. Og i et nyt lægemiddelforsøg med en kombination af to immunregulerende stoffer – viser der sig endnu mere lovende resultater.
Prognose
Nyrekræft rammer ofte personer over 40 år. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen. Godt nok er der flere. der får stillet diagnosen end tidligere – men antallet af personer, der dør af sygdommen, er faldende.
Overlevelsen efter diagnosen nyrekræft er forbedret markant. Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, fordi den ofte opdages ret sent i forløbet. Hvis operationen er vellykket og udført i tide, altså inden kræften har spredt sig, vil flere end 50 procent leve og have det godt mindst fem år efter operationen.
Hvis nyrekræften har spredt sig har der derimod været markant ringere prognoser. Behandlingen har indtil i dag været ’livsforlængende’ ved spredning. Men netop nu ser der ud til at være en udvikling inden for netop nyrekræft. I løbet af de seneste par år er behandlingen forbedret markant - og flere nye lovende behandlingsformer er på vej.
- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, DaRenCa: ’Vi har nyrekræft’, American Cancer Society m.fl.