Skip to main content

Kunstig hjerteklap uden kirurgi er effektiv

Er du hjertepatient kan du få en kunstig hjerteklap via et rør gennem en pulsåre i lysken, og det er lige så godt og sikkert som en aortaklap-operation.

{snippet hjerte}

Det såkaldte TAVI-indgreb, hvor man forsyner hjertepatienter med en kunstig hjerteklap via et rør gennem en pulsåre i lysken – viser sig i stadig flere studier og for stadig flere patienter at være et alternativ til kirurgisk aortaklap-operation.

Ud over at være mere skånsomt er det lige så godt og sikkert – om end de to indgreb har lidt forskellige risikoprofiler.

Senest har TAVI-behandlingen vist sin værdi i det store SURTAVI-studie, som netop er offentliggjort, og hvor målgruppen var patienter med mellemhøj risiko. Danske patienter har også deltaget i dette studie, under ledelse af overlæge, dr.med. og kardiolog Lars Søndergaard fra Rigshospitalet, som også sad i styrekomiteen for studiet. SURTAVI omfattede 1.700 patienter fra flere lande og havde base i Texas, USA.

TAVI-indgrebet startede for få år siden som en alternativ behandling til kirurgisk aortaklap-operation. Først fandt man, at det var en succes for patienter, som blev afvist til kirurgi. Dernæst fandt man, at det også var mindst lige så godt som kirurgi for patienter med både lav og høj operationsrisiko. Og nu altså også for patienter i mellemrisiko-gruppen.

Lige stor dødelighed men forskellige risici

I SURTAVI blev 1.746 patienter fra 87 hjertecentre randomiseret til TAVI eller kirurgisk indgreb. Det primære endepunkt var at se på død af hvilken som helst årsag eller slagtilfælde efter to år. Efter 24 måneder var forekomsten heraf 12,6 procent i TAVI-gruppen og 14,0 procent i operationsgruppen. Dødeligheden var således lige stor i begge grupper.

Risikoprofilen i de to behandlinger viste sig i SURTAVI at være forskellig, idet kirurgi var forbundet med flere tilfælde af akut nyreskade og atrieflimren, hvorimod TAVI havde flere tilfælde af aorta-insufficiens og medførte større behov for pacemakerimplantation.

Vil ikke ændre praksis i Danmark

”SURTAVI er et af mange studier, der sammenligner TAVI med kirurgi. Det betyder, at vi efterhånden har en rigtig god dokumentation for effekten på baggrund af store patientgrupper,” siger Lars Søndergaard, der er godt tilfreds med studiets resultater.

I Danmark såvel som i resten af Europa forventer han ikke, at SURTAVI vil ændre praksis, da TAVI for patienter i mellemrisiko-gruppen allerede er en udbredt behandling. Men i takt med den øgede mængde dokumentation forudser han snarlige ændringer i guidelines for hjerteklapsygdom hos patienter i mellemrisikogruppen, hvor TAVI vil blive sidestillet med kirurgi.

… men en milepæl i USA

TAVI blev i Danmark foretaget første gang i 2007. Siden har det udviklet sig sådan, at de to behandlinger i dag bruges stort set lige meget.

Sådan har det ikke være i USA – primært pga. forsikringsreglerne. Men det vil vende i 2017, forudser SURTAVI-studiets ledende forsker, Michael Reardon, M.D., thoraxkirurg og leder af hjertekarforskning ved Houston Methodist DeBakey Heart & Vascular Center:

"Lægerne har allerede accepteret denne behandlingsform, patienterne har allerede accepteret den, så jeg tror, vi vil fortsætte med at se en acceleration. 2017 bliver det første år, hvor vi ser flere TAVI'er udført i USA end kirurgiske aortaklapper. Vi har nået en milepæl."

Sammenlagt er dødeligheden mindre med TAVI

Resultatet for dødelighed er i SURTAVI ikke helt på linje med det i en meta-analyse, som overlæge, dr.med. og kardiolog Lars Søndergaard fra Rigshospitalet var med til at gennemføre på europæisk plan sidste år. Det omfattede i alt 3.800 patienter og viste, at dødeligheden efter to år var 13 procent mindre end ved det kirurgiske indgreb – uafhængig af mellem- eller højrisiko, og hvilken type klap man brugte.

”Så lægger man det hele sammen og vejer plusser og minusser, ser det ud til, at TAVI er bedst på den korte bane. Vi har dog ikke fået fastslået, hvordan resultatet vil se ud på den lange bane,” siger Lars Søndergaard og peger på, at der nu er brug for studier af holdbarhed ud over to år på større populationer af patienter.