Diabetesforskerne – sober og saglig podcastserie, som jagter et bedre liv for patienter
PODCAST. Hvordan gør vi livet bedre for personer med diabetes? lyder spørgsmålet i den nye podcastserie "Diabetesforskerne", som i 10 vidensøgende programmer taler med 10 forskellige forskere om deres arbejde med at gøre livet bedre og nemmere for mennesker med diabetes.
Det er engagerede forskere fra de fem danske Steno Diabetes Centre, der hver især jagter mere viden om diabetes, og som forsøger at give netop deres bud på, hvilken ny viden der måske kan forbedre forebyggelse og behandling af forskellige former for diabetes.
Diabetesforskerne, der også er udgivet af Steno Diabetes Centre, sendes løbende henover over sommeren 2021, men de første tre af seriens i alt 10 programmer er allerede sendt i æteren. Hver enkelt episode varer mellem 20-40 min og sætter fokus på et særligt forskningsprojekt, som de inviterede forskere enten er i gang med eller, som de netop har afsluttet.
Seriens første program er et interview med Johan Røikjer, læge, ph.d.-studerende i diabetes-neuropati og tilknyttet Steno Diabetes Center Nordjylland, lægger ud med at fortælle om sit arbejde med senkomplikationen, diabetisk nerveskade, der rammer næsten halvdelen af patienter med type 1- og type 2-diabetes. Smertefulde skader som han håber, hans arbejde vil kunne være med til at opdage tidligere:
"I dag finder vi først de diabetiske nerveskader, når skaderne er sket. Vi kan ikke forbygge dem og vores behandlingstilbud kan have alvorlige bivirkninger samtidigt med at vores behandlinger ikke er særligt effektive. Men hvis man enten kunne forudsige hvem der får skaderne eller hvis vi kunne opdage skaderne tidligere, eller finde ud af hvorfor nogen får dem og andre ikke, så kunne man sætte ind med forebyggende behandling," forklarer Johan Røikjer.
Diabetiske nerveskader rammer ifølge Johan Røikjer først nerver i fødder og ben og kan herfra vandre længere op i kroppen og vil typisk medføre nedsat følsomhed, smerter og brændende eller prikkende fornemmelser, ligesom nerveskader også typisk er årsagen til diabetiske fodsår, som kan ende i amputation af fødder og ben. Alt sammen alvorlige komplikationer, som det undrer ham, at vi ikke taler mere om:
”Diabetiske nervesmerter bliver lidt fortiede, selv om vi ved, de skaber smerter. Det er ikke rigtig noget, vi snakker om, selv om de for mange patienter fylder rigtigt meget, eftersom nerveskaderne kan være så invaliderende, at patienterne trods forsøg på behandling ikke er i stand til for eksempel at gå på arbejde, så der er et mismatch imellem, hvor meget de betyder for patienterne, og hvor lidt vi taler om dem,” siger Johan Røikjer. Han håber på, at hans forskning i sidste ende vil føre frem til, at man finder en metode til at blokere smerternes vej gennem rygmarven og op til hjernen.
I seriens program 2 fortæller Ole Lindgård Dollerup, læge og diabetesforsker og – underviser tilknyttet Steno Diabetes Center Aarhus om nikotinamid ribosid (NR) og sin forskning i dette kosttilskud, som i tidligere forsøg på mus med med prædiabetes og type 2-diabetes har vist at kunne sænke blodsukkeret, reducere risikoen for fedtlever og forhindre perifer nerveskade. Resultater som var så positive, at han valgte at gennemføre et humant studie for således at afdække om det naturligt forekommende vitamin NR også for mennesker ville have effekt på metaboliske lidelser som for eksempel prædiabetes, type -2 diabetes fedme og neuropati.
Men ifølge Ole Lindgård Dollerup viste hans dobbeltblindede, randomiserede placeboforsøg i et studie af midaldrende mænd med en række af de karakteristika, der kendetegner en kommende diagnose på diabetes type 2, ingen tegn på at have positiv effekt på studiets mange undersøgte markører. NR viste sig ikke at kunne mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Hverken i forsøgsgruppen eller i placebogruppen, sås der nogen markante effekter af hverken negativ eller positiv karakter:
”Vi ville jo rigtig gerne have kunnet være med til at skubbe udviklingen af type 2-diabetes hos disse overvægtige ældre mænd, men da vi endelig fik resultaterne, var det en skuffende dag, for vi kunne ikke se nogen som helst effekt, og vi havde jo håbet, at vi på denne måde kunne hjælpe disse patienter med at blive sundere.”
Men forsøget som tog to år fra start til slut, og som indebar mange test og scanninger af deltagerne, var dog ikke spildte kræfter ifølge Ole Lindgård Dollerup, som på pædagogisk og informerende vis gennemgår stort set alle processerne frem til de nedslående resultater:
”Det er jo et middel, som er på markedet, som blandt andet også bliver solgt som en energi-booster og som havende andre mærkbare effekter, men der var heller ingen af vores forsøgspersoner, som oplevede disse effekter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kosttilskud ikke er lægemidler, men en fødevare, som man ikke kan bruge som medicin. Samtidigt med at vi helt bestemt skal være åbne overfor, at de måske har potentiale til at kunne bruges medicinsk. Men det kræver så, at de bliver undersøgt, som vi har gjort det her.”
I program 3 er Signe Schmidt, læge og forsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen inviteret til at tale om sin undersøgelse af en bestemt ny diabetes teknologi for mennesker med type 1- diabetes, som hun håber vil kunne komme til at sikre, at patienter får den rette mængde insulin eller ved lavt blodsukker så glukagon.
Mennesker med type 1-diabetes er ifølge Signe Schmidt, konstant afhængige af en kompliceret daglig insulinbehandling for at kontrollere et for højt blodsukker og kulhydrater for at kontrollere et for lavt blodsukker). De skal konstant overvåge og justere deres blodsukkerniveau for at holde sig sunde og raske og reducere de kroniske og akutte risici, som er forbundne med både et for lavt og et for højt blodsukkerniveau.
Tanken bag den nye teknologi er fortæller Signe Schmidt, at den ved hjælp af en smartphone automatisk skal kunne dosere, administrere og korrigere diabetes-1 patienternes blodsukkerstofskifte ved at efterligne en rask bugspytkirtel og således markant forbedre kontrollen med diabetes i forhold til behandling med en insulinpumpe:
”Vi taler om en stor gruppe mennesker, som helt uforskyldt har fået denne sygdom, og hvis vi kan ændre behandlingsmåden, så tror vi på, at de kan få en bedre livskvalitet, end når de som nu hele tiden selv mange om dagen skal vurdere, hvor meget insulin de behøver at tage. en optimeret og automatiseret dosering vil måske kunne bidrage til, at patienterne undgår at udvikle senkomplikationer i form af blandt andet skader på øjne, nyrer og nerver.”
Signe Schmidts første forsøg med den nye teknologi, som består af en sensor i huden, et styresystem og en medicinpumpe, gik heller ikke så godt, som hun havde håbet, eftersom doseringen af glukagon ikke altid var så optimal som ønsket, men hun har ikke tabt modet:
”Vi skal have optimeret vores styresystem, som er det unikke i vores teknologi, og så fortsætter vi vores forsøg,” fortæller Signe Schmidt, der siger, at det vigtigste, som hun har lært gennem sit forsøg, er hvor forskellige diabetes patienter er, hvorfor der ikke er nogen løsning, der passer til alle.
Diabetesforskerne er et sagligt, sobert og kompetent forsøg på at kommunikere videnskabelig viden og forskning ud til en bredere målgruppe. Og det er en rigtig god ide af Steno at få nogle af sine ansatte og tilknyttede medarbejdere til at stille deres viden til rådighed for samfundet i det afslappede tempo, som hersker her, hvor programmernes vært stille og roligt guider sine gæster frem til hver deres særlige forskningsprojekter og forskellige pointer.
At forskere deler deres viden med samfundet burde i endnu højere grad end nu være en naturlig opgave og tæt på at være et krav, for samfundet kan kun blive klogere, når forskere som her delagtiggør omgivelserne i deres kompetencer og viden. At den massemedierede forskningskommunikation så nogle gange kan ende med at komme galt af sted og ikke blive forstået, som den er håbet og tænkt, bør ikke være nogen undskyldning for ikke dele ud af sin viden, for som Diabetesforskerne og seriens engagerede forskere tydeligt anskueliggør, så rummer forskerverden masser af spændende information og vedkommende resultater og oplevelser, som mange ville kunne få fornøjelse og nytte af.