Skip to main content


Med en effekt på det niveau er de fleste deltagere reelt ”kureret” for type 2-diabetes, vurderer Sten Madsbad.

Professor: Nyt lægemiddel ligner en kur mod type 2-diabetes

En ugentlig behandling med en høj dosis af lægemidlet tirzepatid (15 mg) giver et stort vægttab og normaliserer langtidsblodsukkeret hos en stor del af overvægtige med type 2-diabetes efter bare 40 og 52 uger, viser resultater fra to fase III-studier. 

”Det er ret fremragende resultater, de lægger frem. Det er meget overbevisende, og ligesom med semaglutid 2,4 mg, så har behandlingen så stor en effekt, at patienterne ofte opnår optimal glukosekontrol og ikke behøver anden behandling,” siger Sten Madsbad, professor og overlæge ved endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Han har fulgt forskningen i diabetesmidlet tirzepatid, siden de første data blev præsenteret på en kongres et par år tilbage.

Tirzepatid er en kombination af en GLP-1-receptoragonist (RA) og hormonet GIP i ét molekyle. GIP-hormonet har i en del år været ’underdog’ i behandlingen af type 2-diabetes, da hormonet ikke øger udskillelsen af insulin, så længe patienten i forvejen ikke er velreguleret. Men resultaterne fra selskabet Eli Lilly’s nye SURPASS-studier peger på, at GIP-hormonet måske alligevel har en rolle at spille i diabetesbehandlingen – i hvert fald i kombination med en GLP-1-RA. 

”Hormonet har fået et comeback indenfor endokrinologien, da det har en række andre positive effekter på kroppen og modvirker muligvis udviklingen af osteoporose og neurodegenerative sygdomme. Det spiller muligvis også ind på det flotte resultat på vægttab og langtidsblodsukker i studierne her,” siger Sten Madsbad.  

Store vægttab og normaliseret langtidsblodsukker

Selskabet Eli Lilly’s nye resultater fra to fase III-studier – SURPASS-3 og SURPASS-5 – viser, at den ugentlige tirzepatid-behandling fik næsten alle overvægtige deltageres langtidsblodsukker ned under syv procent HbA1C. En signifikant og betydelig forskel i forhold til kontrolgruppen, der fik Insulin Degludec. 

I SURPASS-5-studiet bevægede hele 62,4 procent af deltagerne sig ned under 5,7 procent (39 mmol/mol) HbA1C – og altså ned i normalniveau – efter 40 ugers behandling med 15 mg tirzepatid. Normalområdet er 31-44 mmol/mol.

Deltagerne havde i gennemsnit en vægt på 95,2 kg opnåede et vægttab på 11,6 procent svarende til 10,9 kg efter de 40 uger.  

I SURPASS-3-studiet var vægttabet endnu mere markant, men behandlingsvarigheden var også 12 uger længere, dvs. 52 uger. I dette fase III-studie havde deltagerne en baseline vægt på 94,3 kg – altså et kg mindre i baseline-vægt end i SURPASS-5 – og opnåede et vægttab på 13,9 procent, svarende til 12,9 kg. 92 procent af deltagerne nåede under syv procent HbA1C, hvoraf 48,2 procent nåede under 5,7 procent (39 mmol/mol) i HbA1C. 

Med en effekt på det niveau er de fleste deltagere reelt ”kureret” for type 2-diabetes, vurderer Sten Madsbad. 

”Ligesom med semaglutid 2,4 mg, som vi så resultater fra sidste år, så ligner behandlingen med tirzepatid en kur mod type 2-diabetes for mange overvægtige. Samtidig er behandlingen meget tålelig, og bivirkningerne er forventelige og i samme omfang som andre GLP-1-RA-behandlinger,” siger Sten Madsbad.

I SURPASS-studierne er deltagerne opdelt i grupper og modtager forskellige dosis af tirzepatid med en maksimal dosis på 15 mg. Den positive effekt på vægt og langtidsblodsukker ser ud til at være dosisafhængig, men bivirkningerne ser ligesådan ud til at blive mere udbredte ved højere dosis.

De endelige data har ikke været gennem peer review og er ikke publiceret i et tidsskrift endnu, men selskabet fremlægger dele af resultaterne i en pressetekst. Selskabet forventer, at resultaterne  vil blive publiceret  i løbet af 2021. Ligesådan vil flere detaljer blive præsenteret under den amerikanske diabeteskongres, ADA, i juni måned 2021.  

Tirzepatid giver kamp til stregen

Med de nye data fra de to fase III-studier – SURPASS-3 og SURPASS-5 – ser tirzepatid ud til at blive en seriøs konkurrent til Novo Nordisks store håb en højdosisudgave af GLP-1-receptoragonisten, semaglutid, der er en ren GLP-1-receptoragonist. Procenterne i vægttab ligger nogenlunde i samme område som i STEP-studierne fra Novo Nordisk, men de offentliggjorte resultater fra STEP-studierne i patienter med type 2-diabetes har ikke indeholdt informationer om effekten på HbA1c.

Det er desuden vanskeligt, at sammenligne resultaterne fra forskellige studier indenfor behandlingen af type 2-diabetes. Derudover kan der være tale om forskellige patientpopulationer, i forhold til hvor lang tid de har haft sygdommen, og hvilke andre antidiabetika patienter får. Alt sammen noget, der har betydning for resultaterne i studiet.   

Alligevel kan Sten Madsbad forestille sig, at behandlingen med tirzepatid faktisk kan have samme eller større effekt på langtidsblodsukkeret pga. tilføjelsen af GIP-hormonet end semaglutid 2,4 mg.

”Man kunne forestille sig, at tirzepatid har en lidt anden effekt på fedtstofskiftet pga. GIP-hormonet, som har effekt på fedtstofskiftet, men det er svært at sige uden et sammenligningsstudie,” siger Sten Madsbad.