Derfor får du hjerteproblemer

Som diabetespatient mister du små blodkar omkring hjertet, hvilket påvirker hele hjertemusklen og derved øger din risiko for at få en hjertesygdom.

{snippet alle}

Det viser en ny undersøgelse fra Technische Universität München (TUM), hvor forskerne også har fundet en mulig løsning i form af genetisk terapi, der fremmer væksten af blodkar.

Blodkarrene kan sammenlignes med et vejnet, hvor vener og arterier danner de vigtigste transportruter og utallige små veje og omkørsler udgår fra dem. Hvis en af disse små veje bliver blokeret har det meget ringe indflydelse på den overordnede trafikafvikling. Men hvis mange af afkørslerne er lukket bliver trafikken på hovedvejen meget tæt. I værste tilfælde kan hele systemet gå i stå - altså et hjerteanfald.

Og det er det forskerne fra TUM har opdaget, at diabetes kan forårsage.

I deres forskning har de sammenlignet blodkar hos patienter med og uden diabetes, der har fået en hjertetransplantation, og konklusionen viste, at prøverne fra diabetespatienter havde betydeligt færre små blodkar omkring hjertet.

I laboratorieforsøg kunne forskerne dertil vise, at forhøjede blodsukkerniveauer er forbundet med et tab af celler kendt som pericytter.

"Disse celler danner normalt et lag omkring de små blodkar," forklarer kardiologen Rabea Hinkel, der sammen med prof. Christian Kupatt har fået offentliggjort undersøgelsen i Journal of American College of Cardiology.

"Vi mener, at dette lag har en stabiliserende funktion. Når det er beskadiget, bliver hele blodkarret ustabilt og bliver til sidst ødelagt."

Griseforsøg bekræftede antagelsen om en stadigt nedsat kapillær tæthed omkring hjertet, når diabetes ikke bliver behandlet.

"Diabetes forbliver ofte uopdaget hos patienter i årevis eller endda årtier. I løbet af den lange periode, kan massiv skade opstå," siger Rabea Hinkel.

Tabet af kapillærer kan dog erstattes. I deres undersøgelse har Hinkel og Kupatt anvendt en genetisk terapi for at stimulere hjerteceller til at øge produktionen af molekylet thymosin beta 4, et protein, hvis virkninger omfatter stimulering af væksten af pericytter. På denne måde var forskerne i stand til at fremkalde vækst af nye og funktionelle kapillære netværk.

"Det vil vare et stykke tid før denne form for terapi kan bruges på mennesker," siger Christian Kupatt.

"Men vi var for første gang i stand til at vise hvordan diabetes skader hjertet i forsøg (med grise, red.), der minder meget om menneskelig type 1-diabetes mellitus. Det åbner nye perspektiver for behandling af patienter. Det styrker også yderligere vores bevidsthed om hvor vigtigt det er at diagnosticere diabetes tidligt."