Nyt håb: Ultralydscanning kan opspore hjertesygdom hos diabetespatienter

Nyere former for ultralydsscanning kan måske være med til at forudsige hjertekarsygdomme hos diabetespatienter, som har øget risiko for at få hjertesvigt.  

{snippet alle}

En gruppe danske forskere arbejder på baggrund af et nyt studie på at udvikle en metode, der med avancerede ultralydsscanninger kan forudsige hjertekarsygdomme hos diabetespatienter. Med metoden ser det ud til, at forskerne tidligt og præcist kan konstatere tegn på hjertesygdomme hos type 1 diabetespatienter, som ikke bliver fanget med almindelige elektrokardiogrammer. Samtidig konstaterer forskerne, at metoden formentlig også kan komme patienter med type 2 diabetes til gavn. Det er læge, ph.d. Magnus Thorsten Jensen, der står bag Tusind&1 – studiet, der er lavet i samarbejde med Gentofte Hospital og Steno Diabetes Center. Og for Magnus Thorsten Jensen at se er det vigtige resultater.

”Den hyppigste årsag til sygdom og død hos diabetespatienter er hjertekarsygdom, for den måde, diabetes manifesterer sig på, er relateret til skade på hjerte og blodkar, og det kommer til udtryk i mange af de komplikationer, patienterne får. Tidligere har man blandt andet været meget opmærksom på nyresygdomme, men blikket bliver i stigende grad rettet mod hjerte-karsygdomme og i særdeleshed er hjertesvigt et nyt, vigtigt fokus,” siger han.

Han fortæller, at forskning har vist, at en diabetespatient har lige så høj risiko for at få blodprop som en person uden diabetes, der tidligere har fået en blodprop. Af samme årsag mener han, at det formentlig vil være en god ide at indføre tidlige screeninger for hjerte- karsygdomme hos alle diabetespatienter, idet de så kan komme i gang med behandling og forebyggelse med det samme.

Scanninger til alle patienter

Forskerne skal i gang med at undersøge den forsøgsgruppe, de også fulgte for fem år siden for at se på, hvordan det er gået dem senere hen. De skal finde ud af, om og hvilke hjerteproblemer, de har haft, og om der er nogen, der er gået bort.  

”Vi snakker om en befolkningsgruppe, som er i højrisiko for at udvikle hjerte-karsygdom, og holder vores hypotese om, at vi allerede tidligt kan se, hvem der vil blive ramt, vil det være helt oplagt at tilbyde scanninger til alle patienter tidligt i forløbet. Det vil give en stor gevinst, når det kommer til at forebygge,” siger han og tilføjer, at de konventionelle scanninger kan fungere, men at de ikke nødvendigvis opfanger de tidlige signaler, sådan som de nye, avancerede scanninger kan.

Uanset din vægt: Diabetes kan give skjult søvnapnø

En undersøgelse har vist, at mange med type-1 diabetes også lider af søvnapnø, uanset om de er ove

Det bekræfter Peter Søgaard, der er klinisk Professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital. Han har et indgående kendskab til de nyere scanningstyper.

”De konventionelle scanninger identificerer ikke ret mange af de patienter, der har hjerte-karsygdomme på vej, og dermed først fange det, når sygdommen er langt mere fremskreden,” siger han. 

Peter Søgaard har tidligere meldt sig på banen i debatten om, hvorvidt vi i det danske Sundhedssystem i det hele taget undersøger for meget, og hvor han mener, at der er en generel tendens til at undersøge folk for det mindste, synes han, at diabetespatienter bør have større bevågenhed.

Stiv hjertemuskel er et tidligt signal

Det er helt ned til 20-årsalderen, forskerne har kunnet detektere hjertepåvirkninger hos diabetes-patienter, selvom der ikke er symptomer umiddelbart, fortæller Magnus Thorsten Jensen. Og det, ultralydsscanningerne har vist, er typisk, at hjertemusklen hos diabetespatienter, der er i fare for at få hjerte- karsygdomme, er lidt stivere end hos andre.

”Det er det første tegn på en kommende komplikation,” siger Magnus Thorsten Jensen.

Peter Søgaard forklarer, det formentlig er sådan, at der hos type 1 diabetespatienter sker en fysiologisk ældning af hjertet hurtige end hos den raske befolkning, hvor det typisk starter ved 45-årsalderen. Og det er med de såkaldte vævsdoppler ekkokardiografier man kan konstatere det.

Danmark i front med store undersøgelser

Det er blandt andet vævsdoppler ekkokardiografier og deformationsanalyser, der vil være effektive detektiver, når det kommer til at opdage hjerte-karsygdomme i tid, fortæller Peter Søgaard. Han fremhæver, at den form for undersøgelser ikke er jomfruelige, men at Tusind&1 – studiet er blandt de første store undersøgelser, hvor man bruger metoderne på store patientkohorter.  

Lige nu bliver de avancerede ultralydsscanninger anvendt ganske få steder i Danmark, og skal scanningerne udbredes, kræver det en indsats fra politisk hold, hvor en portion penge til uddannelse af personale og nyt teknisk udstyr skal indkøbes, konstaterer Peter Søgaard.

Magnus Thorsten Jensen understreger, at han har store forhåbninger for fremtiden. Han spår nemlig, at der vil ske udvikling på tre områder inden for diabetes og hjerte-karsygdomme. Dels vil de avancerede ultalydscanninger være i fortsat udvikling, dels vil man blive endnu dygtige til at diagnosticere tidlige former for hjertesygdom på baggrund af biomarkører, og dels er flere nye typer af medicin på vej.