Skip to main content

Derfor må du ikke lade blodsukkeret stige

Skrevet af Pernille Marott den . Skrevet i Diabetes.

 

 

Stabilt blodsukker er alfa og omega, når følgesygdomme til type 2 diabetes skal holdes på afstand.

 

Det kan være svært at være den, der siger nej til torsdagskage på arbejdspladsen eller holder igen med alkohol på årets længe ventede ferie med vennerne, der helst vil feste igennem. Og du overlever da også i første omgang, selv om du har type 2 diabetes og vælger at tage for dig at bordets glæder. Men du gambler med sit blodsukker og helbred.

 

– For højt blodsukker over for lang tid øger forkalkningen i blodårene og giver risiko for en lang række ubehagelige følgesygdomme. Hvis man fuldstændig negligerer at spise fornuftigt i længere tid, og bare hælder i sig kan man i værste fald få så højt et langstidsblodsukker, at det ikke kan reguleres med tabletter, og man så må på insulin, forklarer praktiserende læge Klaus Roslind fra Aarup på Fyn.

 

Konsekvenserne af et blodsukker, der blot stiger, uden at man griber ind, kan være:

 

  • Utilpashed på grund af stort væsketab som følge af forøget sukker i blod og urin.

 

  • Sukker i sveden, der kan give svampeinfektion og hudeksem.

 

  • Forringet syn, fordi linsen i øjet bliver badet i sukker, der gør synsfeltet matteret.

 

  • Ingen effekt af tabletbehandling, så insulin bliver løsning.

 

Forøget blodsukker er ikke altid selvforskyldt
– Det er vigtigt at sige, at man ikke altid selv er skyld i, at blodsukkeret stiger. Selv om man passer sin behandling og spiser og motionerer fornuftigt, så udvikler sygdommen sig løbende og blodtrykket bevæger sig. Præcis derfor er det vigtigt selv at være opmærksom på sit blodsukker, på nye symptomer og hele tiden få tilpasset behandlingen til den udvikling, sygdommen har, forklarer Klaus Roslind.

 

Et eksempel på et forhøjet blodsukker, man ikke selv kan gøre for er, hvis man fx får for lidt medicin eller har sat sig selv til at skulle have et lavere blodsukker end tilfældet er.

 

Bugspytkirtlen står af
Den tilstand vil få bugspytkirtlen til at producere mere insulin, fordi kroppens celler vil efterspørge energi. Det kan bugspytkirtlen klare en periode, men hvis den altid er på overarbejde, vil den til sidst få problemer med at kunne følge med. Derfor kan det blive nødvendigt at supplere med insulinbehandling.


– Jeg kan kun opfordre til, at man som patient tager ansvar for egen sygdom og passer sin behandling, siger Klaus Roslind.

type 2 diabetes

Er du i risikogruppen for at få diabetes?

Skrevet af Pernille Marott den . Skrevet i Diabetes.

Er du i risikogruppen for at få diabetes?

 

Knap 300.000 danskere går rundt med forstadier til diabetes. Mange af dem ved det ikke, og det er trist. For hvis de kendte til deres prognose, kunne de både forhindre – eller i hvert fald udskyde – diabetes og hjertekar-lidelser.

 

Kristine Færch har sat sig for at løse en gåde. Hun er seniorforsker og teamleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, og sammen med sit forskerteam har hun nu sat sig for at finde ud af, hvordan man mest effektivt kan sænke blodsukkeret hos personer med forstadier til diabetes – også kaldet prædiabetes. Når hun finder ud af det, kan hun redde de knap 300.000 intetanende danskere med forstadier til diabetes fra at træde ind i en fremtid med diabetes som fast følgesvend.

 

– Når man har prædiabetes har man stærkt forøget risiko for at udvikle type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Det er vigtigt, at vi finder de mennesker, der har forstadier til diabetes, så vi kan informere dem om deres risiko og hjælpe dem på vej til et sundere liv, hvor de forhåbentlig undgår at få diabetes. Det er velkendt, at vægttab og omlægning af livsstil i mange tilfælde kan være med til at forebygge type 2 diabetes, men det kræver en målrettet og tidligt indsats, fortæller Kristine Færch.


Projekt søger forskningscases
Hvis først cellerne, der producerer insulin, er skadet, har man for altid diabetes og skal over tid leve med stadig flere følgesygdomme. Hos de fleste mennesker med prædiabetes er cellerne, der danner insulin, endnu intakte. Blodsukkeret kan derfor sænkes ved vægttab, kostomlægning og træning. En gruppe har dog brug for medicin, og hvad der er mest effektivt, skal Kristines forskningsprojekt afdække.


Hvis du er overvægtig, har diabetes i familien, har haft diabetes under graviditeten eller har forhøjet blodtryk, er du i risikogruppen for prædiabetes og type 2 diabetes. I så fald har du mulighed for at være med i Stenos forskningsprojekt, der skal afdække, hvordan man normaliserer blodsukkeret og dermed modvirker, at prædiabetes udvikler sig til type 2 diabetes. Du kan læse mere om deltagelse i forskningsprojektet her: https://www.sdcc.dk/livet-med-diabetes/forskningsprojekter/andre-forskningsprojekter/Sider/PreD-trial.aspx

 

Forskning skal finde den mest effektive behandling
– Vi er interesseret i at finde frem til så mange med prædiabetes som muligt, derfor hører vi meget gerne fra folk, der er i risikogruppen. Typisk vil personer med prædiabetes ikke have symptomer, og derfor er mange ikke er klar over, at de er i forhøjet risiko. Det er oftest først, når man har udviklet diabetes, at symptomer på forhøjet blodsukker viser sig i form af f.eks. træthed, tørst og hyppig vandladning, siger Kristine Færch.

 

Hun forventer, at svaret på, hvordan man bedst normaliserer blodsukkeret hos personer med prædiabetes – og dermed principielt forhindrer 300.000 danskere i at udvikle diabetes – ligger klar om et par år.



– I Danmark behandler man ikke prædiabetes på nuværende tidspunkt. Vi håber dog, at vores forskningsprojekt kan være med til at sætte forebyggelse af type 2 diabetes på dagordenen og bidrage til nye kliniske retningslinjer på området. Jo før vi finder ud af, hvordan man effektivt sænker blodsukkeret og andre risikofaktorer hos personer med forstadier til type 2 diabetes, des hurtigere kan vi lave mere målrettede behandlingsstrategier med henblik på at forebygge type 2 diabetes, hjertekarsygdom og en række andre følgesygdomme i den danske befolkning, forklarer Kristine Færch.

Langtidsblodsukkeret fortæller om du har diabetes
For at kunne deltage i forskningsprojektet skal man have prædiabetes og dermed forhøjet blodsukker. De færreste raske med normalt blodsukker kender deres blodsukkertal, men en person med diabetes skal følge nøje med i udviklingen og tilpasse sin medicin derefter.

For at finde ud af, hvor dit blodsukker ligger, skal dit langtidsblodsukker måles. I en blodsprøve kan man aflæse sukkerindholdet i dit blod over de seneste otte uger. Prøven viser, hvor meget sukker, der har været bundet til kroppens proteinstof og udtrykker dit langtidsblodsukker (HbA1c).

 

Her kan du se, hvordan blodsukkerskalaen bruges:

 

Normalt blodsukker                                            <42

Prædiabetes                                                                  42-47

Diabetes                                                                  >48

 

I Stenos forskningsprojekt tager man udgangspunkt i den amerikanske skala for diabetes. Det betyder, at man har prædiabetes, når blodsukkeret er mellem 39-47.