Antallet af hudkræfttilfælde eksploderer: Hver fjerde dansker vil få hudkræft

På et enkelt år er der sket en stigning i hudkræft-tumorer på tre procent og over en niårig periode er stigningen hele 116 procent. Op mod hver fjerde dansker står nu til at få hudkræft i løbet af livet, og udviklingen presser allerede danske hudklinikker i en grad, så der er op mod et års ventetid på behandling af andre hudlidelser. Situationen påvirker flere lægefaglige specialer.

Årsrapporter fra hudkræftdatabasen har de seneste par år dokumenteret dét, som praktiserende dermatologer har erfaret i klinikken: Hudkræft er i voldsom vækst i Danmark, og dermatologer og andre specialer får mindre og mindre tid til at behandle andre sygdomme.

”Vi oplever, at hudkræft fylder mere og mere i klinikkerne og forskyder ventelisterne. Det bunder i reelle tal og en stigende incidens for hudkræft, som fortrænger andre hudsygdomme,” siger Henrik Sølvsten. 

Forklaring på forkortelser: BCC er basalcellekarcinom. SCC er spinocellulært karcinom (pladecellekræft. Mb. Bowen er Morbus Bowen.

De seneste syv år er der sket en fordobling i antallet af hudkræfttumorer, der er blevet fjernet på danske hudklinikker, viser den seneste årsrapport. Fra 17.118 årlige tilfælde i perioden 2015/2016 til 35.604 årlige tilfælde i perioden 2022/2023.

Et nyt dansk studie publiceret i tidsskriftet JEADV Clinical Practice fastslår på baggrund af databasens tal, at lidt mere end hver femte dansker (21,8 procent) vil få hudkræfttypen keratinocyt karcinom (KC) eller Morbus Bowen (BD) i løbet af livet. Risikoen er dog kun beregnet på baggrund af tal fra dermatologiske klinikker og ikke fra hos­pitalerne. Hvis man inkorporerer data fra de hudkræftpatienter, som ikke behandles i dermatologiske klinikker, vil risikoen nærmere ligge på omkring 25 procent, vurderer Henrik Sølvsten, der formand for hudkræftdatabasen og praktiserende dermatolog.

”Det er en løs vurdering, men risikoen vil helt sikkert være større end de 21,8 procent, hvis vi også inddrager tal fra hospitalerne. Så det er ikke småting, men det er ofte en sygdom, vi kan behandle, hvis vi har ressourcerne til det.”

Ressourcekrævende sygdom

I den seneste årsrapport fra Hudkræftdatabasen skriver Henrik Sølvsten og resten af databasens styregruppe, at udviklingen ikke kun rammer dermatologerne, men lægger et bredt pres på lægefaglige specialer, der tilser hudkræftpatienter, lige fra almen praksis til onkologerne på hospitalet og plastikkirurgerne i klinikken.

”Antallet af patienter og tumorer med de almindelige typer af hudkræft stiger fortsat voldsomt. På et enkelt år er der sket en stigning i tumorer på tre procent og over en niårig periode er stigningen hele 116 procent. Disse voldsomme stigninger er med til at beskrive det store pres på sundhedsvæsenets specialer, der behandler disse sygdomme,” lyder det i Hudkræftdatabasens seneste årsrapport.

Henrik Sølvsten mener ikke, at der er tegn på, at udviklingen vil ændre sig til det bedre de kommende år. Tværtimod vil presset kun stige i takt med, at vi danskere gennemsnitligt bliver ældre og ældre.

”Efterhånden som vi gennemsnitligt bliver ældre, vil incidensen af hudkræft også stige. Samtidig ser vi nu konsekvenserne af massiv soldyrkning tilbage i 70’erne, 80’erne og 90’erne. På det tidspunkt var der knap nok en solcreme i butikkerne med en faktor over fem. Det er jo de fleste af os, som falder ind under den beskrivelse. Vi er selv i risiko for, at vi bliver en del af statistikken,” siger Henrik Sølvsten.

Flere læger, bredere samarbejde

Ifølge Henrik Sølvsten skal der ske noget nu for at modstå presset på de dermatologiske klinikker, så patienter med andre hudlidelser kan komme til. Derfor er han også glad for, at regeringens nye udspil til en strukturreform blandt andet har til mål at sikre, at der bliver uddannet flere læger.

”Regeringen har til mål, at der skal være flere praktiserende speciallæger. Det skal sørge for, at der er let og hurtig adgang til vores klinikker og behandlingstilbud. Det giver jo en forhåbning om, at der kommer til at ske noget strukturelt, som gør, at vi alle bliver bedre rustet til at stå imod udviklingen,” siger Henrik Sølvsten.

Han tvivler dog på, at uddannelsen af flere dermatologer og andre speciallæger vil kunne løfte udviklingspresset alene. Han og databasens styregruppe mener derfor også, at specialer, som har med hudkræft at gøre, skal kigge på, hvordan der kan arbejdes smartere med patientgruppen, og hvilke tiltag der er hurtige, billige og effektive.

”Den mest brugte behandlingsmodalitet (curettage) har lav recidivrate (curettage er en procedure, hvor lægen skraber kræftceller væk fra huden ved hjælp af et skarpt instrument – en curette, red.). Curettage er samtidig en behandling, som ofte kan laves samme dag som diagnosticering med begrænset brug af ressourcer. Den voldsomme stigning i antallet af hudkræft nødvendiggør netop optimalt brug af ressourcer, således at de mange tumorer behandles med færreste mulige omkostninger,” skriver styregruppen.

De lægefaglige specialer er så småt begyndt på samarbejdet både for at sikre smart arbejdsgang, men også for at sikre, at de mange patienter får den rette behandling.

”DMCG (Danske Multidisciplinære Cancergrupper, red) har for nylig oprettet en gruppe for non-melanom hudkræft (hudkræfttyper undtagen modermærkekræft, red.). Så nu har vi hudlæger, plastikkirurger, onkologer, patologer og andre klinikere til at arbejde sammen om at forbedre stratificeringen og behandlingen af patienterne. Det er jo nyt og fantastisk godt, at vi er nået dertil, for vi skal virkelig sørge for at bruge vores ressourcer rigtigt nu. Vi skal sikre, at patienterne kommer de rigtige steder hen og får den bedste behandling, både når det er småt og ukompliceret, men også når det sidder udfordrende steder og måske er vokset relativt dybt,” siger Henrik Sølvsten.

Nutidens solbadere

Det er uvist, om antallet af nye tilfælde af hudkræft vil begynde at falde, fordi mange unge stadig bruger solarier. Det øger deres risiko for at udvikle modermærkekræft og andre typer hudkræft senere i livet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har solariebrug blandt unge under 18 år været faldende i nogle år, men nu ser det ud til, at flere igen er begyndt at gå i solarium.

Henrik Sølvsten mener derfor, at myndighederne bør forbyde solarium til unge under 18 år, sådan som man har gjort i mange omkringliggende lande.

”Danmark er jo ret unik ved, at vi for eksempel ikke har forbud mod, at unge under 18 år tager sol i solarier. Alle lande, som vi sammenligner os med rundt om i Europa og den vestlige verden, har sådan et forbud. Især tidligt i livet skal vi ikke have alt for store mængder af UV-lys. De DNA-skader, som UV-lyset giver, har jo meget længere tid til at udvikle sig, jo tidligere de rammer,” siger han.

Større opmærksomhed på huden

I forbindelse med at der er kommet flere tilfælde af hudkræft, er der også kommer mere opmærksomhed på hudkræft, mener Henrik Sølvsten.

”Vi bruger i dag bedre solbeskyttelse, end vi har gjort tidligere. Folk er blevet bedre til at være opmærksomme på forandringer i huden og opsøge deres læge. Der sker derfor en naturlig og tidlig opsporing af hudkræft. Men der er også et mørketal over nogle patienter, som vi ikke fanger i tide. Det er der forskere, som lige nu arbejder på at kortlægge,” siger han.

Artiklen er oprindeligt udgivet i Medicinske Tidsskrifters trykte specialistmagasin fra november 2024

Hudkræfttyper, som ikke er modermærkekræft

Basalcellekarcinom (BCC)

BCC er den mest almindelige type hudkræft og vokser meget langsomt. Den spreder sig næsten aldrig til andre dele af kroppen (metastaserer ikke), men kan forårsage betydelige skader på omkringliggende væv, hvis den ikke behandles. Risikoen for tilbagefald er moderat. Kirurgisk fjernelse er den mest almindelige behandling. Alternativer kan være kryoterapi (frysebehandling), fotodynamisk terapi (PDT), eller topikale cremer med for eksempel imiquimod. Strålebehandling kan anvendes i sjældne tilfælde.
dødsfald som følge af BCC er yderst sjældne.

Spinocellulært karcinom (SCC)

SCC er mere aggressiv end BCC og kan i nogle tilfælde sprede sig til lymfeknuder og andre organer (metastasere). Risikoen for metastaser afhænger af tumørens størrelse, dybde og placering, samt om patienten er immunsvækket. Kirurgisk fjernelse er standardbehandlingen, ofte med sikring af frie kanter (ingen kræftceller tilbage i det fjernede væv). Strålebehandling kan være nødvendig for mere avancerede tilfælde. Immunterapi og kemoterapi anvendes ved metastaserende sygdom.

SCC er den mest alvorlige af de fire og kan føre til dødsfald, især hvis den spreder sig, men det sker sjældent ved tidlig diagnose og behandling.

Keratoakantom

Keratoakantom er som regel en godartet tilstand, men den kan udvikle sig til spinocellulært karcinom, hvis den ikke behandles. Den vokser hurtigt og kan ligne SCC, hvilket gør tidlig diagnose vigtig. Kirurgisk fjernelse er standard for at sikre, at det ikke er en SCC. Nogle tilfælde kan spontant forsvinde, men dette anbefales ikke at afvente på grund af risikoen for malign udvikling.

Dødeligheden er ekstremt lav, da keratoakantom sjældent er ondartet.

Morbus Bowen (Mb. Bowen)

Morbus Bowen er en tidlig form for hudkræft (carcinoma in situ), som kun involverer hudens overfladelag. Ubehandlet kan det udvikle sig til invasivt spinocellulært karcinom. Topikal behandling med for eksempel imiquimod-creme eller 5-fluorouracil kan være effektiv. Kryoterapi eller fotodynamisk terapi kan også anvendes. Kirurgisk fjernelse eller curettage (skrabning) kan være nødvendigt for større eller mere avancerede læsioner.

Ved rettidig behandling er prognosen fremragende, og dødsfald er sjældne.