ECTRIMS: Sclerosepatienter, der planlægger graviditet, bør ikke afbryde interferonbehandling før graviditeten, konkluderer tyske forskere, som har påvist, at afbrudt interferonbehandling medfører øget risiko for både et og flere attakker under graviditeten.

Deres resultater, som er blevet præsenteret (Abstrakt LB01.06) på årets virtuelle version af ECTRIMS, viser også, at der kan være en sammenhæng mellem afbrudt interferonbehandling og for tidlig fødsel, men dette resultat skal bekræftes i yderligere analyser, før det kan konkluderes endeligt. 

Bag studiet står blandt andet professor Kerstin Hellwig, som sammen med sine kolleger fra Universitetsklinikken ved Ruhr-Universität Bochum har analyseret data fra 212 graviditeter i det største tyske MS- og graviditetsregister DMSKW, med det formål at vurdere effekten af interferon-beta-eksponering i graviditetens tidlige fase på kvindernes attakrater. 

Forskerne vurderede ratio for attakrater under hele graviditeten og for hvert trimester, og odds ratio blev beregnet ved hjælp af logistisk regression. Resultatet af analysen er, at der var registreret signifikant flere graviditeter med attakker og en højere attakrate hos kvinder, som var stoppet med interferonbehandling før graviditeten, i forhold til kvinder, der først stoppede behandlingen undervejs i graviditeten. 

Studiet var et af flere ved den virtuelle ECTRIMS-kongres, der leverer data, som understøtter en formodning om, at sygdomsmodificerende behandling under graviditeten vil være at foretrække for kvinder med MS. 

Sårbar periode efter fødslen

MSBase-studiegruppen præsenterede et studie, der bekræfter, at perioden efter fødslen er en sårbar periode, hvor kvinderne er i øget risiko for opblussen af sygdommen, uanset om de har været i sygdomsmodificerende behandling før graviditeten eller ej. Studiet viser samtidig, at sygdomsmodificerende behandling og tidlig genopstart med højeffektiv behandling efter fødslen kan forebygge attakker i postpartum-perioden. 

Endelig har forskere fra Universitetshospitalet i Basel forsøgt at undersøge, om det påvirker kvinders neurofilament light chain niveau under graviditeten, når de afbryder en sygdomsmodificerende behandling på grund af graviditet. Studiet er imidlertid meget lille og bidrager derfor ikke solid evident, men i den lille kohorte fandt forskerne, at NfL-niveauet steg ved afbrudt behandling, og at det øgede NfL var uafhængigt af forekomsten af attakker. hvilket ifølge forskerne indikerer en øget underliggende sygdomsaktivitet. 

Alt i alt er der på MSVirtual2020 blevet føjet yderligere evidens til den stigende mængde data, der peger i retning af, at kvinder med MS bør tilbydes behandling før, under og efter graviditet, fortæller Melinda Magyari, der er overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

“Vi har ikke mulighed for at foretage studier med gravide, og derfor er registerstudierne så værdifulde på dette område. Der er stadig brug for mere solid dokumentation, før man kan anbefale behandling under graviditet, men mere og mere tyder på, at det vil være til kvindernes bedste,” siger Melinda Magyari

Resultater fra langvarig fra brug af Dupixent (dupilumab) viser vedvarende forbedring af lungefunktionen og reduktion i alvorlige forværringer af astmaanfald i en bred patientpopulation med type 2-inflammation. Effekten og sikkerheden holder ved i op til tre år efter behandlingsstart.

Resultater fra langvarig fra brug af Dupixent (dupilumab) viser vedvarende forbedring af lungefunktionen og reduktion i alvorlige forværringer af astmaanfald i en bred patientpopulation med type 2-inflammation. Effekten og sikkerheden holder ved i op til tre år efter behandlingsstart.

Det viser et nyt studie af langtidseffekten af Dupixent. Et studie, der er en forlængelse af tre tidligere studier og gennemført på 2.200 af deltagerne herfra.

”Vores data antyder, at Dupixent kan bremse det progressive fald i lungefunktion, som mange patienter med moderat til svær astma oplever. Patienterne i studiet fik forbedret deres lungefunktionen i op til tre år. Desuden opretholdt de kontrol med sygdommen og fik reduceret antallet af alvorlige astmaanfald, hvor hospitalsindlæggelse er nødvendig,” fortalte studiets førsteforfatter Michael Wechsler fra National Jewish Cohen Family Asthma Institute, Colorado, på den virtuelle 2020 European Respiratory Society (ERS) International Congress.

Og dette, sagde han, forstærker vigtigheden af Dupixent som en kontinuerlig, langvarig behandlingsmulighed i forhold til at forbedre patienternes evne til at trække vejret og opretholde kontrol med deres astma, især hos dem med højere markører for underliggende type 2-inflammation.

Tidligere studier har vist, at patienter med svær astma, der har flere årlige akutte forværringer med behov for systemisk kortikosteroid, får færre alvorlige eksacerbationer, en bedring af FEV1 samt mindre behov for prednisolon, når de kommer i behandling med dupilumab. Ydermere stiger livskvaliteten hos patienterne.

Traditionel behandling har mange bivirkninger

Herhjemme glæder Vibeke Backer, lungespecialist og klinisk professor på Rigshospitalet sig over de nye data. For som det er i dag har patienter med svær type2-inflammation, det være sig astma, hud eller næsepolypper, mange daglige symptomer med behov for højdosis behandling, dårlig livskvalitet, højt sygefravær og behov for hyppige behandlinger med prednisolon (binyrebarkhormon), som hun påpeger.

Og på samme måde er sikkerheden i dag et problem:

”Prednisolon har mange alvorlige bivirkninger, bl.a. med fedtophobning centralt på kroppen, tynde arme og ben, muskelsvækkelse, knogleafkalkning, skørhed af blodkar, hudblødninger, fedme og sukkersyge. Nogle af disse bivirkninger er vedblivende, mens andre forsvinder, afhængig af længden og mængden af prednisolon,” siger hun.

Studiets resultater vedr. effekt

• Lungefunktion: Patienterne oplevede fortsat forbedring i lungefunktionen med 13-22 procent efter 96 uger.
• Astmaanfald: Patienterne opretholdt en lav grad af svære astmaanfald med et gennemsnit på 0,31-0,35 hændelser om året. I året forud for påbegyndelse af Dupixent-forsøget var antallet af alvorlige astmaanfald 2,09-2,17 hændelser om året.
• Type2-inflammation: Forbedring af lungefunktion og astmaanfald var større hos dem med forhøjede eosinofile celler eller FeNO, som er markører for type2-inflammation. I studiet fik patienterne reduktioner i eosinofile celler på 23-35 procent og i IgE.

Studiets resultater vedr. sikkerhed

• Andelen af patienter med bivirkninger i det nye studie svarede til den i de tidligere studier. I løbet af de 96 ugers behandling var den samlede bivirkningsrate 76-88 procent, og de mest almindelige bivirkninger var forkølelse (18-26%) og udslæt på injektionsstedet (2-23%). Generelt blev der oplevet alvorlige bivirkninger hos 9-13 procent af patienterne. 

Både de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, og de europæiske, EMA, har godkendt Dupixent til behandling af astma. Og Medicinrådet anbefalede i februar i år brugen af Dupixent til svær astma.

Infektioner efter operationer er et stort problem for IBD-patienter. Spørgsmålet er, om den antibiotiske behandling, der gives under og i dagene efter operationer, er tilstrækkelig til at slå uønskede bakterier ihjel.

Det har læger fra Odense Universitetshospital sat sig for at undersøge i et studie, som bygger på prøver fra både IBD-patienter og patienter, som er blevet behandlet for bughindebetændelse.

For at forebygge infektioner gives der antibiotisk behandling under- og i dagene efter operationer. Behandlingen bliver på nuværende tidspunkt tilrettelagt ud fra den overbevisning, at koncentrationen af antibiotika i blodet er den samme, som den der når til bughulen, hvor bakterierne kan befinde sig. Ifølge forskerne er det dog af tekniske årsager aldrig undersøgt, om koncentrationen af antibiotika i bughulen rent faktisk bliver høj nok til at slå alle uønskede bakterier ihjel. Det er det, lægerne nu vil undersøge.

Ved hjælp af metoden mikrodialyse er det blevet muligt at måle den eksakte koncentration af antibiotika i bughulen. Gennem et et mm tykt specialkonstrueret plastrør kan forskerne løbende opsamle væske fra bughulen, som kan analyseres på et senere tidspunkt. Der indsamles prøver hver ottende time i tre døgn efter operationen. Efterfølgende bliver prøverne analyseret for at finde ud af, om koncentrationen af de to typer antibiotika, der behandles med, er tilstrækkelig til at dræbe bakterierne og forhindre en alvorlig og potentielt livstruende infektion. De to typer antibiotika, man undersøger, er metronidazol og cefuroxim.

Studiet inkluderer en gruppe af ti patienter, som blev opereret for inflammatorisk tarmsygdom i 2019 og 2020, samt syv patienter, som blev behandlet for bughindebetændelse i 2013. Der er indsamlet prøver fra begge grupper, som modtog samme antibiotiske behandling. Pointen med at inddrage de to grupper er dels at undersøge, om den nuværende antibiotikabehandling er tilstrækkelig til at forebygge mod infektion, dels om den er tilstrækkelig til at behandle en alvorlig infektion i bughulen.

Opnår ikke optimale koncentrationer

Studiet er stadig undervejs, men forskerne har fået de første foreløbige resultater. Det fortæller Kristine Jung, som står bag undersøgelsen. Hun er medicinstuderende og prægraduat forskningsstuderende på Kirurgisk afdeling A på Odense Universitetshospital.

”De foreløbige resultater indikerer, at man ikke når optimale koncentrationer af cefuroxim, mens det omvendt tyder på, at der opnås for høje koncentrationer af metronidazol i bughulen,” fortæller hun.

”Det er stadig alt for tidligt at konkludere noget, og det er en lille patientgruppe, vi har med i studiet, men hvis resultaterne holder, kan der være grund til at undersøge det nærmere og overveje en anden dosis.”

De foreløbige resultater viser også, at variationen af koncentrationen af antibiotika i bughulen var større blandt patienterne med bughindebetændelse, end den var blandt IBD-patienterne. På trods af at alle patienterne fik samme dosis.

”Det er interessant, og vi må undersøge, om variationen kan have noget at gøre med graden af infektion,” siger Kristine Jung.

I skrivende stund mangler der stadig resultater fra tre af IBD-patienterne, og forskerne mangler også at få svar på serumprøver, som skal bruges til at sammenligne serumkoncentrationen med bughulekoncentrationen. Kristine Jung forventer, at resultaterne ligger klar i løbet af efteråret.

”I en tid hvor forkert antibiotisk behandling er en bærende årsag til det globale problem med multiresistente bakterier og forlængede sygdomsforløb, er det vigtigt at afdække, om den nuværende behandling er optimal. Dermed kan resultaterne få stor betydning for de pågældende patienter og for samfundet,” siger hun.

Undersøgelsen er støttet med 60.000 kroner af Colitis-Crohn Foreningen.