Skip to main content

Lovende resultater med ny JAK-hæmmer til behandling af AD

Lovende resultater med ny JAK-hæmmer til behandling af AD 

AAD: Der er godt nyt til patienter med moderat til svær atopisk eksem (AD).  Resultater fra fase III-studierne ECZTRA 1, 2 og 3 viser nemlig, at JAK-hæmmeren tralokinumab i kombination med steroidcreme forbedrer både sygdommens sværhedsgrad og symptomer og patienternes livskvalitet.

“I øjeblikket er der kun én biologisk behandling tilgængelig for patienter med moderat til svær atopisk dermatitis, som ofte oplever at leve i årtier uden at have kontrol med deres sygdom. Ikke mindst på den baggrund ser vi frem til at kunne gøre tralokinumab tilgængelig for patienter og sundhedspersonale, som efterspørger yderligere behandlingstilbud,” siger Jörg Möller, Executive Vice President, R&D, LEO Pharma, som er virksomheden bag lægemidlet.

Tralokinumab binder sig specifikt til IL-13 cytokinet, som er en nøglefaktor i udvikling af atopisk dermatitis og deraf afledte symptomer. Behandlingen er undersøgt i tre fase III-studierne ECZTRA 1, 2 og 3, som rummer data fra mere end 1.900 voksne patienter med moderat til svær atopisk dermatitis. I alle tre studier fik deltagerne tralokinumab 300 mg administreret hver anden uge (i ECZTRA 3 i kombinationsbehandling med topikale kortikosteroider). Og i alle tre studier blev de primære endepunkter mødt ved uge 16 målt ud fra fra ’Investigator Global Assessment score of almost clear skin’ (IGA 0/1) og mindst 75 procent forbedring i det såkaldte ’Eczema Area and Severity Index score (EASI-75). Sekundære endepunkter blev ligeledes mødt ved behandling med tralokinumab sammen med topikale kortikosteroider efter 32 uger.

Resultater fra ECZTRA 1 bliver præsenteret på den virtuelle AAD-kongres 2021 af Emma Guttman-Yassky fra Mount Sinai Hospital i New York, USA,  en af de primære forskere bag studierne.

ECZTRA 3-studiet viste, at flere patienter, som blev behandlet med tralokinumab, nåede en IGA-score på 0/1 (klar eller næsten klar hud) i forholdet 38,9 mod 26,2 pct. i forhold til patienter i plecebobehandling. Målt med EASI-score oplevede 56 pct. mod 35,7 pct. af patienterne på henholdsvis tralokinumab og placebo en forbedring i sygdommens sværhedsgrad.

Desuden fandt man i ECZTRA 3, at AD-patienterne oplevede færre symptomer, mindre kløe, fik en bedre livskvalitet og havde behov for mindre brug af steroidcreme. Forbedringerne viste sig allerede efter to-tre ugers behandling og holdt sig for 90 procent af patienternes vedkommende sig i yderligere 16 uger ud over forsøgsperioden, altså i alt 32 uger.

De mest almindelige bivirkninger, der blev observeret i studiet, var forkølelse og øjenbetændelse.

Studie igang med børn og unge

I øjeblikket er anti-IL-4-receptoren dupilumab det eneste biologiske stof, der er godkendt til patienter med moderat til svær AD, og det anbefales som alternativ til systemisk immunhæmmende behandling. Der er således begrænsede alternative behandlingsmuligheder til de hårdest ramte AD-patienter, og derfor et betydeligt udækket behov for yderligere målrettede systemiske eller biologiske behandlinger med holdbar effektivitet og forbedrede sikkerhedsprofiler. Og ifølge LEO Pharma, imødekommer det tralokinumab - forudsat det godkendes - altså dette behov.

Overlæge ved Dermatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Mette Deleuran er enig. Sammen med det allerede godkendte dupilumab og en anden biologisk behandling på vej til godkendelse, lebrikizumab, og desuden en række JAK/STAT-hæmmere, som også er på vej, er tralokinumab en kærkommen behandlingsmulighed.  

“Psoriasispatienter har jo fået effektive behandlinger i mange år, men det er først nu det rykker inden for AD med dupilumab, og det er rigtig positivt, at der er så mange nye behandlinger på vej, som kan gavne de svære AD-patienter,” siger hun.

Præcis hvilken rolle tralokinumab kommer til at spille i behandlingen af moderat til svær AD, tør hun ikke spå om. Dupilumap blokerer både IL4 og IL13, mens tralokinumab er en mere selektiv behandling, der kun rammer IL13, men hvordan de to behandlinger adskiller sig fra hinanden i klinikken, ved man endnu ikke.

"Det er en ny lovende behandling, som ser ud til at være effektiv hos nogle patienter, og som ser ud til at have en langvarig effekt, så dem, der har god effekt vil have det længe, men det er svært at sige, præcis hvordan behandlingen skiller sig ud. Måske er der lidt færre der får øjengener ved tralokinumab end ved dupilumab, så det kan være en fordel, hvis det holder i klinikken. Det vil tiden vise," siger Mette Deleuran. 

Jörg Möller fortæller, at selskabet lige nu er i gang med at gennemføre det kliniske studie ECZTEND, der er et ’open-label extension’ studie over 268 uger, hvor man undersøger langtidseffekt og -sikkerhed for tralokinumab 300 mg med dosis hver anden uge for patienter, som har deltaget i de tidligere studier. Samtidig er man i gang med studiet ECZTRA 6, der evaluerer sikkerhed og effekt for behandling med tralokinumab monoterapi for patienter i aldersgruppen 12-17, som er blevet diagnosticeret med moderat til svær atopisk dermatitis. Det er et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret, multinationalt studie over 52 uger, som startede i 2018.

I øvrigt har LEO Pharma de senere år arbejdet for systematisk at kunne lancere et nyt innovativt lægemiddel til behandling af hudsygdomme hvert andet til tredje år frem mod 2030. 

Inflammatoriske tilstande øger risiko for død ved hjerteanfald hos unge

Inflammatoriske tilstande øger risiko for død ved hjerteanfald hos unge

Ved hjerteanfald hos unge voksne fordobles risikoen for død hos de, som samtidig har systemiske, inflammatoriske tilstande som psoriasis, lupus eller leddegigt.

Det viser en undersøgelse, som netop er offentliggjort European Journal of Preventive Cardiology.

Mindst to procent af befolkningen på verdensplan lider af systemiske inflammatoriske sygdomme, som ofte påvirker flere organsystemer samtidigt. Der er især tale om psoriasis, leddegigt og lupus. Inflammatoriske tilstande kan forekomme i alle aldre, men debut er ofte, når man er ung, voksen.

Personer med systemiske inflammatoriske sygdomme har en øget risiko for hjerteanfald, og nu har forskere for første gang undersøgt hyppigheden af ​​inflammatorisk sygdom hos unge hjerte-anfalds-patienter.

I studiet anvender forskerne data fra YOUNG-MI-registreringsdatabasen. De ser på patienter, der havde et hjerteanfald i alderen 50 eller derunder mellem 2000 og 2016, og som alle blev behandlet på Massachusetts General Hospital og Brigham and Womens’ Hospital i Boston. Forskerne identificerede patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme og sammenlignede dem med hjerte-anfalds-patienter uden disse tilstande. Blandt 2.097 hjerte-anfalds-patienter i alderen 50 eller derunder havde 53 (2,5 procent) en inflammatorisk sygdom. Psoriasis var den mest almindelige (64 procent) efterfulgt af lupus (23 procent), leddegigt (ni procent) og andre tilstande (fire procent). Hovedparten af patienter med inflammatoriske sygdomme var kvinder. Patienter med inflammatoriske sygdomme var også mere tilbøjelige til at have forhøjet blodtryk, men havde forhøjet kolesterol og diabetes på niveau med patienter uden inflammatoriske sygdomme.

Ved en medianopfølgning på 11,2 år var patienter med inflammatoriske tilstande næsten i dobbelt så høj risiko for at dø sammenlignet med dem uden inflammatoriske tilstande.

Forskerne sammenlignede derefter døds-incidensen hos de 53 patienter med inflammatoriske sygdomme med en delpopulation på 138 patienter uden inflammatoriske tilstande. De to grupper blev matchet efter alder, køn og kardiovaskulære risikofaktorer - herunder diabetes, fedme, rygning, forhøjet blodtryk og højt kolesteroltal. Patienter med inflammatoriske sygdomme var 2,68 gange mere tilbøjelige til at dø i løbet af den 11,2-årige opfølgning sammenlignet med gruppen uden inflammatoriske tilstande.

Dårligere langsigtet overlevelse

Studiets førsteforfatter Brittany Weber, som er specialist i kardio-reumatologiske sygdomme ved Brigham and Womens’ Hospital og ved Harvard Medical School kommenterer:

”Resultaterne antyder, at den dårligere langsigtede overlevelse hos unge hjerteanfaldspatienter med inflammatoriske sygdomme kan være relateret til inflammationen fremfor højere prævalens af andre kardiovaskulære risikofaktorer. ”

Aspirin og statiner anbefales efter et hjerteanfald, men undersøgelsen viste desuden, at patienter med inflammatoriske tilstande i mindre omfang end patienter uden inflammatoriske sygdomme fik ordineret aspirin og statiner ved udskrivning.

”Det overraskede os. En af årsagerne kan være bekymring over lægemiddelinteraktioner, da disse patienter ofte er i behandling med immun-supprimerende medicin. Da systemiske inflammatoriske sygdomme er sjældne, var kohorten i vores studie ikke stor - og det er derfor også vigtigt at bekræfte vores resultater i andre sammenlignelige studier. ”

Brittany Weber mener desuden, at der er behov for værktøjer til nøjagtigt at forudsige risikoen for et hjerteanfald hos personer med inflammatoriske sygdomme for mere effektivt at kunne målrette forebyggelsesindsatsen med statiner:

"De nuværende værktøjer, der bruges til at fastlægge, hvorvidt en person skal i forebyggende behandling, undervurderer generelt kardiovaskulær risiko hos patienter med systemiske inflammatoriske sygdomme." Weber tilføjer, at personer med inflammatoriske tilstande bør følge de samme råd som den generelle befolkning.

"Livsstil er afgørende. Sund kost, fysisk aktivitet og ingen rygning, samt løbene kontrol af kolesterol, blodtryk og diabetes."