ok Patientforeningens indtryk efter kongres: Livet med atopisk eksem bliver bedre i fremtiden

Efter tre travle dages kongres med 600 forskere fra hele verden, der holdt foredrag og med i alt 15.800 deltagere, der diskuterede den nyeste viden indenfor dermatologien, er deltagerne fra Atopisk Eksem Forening godt fyldt op.

”Det var første gang jeg deltog i EADV. Jeg havde set programmet inden og havde en god idé om, hvad jeg ville høre. Det var meget interessant. Men det er et komplekst stof, som kræver et grundkendskab til din egen sygdom, og at du kan forstå engelsk på et ret højt niveau. Men vi er jo lægmands professorer i vores egen sygdom,” fortæller bestyrelsesmedlem i foreningen Bettina Jæger Andersen, der var meget glad for at deltage.

Emil Daae, bestyrelsesmedlem og kommunikationsansvarlig i Atopisk Eksem Forening, var også med for første gang, og han synes, det største var at forstå, hvor stort et maskineri, der globalt ligger bag ved forskningen:

”Der er så meget, der er i gang. Der er 1.200 studier, der kører lige nu. Det er et kæmpestort maskineri i hele verden, og der er så meget udvikling i det. Medicinen begynder at være noget andet. Og det er gået op for den lægefaglige verden, at der er andet end hormoncremer. Man begynder at have nogle andre løsninger. Det giver håb for, at andre ikke skal bruge 20 år på dårlige nætter og brændende hud, men at der måske kommer nogle nye løsninger. Jeg tror, at livet for patienter som os bliver bedre i fremtiden,” fortæller han.

Andre lande er langt fremme

Et af de foredrag Bettina Jæger Andersen syntes var mest interessant, var, om de nyeste behandlinger med biologiske præparater og de såkaldte JAK-hæmmere og om bivirkningerne:

”Nu er der begyndt at komme studier frem af bivirkninger, det synes jeg er interessant, for jeg er selv i en af de behandlinger. Det kom frem, at de biologiske behandlinger ikke har lige så mange alvorlige bivirkninger som JAK-hæmmerne. Det var spændende at høre,” fortæller hun og tilføjer, at blandt andet Japan er langt fremme og har godkendt JAK-hæmmere til udvortes brug, det vil sige en creme i stedet for eller i supplement til en tabletbehandling. Cremen er ikke anbefalet som standardbehandling i Danmark.

”Jeg synes det er godt, at man undersøger det grundigt herhjemme, før man godkender det,” understreger Bettina Jæger Andersen og tilføjer, at man skal være tilknyttet en dermatologisk hudklinik på et hospital for at få biologisk behandling, som er en injektionsbehandling, eller for at blive behandlet med JAK-hæmmere.

Emil Daae har også bidt mærke i, at der var flere lande, der havde en anden tilgang, og det, synes han, er spændende:

”Jeg hørte flere steder, at de er mere holistisk orienterede. Det er en kompleks sygdom, og det handler også om det sociale og psykologiske. De kigger mere på det hele menneske, og om man kan gøre noget ved søvnen, stressen og din kost. Jeg synes, det er spændende, at man også taler om allergier og psykosomatiske sammenhænge på en sådan konference. Jeg håber, at man måske snart kan komme til et punkt, hvor man kan springe nogle trin over og komme i en velfungerende behandling, i stedet for at sidde fast i en creme i mange år,” siger han.

Network med overlægerne

Danmark og dansk forskning var pænt repræsenteret ved 50 danske forskere, så Emil og Bettina fik både hørt spændende danske oplæg og netværket undervejs.

”Man får mulighed for at tale med en overlæge fra Aarhus eller Bispebjerg, og lige spørge dem, hvad de tænker. Vi får et faglig input og inspiration til, hvad vi måske kunne overveje,” fortæller Emil Daae.

”Og så kan vi også lige tale lidt om, hvordan vi kan nedbringe ventetider. Vi har jo en liste med vores målsætninger med, når vi taler med en overlæge,” siger Bettina Jæger Andersen.