Skip to main content


”Ofte føler man sig alene og på egen hånd efter endt behandling i hospitalsvæsenet," siger Anja Skjoldborg Hansen.

Brystkræftforeningen: Patienter føler sig ofte overset af egen læge efter behandlingsforløb

Mange patienter bliver skuffede, når de efter ellers veloverstået behandling vender tilbage til egen læge, og vedkommende end ikke kommenterer eller spørger ind til forløbet.

Det fortalte Brystkræftforeningens formand Anja Skjoldborg Hansen under årsmødet hos Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), hvor temaet var follow-up og kræftspecialets relation til almen praksis.

Anja Skjoldborg Hansen var inviteret for at formidle patientoplevelsen, der for hende opstod i skiftet fra livet som brystkræftpatient på Herlev Hospital til konsultationerne hos Familielægerne i Ishøj, hvor hun til daglig har sin alment praktiserende læge.

Patienter er forskellige, og alle patienter behøver ikke omfattende opfølgning. Nogle vil hellere videre i en fart og lægge al tanke om sygdom bag sig, understregede formanden.

Anja Skjoldborg Hansen formidlede dog til årsmødet i Kolding reaktioner fra sine medlemmer, der for manges vedkommende har en undren til fælles: En undren, der går på den praktiserende læges mangel på deltagelse og spørgsmål til et alvorligt sygdomsforløb som brystkræft.

”Ofte føler man sig alene og på egen hånd efter endt behandling i hospitalsvæsenet," fortalte Anja Skjoldborg Hansen til DSKO-mødet. Det er også patientrepræsentantens klare indtryk, at praktiserende læger ikke har ret stor viden om kræftrelaterede emner som recidiv og senfølger.

Til årsmødet medbragte formanden eksempler fra Brystkræftforeningens Facebook-side.

”Min læge kommenterede det slet ikke første gang, jeg var hos hende efter endt behandling på hospitalet. Jeg blev så skuffet og har været det lige siden,” skrev en kvinde på Brystkræftforeningens Facebook-side.

”Tænk, min egen læge har intet spurgt om eller fulgt op,” skrev en anden.

”Ikke at jeg har et behov, men har alligevel savnet egen læges “deltagelse” i mine to brystkræftforløb. Når sygehusbehandlingen er afsluttet, blev jeg meget overladt til mig selv,” skrev en tredje.

Praktiserende læge: Alle patienter skal ikke have samme pakke

Christian Freitag, der er tidligere PLO-formand, var også inviteret til DSKO-årsmødet og gav sit personlige bud på virkeligheden set fra den praktiserende læges ende af bordet.

”Det har tidligere været meget sporadisk, hvad vi har gjort. Alt andet lige er variationen i dag mindre end for syv-otte år siden, vil jeg vove at påstå. Et af de helt store spørgsmål er hvad der er behov for? Jeg håber, at patienterne oplever mere parathed blandt lægerne i dag, både fordi det er en voksende patientgruppe, men også fordi både PLO og DSAM har lagt et stort arbejde i det. Og så skal vi skal huske på, at patienter er forskellige. Der er heldigvis rigtig mange patienter, der ikke har så store behov,” sagde Christian Freitag, idet han tilføjede, at praktiserende lægers opmærksomhed på områder som recidiv (tilbagefald) og senfølger helt klart vil stige i fremtiden, fordi patientengruppen bare vokser og vokser.

Selvom DSAM har lavet en retningslinje for generel kræftopfølgning i almen praksis, som anviser mange muligheder, så skal landets praktiserende læger fortsat ikke tilbyde en specifik opfølgning til alle kræftpatienter, vurderede den tidligere PLO-formand, der udtalte sig som menig praktiserende læge.

”Som tidligere kræftpatient er det vigtigt at du kan komme til din læge med både bekymringer og symptomer. Men alle patienter skal ikke have den samme pakke – det kommer der ikke noget godt ud af,” udtalte Christian Freitag efter DSKO-mødet.

At variationen er stor, viste Anja Skjoldborg Hansens eksempler også. Her er også eksempler på praktiserende læger, der leverer en omfattende indsats for kræftsyge patienter:

”Min læge kontaktede mig hver måned under mit behandlingsforløb for at høre, hvordan det gik. Lægen var det faste støttepunkt i hele forløbet og også efter endt hospitalsbehandling,” fortalte en brystkræftpatient.

Kræftopfølgning er mange ting

Et af Anja Skjoldborg Hansens konkrete tips til en forbedret kræftopfølgning var en individuel ‘Survivorship Care Plan’, som blandt andet EU og amerikanske ASCO har udfærdiget i form af et skema, den afsluttede patient selv udfylder. Her kan patienten selv notere vigtige forhold og hensyn omkring sin afsluttede sygdom, hvorefter papiret kan udleveres til den praktiserende læge.  Hun påpegede også, at kræftopfølgning er mange ting, dels den sygdomsspecifikke opfølgning og kontrol, men der er også de øvrige spørgsmål om eksempelvis jobsituation, livskvalitet og den generelle psykologiske trivsel.

Christian Freitag erkendte under slutdebatten, at han sagtens kan være den læge, der ser en patient med et eksem eller en forstuvet ankel for så bagefter at opdage, at patienten har været igennem et kræftforløb.

Og her spiller informationsmængden i almen praksis også ind, i hvert fald ifølge de praktiserende læger til stede på DSKO-årsmødet.

Professor og praktiserende læge Janus Laust Thomsen fra forskningsenheden for almen praksis på Aalborg Universitetshospital mindede om, at man som praktiserende læge typisk bruger 60-90 minutter dagligt på at forholde sig til journaler, mails og epikriser. Hvad enten det drejer sig om beskeder fra fodterapeuter eller fysioterapeuter, alt kommer ind som en linje i de praktiserende lægers journalsystem, som professoren udtrykte det. ”Her er et kæmpe forbedringspotentiale, vi skal skære ind til den relevante information,” sagde professoren til den afsluttende debat på DSKO-årsmødet.