Lægeselskab: Kræftplan V bør måles på antallet af afviste henvisninger

Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Bolette Friderichsen, glæder sig over, at Kræftplan V ser på hele forløbet omkring kræft – både før og efter behandling. Hun tvivler dog på, om regionerne er rustet til den komplekse opgave. Færre afviste henvisninger kan ifølge hende vise, om planen virker. 

Kræftplan V adskiller sig fra de foregående i kraft af, at den i højere grad interesserer sig for det, der foregår uden for hospitalet.

Planen, der blev præsenteret på Sjællands Universitetshospital 23. maj, indeholder 36 initiativer, som blandt andet handler om at forebygge kræft bedre, finde kræft tidligere og støtte kræftpatienter bedre efter behandlingen.

Egen læge skal fremover afholde en systematisk opfølgende samtale med alle patienter, der har gennemgået et kræftforløb. Der skal udarbejdes en individuel opfølgningsplan, hvor behov for henvisning til senfølgeklinik, rehabilitering, kostvejledning eller psykologisk støtte vurderes og igangsættes, fremgår det også af planen. Lægen bliver dermed tovholder på et efterforløb, der hidtil har været sporadisk og uensartet på tværs af landet.

DSAM-formand Bolette Friderichsen er praktiserende læge i Hobro. Hun kender til mange patienter, der for længst er afsluttet af hospitalerne og færdige med deres behandlingsforløb, men som dukker op i hendes praksisklinik med senfølger 10 eller 20 år efter endt behandling.

”Kræftplan V handler om hele det levede liv og ikke kun en given behandling. Det er en almenmedicinsk kerneopgave at tage hånd om denne type opgaver, for vi har med hele mennesker at gøre og ikke kun sygdomme. Men de tidligere kræftpatienters problemer er ofte komplekse, så vi skal som praktiserende læger hele tiden vride og vende alle regler for at få opgaver løst,” siger Bolette Friderichsen.  

Case: En ny kompressionshandske

Tiltagene i Kræftplan V finder Bolette Friderichsen gode, hun ønsker dog at minde især regionspolitikere om, hvor besværligt arbejdet ofte er i (almen) praksis.

Hun nævner en case fra sin egen klinik i Nordjylland. En ældre mand havde for 20 år siden lungekræft, han er kureret i dag, men blev opereret i den ene armhule som del af behandlingen. Derfor har han siden haft lymfødem og fik af den grund udleveret en kompressionshandske på Viborg Amtssygehus, som hospitalet hed dengang.

I dag er handsken slidt op. Bolette blev afvist af kommunen, når hun ansøgte dem om en ny. De henviste i stedet til hospitalet. Onkologerne på Aalborg Universitetshospital svarede, at behandlende sygehusafdeling skal bevillige handsken. Men amtssygehuset eksisterer ikke længere. Bolette Friderichsens patient endte med at købe en ny handske af egen lomme, så han kunne tage hånd om lymfødemet.  (Læs yderligere cases i denne artikels faktaboks)

”Man kan ikke sætte den her type opgaver på formel, og jeg har ofte patienter i min praksis, der sidder og græder, fordi ingen i systemet kan hjælpe dem. Somme tider kan patienten opleve hospitalet som en borg, hvor voldgraven er dyb og porten trukket op.”

Derfor mener Bolette Friderichsen, at implementeringen af en ny Kræftplan V skal ledsages af kvalitetsarbejde og forskning, der kan måle på, om det samlede sundhedsvæsen leverer til patienten. Og en indikator for, om systemet leverer, mener hun, er antallet af afviste henvisninger fra sygehuset tilbage til den praktiserende læge.

”Vi bliver nødt til at måle på, om det samlede system leverer til patienterne. Når vi studerer antallet af afviste henvisninger, kigger vi på, hvordan samarbejdsaksen fungerer. Jeg kan ikke sige, hvem der fejler, når jeg ikke kan skaffe min borger en kompressionshandske, men det er klart for mig, at systemet fejler.”

Netop afviste henvisninger er et problem, som fylder hos mange praktiserende læger.

200.000 henvisninger til sygehuset blev returneret sidste år, har praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin ved Syddansk Universitet, Jesper Lykkegaard, regnet ud. Han er hovedforfatter på en rapport om afviste henvisninger.

Bolette Friderichsen går med en generel bekymring, der ikke kun går på Kræftplan V, men hele den forestående sundhedsreform. Regionerne har et alt for tydeligt hospitals-perspektiv, oplever hun, og det medfører en risiko for, at den praktiserende læge ikke bliver hørt.  

”Vi kommer i stigende grad til at blive ledet af regionerne, når sundhedsreformen bliver virkelighed. Det er en struktur, som er vant til hierarkiske kommandoveje. Jeg er meget optaget af, at vores almenmedicinske arbejde bliver tilstrækkelig tilgodeset på direktionsgangene. Kan de honorere kompleksiteten, som er forbundet med det almenmedicinske arbejde?”

Flyt viden frem for patienter

Kræftplan V lægger også op til, at alle regioner skal etablere generelle senfølgeklinikker, som modtager patienter med komplekse og sammensatte senfølger. Klinikkerne får desuden en vidensfunktion, der skal understøtte almen praksis med sparring og henvisningsvejledning.

Bolette Friderichsen oplever patienter med mange slags senfølger. “Tag en borger, der er 40 år gammel, tidligere lymfekræftpatient, og som har svært ved at passe sit arbejde på grund af fatigue eller koncentrationsbesvær, der kan være udløst af kemoterapi. Hvor skal jeg som praktiserende læge sende en sådan patient hen, som det er nu,” spørger DSAM-formanden retorisk. Her kan rådgivning og øget mulighed for specialist-konference mellem hospitalslæger og almenmedicinere ifølge DSAM-formanden hjælpe, så det ikke bliver nødvendigt at lave en egentlig henvisning, der ofte vender tilbage som en boomerang.   

”Praktiserende læger kan få gavn af senfølger-klinikker, som ikke er opdelt inden for eksempelvis brystkræft og tarmkræft som de nuværende, men hvor det er muligt at henvise på tværs af alle kræftdiagnoser. Hvis Kræftplan V kan resultere i nogle senfølger-klinikker, som er videnscentre, vi kan tappe fra, ville det være godt. Jeg kan som generalist mangle en brik i puslespillet, og den brik sidder specialisten nogle gange inde med.  Så flytter vi viden frem for patienter.”

De dele af indholdet i Kræftplan V, der omhandler almen praksis, skal nu forhandles med PLO. Planen tilfører 600 millioner kroner til området, penge som også skal finansiere forbedret opsporing og forebyggelse.