"Vi ved, at et rygestop gavner patienten både under og efter et kræftforløb. Derfor vil vi afsætte penge til, at kræftpatienter, der ryger, kan få rygestopmedicin uden egenbetaling i kombination med, at de deltager i et rygestopforløb," siger Sophie Løhde.
Gratis rygestopmedicin bliver del af ny kræftplan
Regeringen opfylder nu sit løfte om mere forebyggelse i Kræftplan V. Kræftpatienter og storrygere får mulighed for gratis rygestopmedicin som en del af planen.
Kræftpatienter og borgere med høj risiko for kræft, for eksempel storrygere, vil fremover kunne få rygestopmedicin uden egenbetaling, hvis de deltager i et kommunalt rygestopforløb. Tiltaget bliver en del af den kommende Kræftplan V – og opfylder det løfte, som indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde gav tidligere i år, da Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til planen blev kritiseret for at mangle forebyggelse.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
"Det kan være svært at stoppe med at ryge – også efter en kræftdiagnose. Og vi ved, at et rygestop gavner patienten både under og efter et kræftforløb. Derfor vil vi afsætte penge til, at kræftpatienter, der ryger, kan få rygestopmedicin uden egenbetaling i kombination med, at de deltager i et rygestopforløb," siger Sophie Løhde til Sundhedsministeriets hjemmeside.
I den kommende kræftplan vil regeringen afsætte 21 millioner kroner i 2025-2027 til, at kommunerne kan udlevere vederlagsfri rygestopmedicin. Det vil være op til kommunerne – i dialog med borgeren – at vurdere, om rygestopmedicin er et relevant tilbud, herunder vil det være kommunerne, som vurderer, om medicinen udleveres vederlagsfrit.
Regeringen vil også gøre tilbud om rygestop til en mere integreret del af kræftpakkerne, så flere kræftpatienter kender til – og kan deltage i – rygestopforløb undervejs i deres kræftforløb, hvis de ønsker det.
Kritik fra regionerne er imødegået
Da Sundhedsstyrelsen præsenterede sit faglige oplæg til Kræftplan V i januar, lød der kritik fra Danske Regioner, som efterlyste mere forebyggelse i indsatsen.
"Op mod halvdelen af alle tilfælde af kræft i Danmark kan forebygges, hvis vi sætter ind på områder som rygning, alkohol, kost og motion, så derfor undrer det mig, at der ikke er mere fokus på forebyggelse i oplægget," sagde Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, 15. januar.
Med det nye forslag om gratis rygestopmedicin bliver det løfte nu omsat til konkret politik.
Kræftens Bekæmpelse: Fornuftigt og nødvendigt
Hos Kræftens Bekæmpelse mødes forslaget med anerkendelse.
"At regeringen nu tager dette vigtige skridt, vil få positiv betydning for tusindvis af patienter og borgere i risiko. Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Så det er en klog investering i både liv og livskvalitet," siger Jesper Fisker, adm. direktør, til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Forskning viser, at rygestop under kræftbehandling kan forbedre effekten, mindske risikoen for tilbagefald og i nogle tilfælde have samme effekt som kirurgi eller strålebehandling. Alligevel viser en undersøgelse fra 2022, at kun én ud af fem dagligrygere i hospitalsbehandling bliver opfordret til at stoppe med at ryge.
"Det er entydigt, at et rygestop gavner. Alligevel bliver alt for få patienter spurgt om deres rygevaner i mødet med sundhedsvæsenet. Det viser med al tydelighed, at vi har brug for en langt stærkere og mere systematisk rygestopindsats," siger Jesper Fisker.
Stagnerende kræftoverlevelse øger presset
Baggrunden for det nye fokus på forebyggelse er også, at udviklingen i kræftoverlevelse er gået i stå. Ifølge Sundhedsdatastyrelsens nye rapport ´Kræftoverlevelse i Danmark 2009–2023´ er overlevelsen fem år efter diagnose kun steget få procentpoint de seneste ti år – og kurven er fladet ud siden 2018. Det gælder både for mænd og kvinder.
I 2009 var det 63 procent af kvinderne og 60 procent af mændene, der levede fem år efter en kræftdiagnose. I 2023 er det henholdsvis 71 og 68 procent.
"Men de nye tal for kræftoverlevelsen understreger, at der er behov for fortsat at have fokus på kræftindsatsen, og at vi skal blive ved at videreudvikle området," siger Sophie Løhde.
Især lungekræft har fortsat meget lav overlevelse. Kun 30 procent af patienterne er i live fem år efter diagnosen. Derfor vil regeringen også udvide den eksisterende pilotordning med screening for lungekræft og vurdere, om det skal gøres landsdækkende. Region Syddanmark er i øjeblikket ved at gennemføre projektet, og erfaringerne skal danne grundlag for at vurdere, om der skal indføres et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
Kræftplan V ventes fremlagt i løbet af foråret og vil ifølge regeringen også omfatte revision af kræftpakkeforløb, bedre behandling af senfølger, mere palliation og brug af sundhedsteknologi og kunstig intelligens. Der er afsat 600 millioner kroner årligt fra 2025.
"Ført ud i livet vil initiativerne løfte kræftområdet betydeligt," siger Jesper Fisker til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Relaterede artikler
Danmark får snart en ny kræftplan. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et omfattende fagligt oplæ
Danske Regioner savner et større fokus på forebyggelse i oplægget til Kræftplan V, som Sundhedssty
Opdateret 16. januar med kommentarer fra Dansk Myelomatose Forening.
Brystkræftforeningen, Dansk
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.