Psykiske eftervirkninger af COVID-19 i op til to år er almindeligt

Helt op til to år efter COVID-19 eller anden luftvejsinfektion kan der forekomme psykiske eftervirkninger i form af f.eks. psykose, demens, epilepsi og ‘hjernetåge’. Og det gælder vel at mærke uanset om man har haft ​​alfa, delta eller omicron-varianten af virus. 

Det viser et nyt stort studie i The Lancet Psychiatry, som har fulgt patienterne i tiden efter infektion.

Bag studiet står forskere fra University of Oxford, som brugte amerikanske data til at undersøge 14 neurologiske og psykiatriske diagnoser over en to-årig periode. Data fra 1,25 millioner patienter, der havde fået en Covid-19 diagnose, blev sammenlignet med en kontrolgruppe på ligeledes 1,25 millioner patienter med andre luftvejsinfektioner.

Ifølge studiets førsteforfatter, Max Taquet, er “den mest bekymrende nyhed, at lidelser som f.eks. hjernetåge, demens, psykotiske lidelser samt epilepsi og anfald forbliver hyppigere forekommende, med flere nydiagnosticerede tilfælde i op til to år efter covid-19-infektion”. Og han peger på, at patienter og klinikere bør forblive på vagt over for muligheden for forsinkede følgesygdomme.

Studiet, der er offentliggjort i Lancet Psychiatry, bekræfter tidligere fund af en øget risiko for neurologiske og psykiatriske lidelser i de første par måneder efter covid-19-infektion. Dog fandt forskerne ud af, at den øgede risiko for depression og angst set i tidligere studier forsvandt inden for to til tre måneder.

Børn har færre eftervirkninger

Overordnet set er børns sandsynlighed, ifølge studiet, for de fleste neurologiske og psykiatriske diagnoser efter covid-19 lavere end hos voksne, og de viste sig heller ikke at have større risiko for angst eller depression end børn, der havde andre luftvejsinfektioner. 

Til gengæld viste børnene sig at have dobbelt så stor risiko for at udvikle bl.a. epilepsi og en tredobbelt risiko for at få en psykiatrisk lidelse diagnosticeret i de to år efter covid-infektion, sammenlignet med kontrolgruppen. Og den vedvarende højere risiko for nogle diagnoser uanset coronavirus-variant giver forskerne anledning til bekymring, hvorfor de advarer om, at belastningen på sundhedsvæsenet vil kunne fortsætte selv med varianter, der er mindre alvorlige i andre henseender.

De ældre voksne i begge studiekohorter med en neurologisk eller psykiatrisk diagnose døde efterfølgende, især dem, der fik diagnosen demens eller slagtilfælde.

Ved at sammenligne mennesker inficeret lige efter og lige før dominansen af ​​alfa, delta og omicron fandt forskerne, at selvom omicron-varianten førte til mildere akut sygdom og færre dødsfald end delta eller alfa, indeholdt den lignende risici for neurologiske og psykiatriske følgesygdomme. Så også her ser de en risiko for fortsat pres på sundhedsvæsnet selv med fremtidige eventuelle mildere varianter af covid-19 virus.