Eksperter tilfredse med sundhedsudspillets fokus på KOL

Som en del af sundhedsformen af 20. maj 2022 har aftalepartierne indgået aftale om, at mennesker med kroniske sygdomme herunder KOL-patienter bliver understøttet bedst muligt i at kunne klare sig selv.

Det skal blandt andet ske ved at give adgang til patientrettede forebyggelsestilbud af høj kvalitet i kommunerne i form af eksempelvis bedre og mere ensartede tilbud om træning, kostomlægning og patientuddannelse.

Ydermere vil regeringen fremsætte et lovforslag om indførelse af en national kvalitetsplan, der skal sikre, at borgere i målgrupperne for indsatser i kvalitetsplanen får kommunale sundhedstilbud af en mere ensartet kvalitet i hele landet – målgrupperne omfatter blandt andet ældre borgere og plejekrævende borgere med kroniske sygdomme. 

Som led i kvalitetsplanen skal nye kvalitetspakker med kvalitetskrav og -anbefalinger ifølge aftaleparterne således understøtte, at flere mennesker lever et godt og langt liv med kroniske sygdomme såsom KOL – hertil vil partierne afsætte 102,9 mio. kr. i 2023, 103,6 mio. kr. i 2024, 104,8 mio. kr. i 2025, 107,8 mio. kr. i 2026 og 127,4 mio. kr. i 2027 og 2028 og herefter 130,4 mio. kr. årligt fra 2029 og frem til kommunerne til kvalitetskrav og –anbefalinger i forhold til træning, kostomlæsning og patientuddannelse.

Også fokus på patienter med KOL

Aftalepartierne er enige om, at borgere skal have en lettere og mere fleksibel adgang til sundhedsvæsenet, da det gavner særligt patienter med regelmæssige kontakter på tværs af sundhedsvæsenet, hvilket bl.a. gør sig gældende for patienter med KOL.

Parterne har afsat 8,1 mio. kr. i 2023 til at fortsætte udbredelsen af eksisterende projekter for telemedicin til blandt andet borgere med KOL, og så er planen også, at flere borgere skal modtage en indsats tæt på eller i eget hjem frem for på sygehusene, så antallet af sygehusforløb per borger samt sygehusaktivitet per borger med blandt andet KOL falder.

Ydermere afsættes der en særskilt delramme på 500 mio. kr. af den samlede nærhospitalspulje til investeringer i it, teknologi og udstyr, som eksempelvis skal understøtte bedre hjemmebehandling herunder også til patienter med KOL, hvilket glæder Lungeforeningen og lungemedicinere.

”Vi konstaterer med tilfredshed, at sundhedsudspillet specifikt nævner, at der er afsat 500 millioner kroner til blandt andet hjemmebehandling af de svageste og mest sårbare herunder KOL-patienter. Vi har længe savnet, at de kliniske anbefalinger om netop at behandle de sværeste KOL-patienter i hjemmet bliver fulgt op med konkret økonomi,” siger både Ulla Møller Weinreich professor i lungemedicin, forskningsansvarlig overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, ph.d. og speciallæge i lungemedicin og formand for Dansk Lungemedicinsk selskab samt Ole Hilberg overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Sygehus Lillebælt og professor i lungemedicin til Lungeforeningen.