Sundhedsordfører om bred aftale om ny sundhedsreform: "Det er en lille prut"

Regeringen har indgået en bred politisk delaftale på sundhedsområdet med alle partier i Folketinget og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere. Reformen er ikke just revolutionerende og omtales af flere partier som en "fin aftale" og af Enhedslisten som "en lille prut", der ikke vil løse alle sundhedsproblemer, men som er et skridt på vejen. Der kommer bl.a. op til 25 nærhospitaler.

"Når jeg ser på aftalen, kan jeg konstatere, at det er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet. Det er særligt i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er jo fornuftigt, at vi afsætter midler til at bygge nye sundhedshuse, men patienter bliver hverken behandlet eller sikret forebyggelse af mursten. Det gør de kun af ved, at vi sikrer personale, som kan levere den indsats, som vi er så afhængig af," sagde Peder Hvelplund, sundhedsordfører fra Enhedslisten på et pressemøde, der blev afholdt i formiddag, og hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) stillede op sammen med aftalepartierne.

Regeringen har droppet at lave én stor, samlet sundhedsaftale, der omfatter både selve sundhedsvæsenets indretning og en forebyggelsesdel, der handler om strammere regler for køb af tobak og alkohol for særligt unge. Forebyggelsesdelen var ellers det helt store slagnummer fra regeringen, da den fremlagde reformen i marts. Regeringen ønskede en fast 18-års-grænse for køb af alkohol og et "generationsforbud", der skulle sikre, at alle født efter 2010 aldrig må købe tobak og nikotinprodukter. Men Heunicke har valgt at dele aftalen op for at få en bred aftale til den første del.

"For mig var det vigtigt at få lavet en bred aftale. Jeg synes ikke, at en så vigtig aftale skal være afhængig af, hvem der vinder næste valg. Og ud fra mine sonderinger vurderede jeg, at ikke alle partier vil gå så langt i forhold til alkohol og tobak, som regeringen vil. Men alle inviteres til forhandlinger i næste uge," sagde han på pressemødet.

Den nye aftale rummer tiltag for samlet 6,8 milliarder kroner over de næste otte år. Det er det samme beløb, som fremgik af regeringens oplæg til sundhedsreform, som kom i marts.

Den brede politiske aftale indeholder bl.a. en national kvalitetsplan, der forpligter kommunerne til at leve op til en række kvalitetsstandarder for de sundhedsopgaver, som de løser til gavn for borgerne. Som det er nu, er der for meget "postnummerlotteri" i de tilbud, patienterne i de forskellige kommuner får, mente Heunicke. I første omgang afsættes op til 268,1 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten af behandlingen til mennesker med kroniske sygdomme i kommunerne og styrke de kommunale akutfunktioner.

Der vil også blive nedsat en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de »grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til personalekapacitet«. Det er meningen, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skal stå i spidsen for kommissionen.

Den nye aftale sikrer også, at der kommer markant flere praktiserende læger. Der skal være 6.500 speciallæger i almen medicin i 2035. Hoveduddannelsen i almen medicin omlægges, så uddannelseslægerne får en praksispligt på op til et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Omlægningen skønnes at bidrage med ca. 290 uddannelseslæger om året, der bruger et halvt år mere i almen praksis.

Som led i aftalen skal der også mere diagnosticering og behandling af sygdomme i eget hjem. Hjemmebehandlingen skal til dels forankres i de 25 nærhospitaler, som aftalepartierne ønsker etableret over hele landet. Regeringen havde ellers i sit sundhedsudspil lagt op til op mod 20 nærhospitaler, der reelt bedst kan beskrives som udvidede store sundhedshuse, idet patienter ikke kan indlægges her. Nærhospitalerne skal bl.a. tilbyde borgere virtuelle konsultationer og bidrage til øget brug af hjemmebehandling. På nærhospitalerne skal visse kronikere også komme til kontrol, så de slipper for transport til de store sygehuse, som derved også vil blive aflastet.

Penge til sclerose og Parkinsons sygdom

Aftalen handlede ikke kun om ændringer på den lange bane. Der var også en feberredning med. Aftalepartierne blev nemlig enige om i alt at afsætte tre mio. kr. i 2022 og 21,5 mio. kr. i 2023 til specialiseret rehabiliteringstilbud for Parkinson, sclerose og hjerneskade. 

"På den korte bane er det godt, at vi har taget nogle skridt allerede nu, der kan mærkes af patientgrupper, der stod til at løbe ind i nogle utroligt store udfordringer. Vi har fundet penge til de sclerosepatienter og Parkinson-patienter, hvis rehabiliteringstilbud stod til at løbe ud. De patientgrupper kan nu ånde lettet op i hvert fald et år endnu. Og så må vi sørge for mere fast finansiering i kommende forhandlinger," sagde Stinus Lindgren, sundhedsordfører for Radikale Venstre ved pressemødet.

Kommentarer

Danske Regioner mener, at der er mange gode elementer i den nye sundhedsaftale – blandt andet bliver en kvalitetsplan for kommunerne nu til virkelighed.

Men på flere områder mangler der konkret handling eller den nødvendige økonomi for at få ambitionerne til at flyve, mener Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

"Nu hvor beslutningen om en kvalitetsplan er truffet, så skal der følges op med både ambitioner og økonomi for, at det reelt vil sikre en høj og ensartet kvalitet. Det vil betyde, at vi på hospitalerne fremover ikke skal være i tvivl om, at der er nogle til at tage imod færdigbehandlede patienter i kommunerne. Det drejer sig typisk om ældre medicinske patienter, der for eksempel kan have gavn af de akutfunktioner, som kvalitetsplanen lægger op til," siger Anders Kühnau.

Også Lægeforeningen og Diabetesforeningen er glade for, at der er lagt op til mindre vilkårlighed i de 98 forskellige måder, som kommunerne griber behandling og forebyggelse an på, men har forbehold i forhold til, at aftalen ikke giver svar på, hvordan kommunerne skal forpligtes til at leve op til kvalitetskravene. 

"Det bliver et langt, sejt træk at komme i mål med, men nu kommer arbejdet endelig i gang på grund af aftalen. Sundhedsstyrelsen får flere muskler til at efterse kvaliteten af sundhedstilbuddene, men jeg må dog hejse et advarselsflag, for aftalen giver ikke svar på, hvor forpligtende det bliver for kommunerne. Samtidig mangler der også de nødvendige midler til et kompetenceløft hos flere faggrupper. Det er fundamentalt for kvaliteten,” siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforreningen.

Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen, er på bølgelængde:

"Sundhedsaftalen er en god opvarmning, men vi mangler stadig at spille både første og anden halvleg, hvor vi får sikkerhed for, at man får et tilbud tidligt i forløbet, kravene bliver reelt forpligtende, og hvor man ikke tabes i overgange mellem egen læge, sygehus og kommune," siger han.

Herunder er et overblik af andre elementer i regeringens oplæg til sundhedsreform, som kom i marts.

Økonomi

I alt er der afsat 2,78 milliarder til drift frem mod 2028, hvilket svarer til godt 400 millioner om året. Derudover afsætter regeringen som ventet fire mia. kr. til anlægsinvesteringer i forbindelse med etableringen af nærhospitaler.

20 nærhospitaler

Regeringen vil over de kommende år investere op til fire milliarder kroner i bygninger, teknisk udstyr og medicinsk apparatur i op til 20 nærhospitaler, som skal fordeles i alle regioner. 13 af de 20 nærhospitaler kommer til at ligge i Frederikssund, Helsingør, Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Nakskov, Næstved og Kalundborg. De syv resterende lokationer skal udpeges senere.

Umiddelbart er der ikke lagt op til, at hospitalerne skal udstyres med senge. Hensigten er, at patienterne skal kunne få foretaget ukomplicerede undersøgelser eller ambulant opfølgning i forbindelse med kronisk sygdom eller en psykisk lidelse. På nærhospitalet kan der være praktiserende læger og f.eks. fysioterapeuter, ligesom der kan være kommunale tilbud.

National kvalitetsplan 

Regeringen vil løfte den nære indsats til mennesker med kroniske sygdomme. Det skal ske gennem en national kvalitetsplan, der understøtter, at flere lever et godt og langt liv med en kronisk sygdom, og at kvaliteten følger med, når en større del af indsatsen skal foregå i kommunerne fremfor på sygehuset.

Styrkelse af kvalitetsudviklingen gennem data 

Regeringen vil sammen med kommuner og praktiserende læger styrke anvendelsen af data til at understøtte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. 

Mangel på sygeplejersker og læger

Regeringen vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de »grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet i forhold til personalekapacitet«. Det er meningen, at Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skal stå i spidsen for kommissionen. 

Behandlingspukkel

Regeringen vil sikre de nødvendige ressourcer til regionerne, så den ekstraordinære indsats med at afvikle behandlingsefterslæbet på det planlagte, ikke-tidskritiske område ikke går ud over andre områder og aktiviteter på sundhedsområdet i 2022.

Praksispligt og bedre fordeling af læger 

Regeringen vil omlægge hoveduddannelsen i almen medicin, så uddannelseslægerne får en praksispligt på op til et halvt år mere i almen praksis og tilsvarende mindre tid på sygehusene. Omlægningen skønnes at bidrage med ca. 290 uddannelseslæger om året, der bruger et halvt år mere i almen praksis.

Bekæmpelse af lokal lægemangel

Regeringen vil udbrede brugen af licensklinikker, som giver tilflyttende læger mulighed for at fokusere på lægearbejdet, mens regionen tager sig af administrationen. 

Styrkelse af akuttilbud og specialistrådgivning til det nære sundhedsvæsen

Regeringen vil styrke kommunale akuttilbud og sikre større grad af specialistrådgivning til det nære sundhedsvæsen.

Hurtig hjælp i hele landet

Regeringen vil styrke akutberedskabet med 5-10 ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler i de dele af landet, hvor behovet er størst, og hvor responstiden i dag er længst.

Pengene skal følge med flere børn og ældre

Regeringen vil som led i sundhedsreformen reservere et beløb i det økonomiske råderum svarende til det demografiske træk på sundhedsområdet i regionerne, som skal udmøntes til regionerne i kommende økonomiaftaler og finanslove.

Bekæmpelse af ulighed i kræft 

Regeringen vil iværksætte et fagligt arbejde med at kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft. Chancen for at overleve kræft skal fremadrettet ikke være statistisk større, hvis den syge er blandt samfundets mest velstillede.

Bekæmpelse af ulighed 

For at forebygge ulighed vil regeringen sikre, at sundhedsplejerskerne giver sårbare familier en bedre og mere målrettet indsats. 

Et bæredygtigt sundhedsvæsen

Regeringen vil invitere regionerne til drøftelser om, hvordan der kan ske ambitiøse reduktioner af sundhedsvæsenets CO2-udledning.

Mere behandling i eget hjem med digitale løsninger

Regeringen vil gøre sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og fleksibelt ved at styrke den nationale indsats for udbredelse af behandling i eget hjem med digitale løsninger til alle dele af landet.

Bedre anvendelse og udvikling af sundhedspersonalets kompetencer

Regeringen vil give sygeplejersker mulighed for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger. Regeringen vil også skabe nye karriereveje for social- og sundhedsassistenter.

Styrket udvikling af ’Et Samlet Patientoverblik’

Regeringen vil udbygge ’Et Samlet Patientoverblik’ med flere oplysninger om eksempelvis patientens behandlingsplaner, indsatser og mål på en række centrale områder.

Sikring af læring fra coronapandemien

Regeringen vil igangsætte et arbejde med at sikre læring af de mange erfaringer fra pandemien. En central del af processen vil være at inddrage en lang række relevante aktører.

Regeringen vil gå forrest i den internationale kamp mod antibiotikaresistens

Regeringen vil styrke den aktive indsats i kampen mod antibiotikaresistens internationalt. Målet er inden for det næste år at facilitere to til tre nye internationale partnerskaber i regi af ICARS, som står for International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions.

Målrettet indsats mod stroke

Regeringen vil iværksætte en målrettet satsning for en hurtig og systematisk indsats mod stroke, så endnu flere overlever – og overlever uden handicap. Regeringen vil bakke op om det fælles europæiske mål om at nedbringe antallet af stroketilfælde med 10 procent inden 2030.